Pia Olsen Dyhr: Revitalisér EU’s klimakvotesystem

Af Pia Olsen Dyhr
Formand og klimaordfører for SF

Der er brug for på EU-plan at få startet en debat om en grundlæggende reform af EU’s CO2-kvotesystem. Systemet har spillet fallit, paradoksalt nok fordi CO2-udslippet er langt mindre end forventet – blandt andet på grund af finanskrisen. Det har ført til et overskud af kvoter, som formentlig tidligst er høvlet af på den anden side af 2050 og måske aldrig. Det er en helt uholdbar situation.

Et effektivt system vil gavne
Hos NGO’er og andre støder jeg undertiden på modstand mod kvotesystemet som sådan. Måske fordi det er et system, der udnytter markedskræfterne. Det ser jeg netop som en fordel. At bruge markedskræfterne – som er stærke kræfter – i en god sags tjeneste er klogt. Og det stik modsatte af liberalisme – som er overtroen på, at markedskræfterne løser problemerne uden indblanding.

Jeg hører dog ikke til dem, der – som miljøvismændene vist gør – mener, at et effektivt kvotesystem alene kan løse klimaproblemerne. Der er også brug for støtte til udvikling af nye, umodne teknologier, som på sigt kan give billigere løsninger.

Og EU’s krav til CO2-udledning fra og energieffektivitet af biler og husholdningsapparater er også et vigtigt element, ganske enkelt fordi nyere forskning viser, at forbrugere tænker kortsigtet og ikke fuldt ud tager hensyn til de løbende energiomkostninger, når de skal købe en ny bil eller et nyt fjernsyn. Endelig er der et kompliceret hensyn til balancen i energisystemet.

Selvom et effektivt kvotesystem ikke løser alle problemer, vil det være et kæmpe fremskridt. Formentlig vil både landvind og solceller blive rentable uden statstilskud, og energibesparelser vil blive mere attraktive. Og for de energiformer, hvor der stadig vil være brug for tilskud – f.eks. biogas – ville tilskudsbehovet blive mindre.

Systemet har spillet fallit, paradoksalt nok fordi CO2-udslippet er langt mindre end forventet – blandt andet på grund af finanskrisen.

Pia Olsen Dyhr
Formand og klimaordfører, SF

Udvid kvotesektoren
Der er mange veje frem. Det afgørende er, at der sker noget markant. Jeg selv tror, at den bedste måde at revitalisere kvotesystemet på er at inddrage flere sektorer. Det er grundlæggende absurd, at når man brænder gas i kraftvarmeværket, koster det kvoter, mens det ikke koster kvoter, hvis det sker i gasfyret i villakælderen. Eller at en bils olieforbrug ikke er kvotebelagt, mens olie brugt i en stor industrivirksomhed kræver kvoter.

Ved at udvide kvotesektoren kan man skabe balance mellem udbud og efterspørgsel efter kvoter uden at skulle inddrage de mange overskydende kvoter, der er i omløb. Ideelt set burde al klimaforurening være omfattet, men på grund af måleproblemer kan det (indtil videre) være nødvendigt at holde f.eks. udslip af metan og lattergas udenfor.

Har en sådan reform nogen gang på jorden? Måske. EU har løbende foretaget fornuftige justeringer af kvotesystemet, og alle lande har en interesse i, at VE-udbygningen bliver billigere. Der vil være frygt for, at højere kvotepriser svækker EU’s konkurrenceevne, men man skal huske, at landene tidligere har sagt ja til priser, som forventet lå langt højere end i dag. Og omvendt vil højere kvotepriser også give EU et forspring, når det gælder om at udvikle vedvarende energi og energieffektive løsninger.

Der er mange, der anklager EU for at være blevet for fodslæbende i klimapolitikken. Nu er skylden ikke EU’s, men nogle enkelte lande, der også ville være fodslæbende uden EU. En revitaliseret kvoteordning vil styrke mulighederne for at føre en mere ambitiøs klimapolitik i EU, fordi kvoter grundlæggende er en effektiv og dermed forholdsvis billig måde at være ambitiøs på. Derfor bør alle, der er optaget af klimaet, arbejde for at revitalisere systemet.