PSO-forhandlinger tæt på foreløbigt forlis

NYHEDSANALYSE: Dansk Folkeparti ser ud til at have spændt effektivt ben for regeringens plan om en PSO-løsning før sommer. Bundskatten er dog stadig i spil.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl ser ud til at have haft held til at sende PSO-forhandlingerne i dok.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl ser ud til at have haft held til at sende PSO-forhandlingerne i dok.Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Lasse Lange

Det er ikke mere end halvanden uge siden, at Folketingets partier var indbudt til de første centrale forhandlinger hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Alligevel har PSO-forhandlingerne allerede nu lidt det, der ligner et foreløbigt skibbrud.

Der bliver således næppe nogen aftale om PSO på denne side af sommerferien.

Det er konklusionen ovenpå en foreløbig begivenhedsrig PSO-uge med et hemmeligt møde og en overraskende bastant melding fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Lukket kreds
Skjult for de øvrige partier mødtes Dansk Folkeparti mandag aften med Socialdemokraterne, Radikale og regeringen i Claus Hjort Frederiksens gemakker i Finansministeriet.

Invitationen kom fra Claus Hjort, for kunne regeringen få de tre partier med, ville den have et stort flertal i ryggen.

Oprindeligt var samtlige partier inviteret, men inden forhandlingerne fik Konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten, SF og Alternativet ifølge Altingets oplysninger besked på, at mødet var udskudt til en anden dag.

Manøvren kan ses som et forsøg på at splitte både rød blok og energiforligskredsen og forsøge at sikre sig et flertal blandt en udvalgt koalition af velvillige partier. I så fald lykkedes det ikke ret godt, skulle det vise sig bare et døgns tid senere.

Claus Hjort got mail
Regeringen har lagt op til, at en afskaffelse af PSO-afgiften skal finansieres ved at slække lidt på den grønne omstilling og lade danskerne betale lidt mere skat i bunden. Står det til regeringen, skal langt størstedelen af PSO-regningen således lægges over på de private husholdninger, mens erhvervslivet stort set skal gå fri.

0:000:00