Rådet for Grøn Omstilling: Besparelser er helt ude af trit med ny klimalov

Af Christian Jarby
Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Klapsalver under klimatopmødet i Madrid til Danmarks nye klimalov. Ros fra os grønne organisationer herhjemme.

Målet med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 er bestemt ambitiøst og kan forhåbentligt inspirere andre lande til at følge trop. 

Nu skal der så handling bag ordene, og det hårde arbejde med at reducere Danmarks CO₂-udledning skal i gang.

Det skal ske over hele linjen, og her bliver det afgørende, at vi sætter forbruget af energi ned.

Vi kan ikke blot sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. 

Hvis vi vitterligt skal finde vejen mod målet på 70 procents CO2-reduktion, som verden i øjeblikket roser os for, så skal regeringen satse på at få det samlede energiforbrug ned.

Christian Jarby
Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Ude af trit med klimaambitioner
Nye tal fra en analyse udført af EA-Energianalyse for alliancen Grøn Logik viser, at hvis vi ensidigt fokuserer på at fremme udbygningen af vedvarende energi frem for at satse langt mere på energieffektivisering, bliver den grønne omstilling samlet set 120-160 millarder kroner dyrere frem mod 2050. 

Produktionen af grøn energi kræver desuden højspændingsmaster i landskabet, råstoffer og energi.

Så alt i alt bliver vi nødt til at gøre samfundet så energieffektivt som muligt, så vi mindsker presset på naturressourcerne samtidig med, at vi udbygger med vindmøller, solceller og varmepumper.

Derfor går det ikke, at Danmark med et lovforslag, der netop nu har været i høring, skærer i de penge, der bruges til at fremme energibesparelser. Det er helt ude af trit med de nye klimaambitioner.

Det drejer sig om 'Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelse i energiforbruget med videre.' En del af forslaget er udmærket, men på ét område går det den forkerte vej.

Det handler om de ændringer, der gælder støtteordninger til energibesparelser i bygninger og proces.

Disse skal erstatte den tidligere energispareordning, som også forpligtede energiselskaberne til at gennemføre energibesparelser.

Plads til at halte efter
Den nye lov er en udløber af Energiaftalen af 29. juni 2018, hvor den daværende regering indgik en bred aftale med Folketingets partier om de fremtidige energipolitiske tiltag.

Et element i aftalen var, at der i stedet for den eksisterende energispareordning skulle indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024 målrettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger.

Tilskudspuljen blev senere i forbindelse med lovforslagets forberedelse delt i to puljer til henholdsvis boliger og erhverv.

Til og med 2020 er rammen for energiselskabernes spareindsats cirka 1,5 millarder kroner. Med de nye puljer, der træder i stedet for, indskrænkes rammen til cirka en tredjedel, nemlig 500 millioner kroner per år fra 2021 og frem.

Selvom de nye ordninger administreres mere effektivt for at opnå større energibesparelser per støttekrone end under den eksisterende ordning, frygter vi, at denne nedprioritering vil gå meget ud over energibesparelser i Danmark. 

Lovforslaget indeholder således ikke en vurdering af omfanget af de energibesparelser, man forventer at opnå, og hvor meget ordningen skal bidrage med i forhold til at opnå de nationale forpligtelser til gennemførelse af energibesparelser.

Det skal som minimum være på plads, for Danmark halter allerede bagefter.