Rådet for Grøn Omstilling: Energibesparelser i statens bygninger halter langt bagud

Af Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

Energistyrelsen har netop udsendt et udkast til cirkulære om energieffektivisering i statens bygninger i høring.

Cirkulæret kom nogenlunde samtidigt med regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, der har det gode og ambitiøse mål, at de offentlige indkøb skal være en motor for den grønne omstilling.

Det forpligter det offentlige til gå foran i omstillingen og være det gode eksempel for det omgivende samfund. De offentlige indkøb udgør cirka 380 milliarder kroner per år og kan derfor være med til at trække markedet for grønne ydelser op i et højere gear.

Cirkulæret om energibesparelser i statens bygninger udgør en del af den indsats, som omfattes af strategien for offentlige indkøb. Desværre lever cirkulæret langt fra op til de ambitiøse mål, som strategien lægger op til. 

Uambitiøst og uklart formuleret
De væsentligste mangler er for det første, at målsætningen for indsatsen både er uambitiøs og uklart formuleret. 

Andre offentlige myndigheder, der har prioriteret området, har opstillet og gennemført meget mere ambitiøse målsætninger.

Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

Målsætningen for indsatsen i bygninger, som benyttes af ministerier og styrelser, er angivet som et antal kWh, der skal spares fra 2020 til 2030. Det er ikke angivet hvad energiforbruget er i dag, og derfor kan man ikke se, hvor ambitiøst dette er.

For øvrige bygninger, som ejes af staten, som eksempelvis domstole, statslige laboratorier og andre offentlige institutioner er målsætningen, at man frem til 2030 skal opnå energibesparelser på mindst 10 procent i forhold til energiforbruget i 2020.

Hvis man regner med, at dette gælder for hele bygningsmassen, så er det ikke særlig ambitiøst. Andre offentlige myndigheder, der har prioriteret området, har opstillet og gennemført meget mere ambitiøse målsætninger.

Som eksempel kan nævnes Aarhus Kommunes Aa+-program, hvor man over perioden fra 2013 til 2019 har gennemført renoveringer af kommunale bygninger med en målsætning om besparelser på 25 procent.

Det er endnu uklart om denne målsætning er opnået, men det ser ud til, at energiforbruget er reduceret med op imod 20 procent, samtidigt med indeklimaet i bygningerne er betydeligt forbedret.

Hvis de statslige institutioner skal leve op til målet om at gå foran, er der behov for en langt mere ambitiøs målsætning end 10 procent.

Utilstrækkelige indkøbskrav
For det andet indeholder cirkulæret et afsnit om indkøb af produkter og ydelser. Kravene i cirkulæret går primært ud på, at man skal købe produkter, der befinder i den bedste energiklasse ifølge EU’s energimærkning. 

Det er fint, men ikke tilstrækkeligt. Der mangler et klart perspektiv for, hvordan de statslige institutioner kan bruge deres markedskraft som store indkøbere til at drive udviklingen af markedet for energieffektive og grønne produkter.

En anden stor svaghed er, at der en kæmpe kattelem for, hvordan kravene kan omgås. Der står nemlig også, at kravene kun gælder, hvis de er omkostningseffektive.