Radikale vil have afgift på biomasse: Skal indgå i ny varmevision for Danmark
BIOMASSE: En afgift på biomasse til energi på anlæg over 1 MW skal sætte en stopper for den danske udbygning af biomasseanlæg, foreslår Radikale. Venstres Tommy Ahlers mener, det er den forkerte vej at gå.
Morten Øyen
RedaktørUdbygningen af biomasseanlæg i Danmark bør stoppe.
Vil ministeren udarbejde et notat om biomasse til udvalget, der bl.a. belyser følgende forhold:
– Hvor stort er det nationale forbrug af biomasse, og på hvilke anvendelsesformer erforbruget fordelt?
– Hvor stort er det globale forbrug af biomasse, og på hvilke anvendelsesformer er forbrugetfordelt?
– Er CO2-udledningen større ved brug af biomasse end kul, herunder henset til den samlede proces inkl. dyrkning af biomassen mv.?
– Hvad er størrelsesordenen på de investeringer der er foretaget i varmesektoren med henblik på at inkorporere biomasse i varmeforsyningen, og hvor lang vurderes tilbageløbstiden at være på disse investeringer?
Samt disse to spørgsmål fra Ida Auken:
– Hvor stor er den samlede CO2-udledning fra biomasse?
– Er det ministerens vurdering, at biomasse kan betragtes som CO2-neutralt henset til den tidsmæssige forskydning, der er ved tilvæksten af nye træer, og den mængde carbon, der frigives ved afbrænding af træ?
Det mener Radikale, der håber, en ny afgift kan betyde, at det ikke længere kan betale sig at bygge værkerne.
Et nyt værk kan fyre træpiller og andet biomasse af til varme i op mod 30 år. Det er alt for lang tid at binde sig med den stigende usikkerhed, der er til biomassens bæredygtighed, mener Radikale.
"Biomasse er ikke noget, man skal gøre sig afhængig af i det lange løb. Vi kan ikke køre vores energiforsyning på at fremme biomasse. Den har en højere værdi andre steder," siger Radikales klimaordfører, Ida Auken, og tilføjer:
Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden og mere end tre gange så meget som i 1995.
Stadigt mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde.
Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år.
Vi har hele tiden fået at vide, at det var umuligt med en afgift på biomasse, men den her nye viden har overbevist mig om, at det kan man godt, hvis man vil.
Ida Auken (R)
Klimaordfører
"Jeg mener, at hvis de små og mellemstore værker skifter til biomasse nu, er det en fejlinvestering."
Inspireret af miljøafgifter
Konkret foreslår partiet, at der indføres en ny afgift på biomasse til energianlæg på over 1 MW. Det vil ifølge Radikale være et levedygtigt forslag sammenlignet med den forsyningssikkerhedsafgift – der var en afgift på alt biomasse – som politikerne ønskede med energiaftalen i 2012, men som faldt med et brag på grund af frygt for bureaukrati ved for eksempel at beskatte brænde til pejse fra folks egen baghave.
Det nye forslag er inspireret af miljøområdet, hvor der findes en tilsvarende 1 MW-grænse på svovlafgiften fra 1995 og NOx-afgiften fra 2010. Derfor bør en tilsvarende grænse kunne indføres på biomasse, lyder det.
I Skatteministeriets tilskuds- og afgiftsanalyse fra 2018 blev det i øvrigt diskuteret om 1 MW-grænsen kunne sættes yderligere ned.
"Det at lægge afgiften på 1 MW på energianlæg gør den relativt simpel, så vi slipper for den diskussion, der var sidst. Vi har hele tiden fået at vide, at det var umuligt med en afgift på biomasse, men den her nye viden har overbevist mig om, at det kan man godt, hvis man vil," siger Ida Auken, der ikke vil lægge sig fast på den konkrete størrelse af afgiften, inden der er lavet nogle scenarieanalyser.