Rapport: Energispareaftalen formentlig i strid med EU-regler

EU: Meget tyder på, at energispareordningen udgør en ulovlig statsstøtte, viser ny advokatundersøgelse. Det kræver et kritisk syn på ordningen, mener Dansk Fjernvarme. Politikerne afventer vurdering fra ministeriet.

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager kommer måske i fremtiden til at se nærmere på den danske energispareordning. Den strider nemlig formentlig i mod EU-reglerne, konkluderer ny advokatundersøgelse.
EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager kommer måske i fremtiden til at se nærmere på den danske energispareordning. Den strider nemlig formentlig i mod EU-reglerne, konkluderer ny advokatundersøgelse.Foto: Europa-Kommissionen
Morten Øyen

Den danske energispareordning med energiselskaberne kan meget vel være i strid med EU-retten.

Fakta
Siden 2006 har energiselskaberne haft en frivillig aftale med energi-, forsyning og klimaministeren om at opfylde målsætninger for realisering af energibesparelser hos aftagere af energi også benævnt som slutbrugerne. Energiselskaberne får dækket deres omkostninger i forbindelse med energispareindsatsen ved at opkræve de fulde omkostninger over slutbrugernes energiregninger. Energispareaftalen er ændret, og aftalen er indgået på ny, første gang i november 2009 og senest 13. november 2012.
Energispareordningen har en årlig samlet ramme på ca. 1,5 milliarder kroner. 
Målet for energiselskabernes energispareindsats udgør fra 2015 3 pct. af det endelige energiforbrug i Danmark.
I øjeblikket foregår forhandlinger om en ny aftale, der efter planen skal træde i kraft 1. januar 2016.

Kilde: efkm.dk

Det er konklusionen af en undersøgelse af ordningen, som advokatfirmaet Copenhagen Counsel har lavet for Dansk Fjernvarme.

Undersøgelsen kommer midt i forhandlingerne om en ny energispareaftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og energiselskaberne. Den nye aftale skal efter planen træde i kraft 1. januar.

Copenhagen Counsel har speciale i energiret, og har set nærmere på energispareordningen for at vurdere, om der her måske lurer en ny ”PSO-sag”. Den danske PSO-ordning blev underkendt af EU-Kommissionen tidligere i år for at være diskriminerende og ikke overholde EU's regler.

Selvfølgelig skal vi ikke gøre noget ulovligt, og hvis der rejses tvivl om det, så må vi se på, hvordan reglerne overholdes. Men der er brug for en energispareordning, det ændrer det her ikke på.

Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima- og energiordfører

Og noget lignende ligner at være på spil med energispareordningen, fastslår advokatfirmaet:

”Bidraget til dækning af omkostningerne pålægges al indenlandsk forbrug af energi, uanset om den er produceret i udlandet eller Danmark. Mens tilskuddet til energibesparelserne alene tildeles danske virksomheder, der har indgået aftale med energiselskaberne om energibesparelser,” konstaterer Copenhagen Counsel, og konkluderer:

”… at opkrævningen af dækning af omkostningerne ved energisbesparelsesordningen formentlig er i strid med reglerne om diskriminerende afgifter i artikel 110 TEUF, og at anvendelsen af de opkrævede beløb formentlig udgør ulovlig statsstøtte i strid med artikel 107 TEUF.”

Advokatfirmaet anbefaler derfor en nærmere undersøgelse af, om den danske energispareordning er i overensstemmelse med EU-traktaten.

Brug for kritisk syn på ordning
Og det er der god grund til, mener Dansk Fjernvarme.

0:000:00