Debat

Realisme i energiforhandlingerne en mangelvare

DEBAT: Venstrefløjen vil forkaste Danmarks stabile energibærere, og det vil komme dansk erhvervsliv til skade, skriver dagens debattør, Per Dalgaard (DF).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Dalgaard (DF),
Klima- og energiordfører.

Enhver virksomhed vil, for at bevare sin eksistens, opbygge en basisproduktion, som giver denne en grundindtægt. Derved sikres en fortsat udvikling, og der sker ikke pludselige afbræk i indtægter, alt andet lige, som det hedder, i virksomhedens fortsatte beståen.

Selvfølgelig skal denne basisproduktion også udvikles, men det sker i sagens natur med baggrund i de produkter, den har været god til at skabe, og som den forhåbentlig har levet godt af.

Sådan er det også med et samfund. Det danske samfund har været god til at spotte, hvilke produkter verden omkring os har haft, og stadig har, brug for. Det har vi tilpasset vores udvikling og produktion til.

Voldsomme ændringer i en stabil udvikling og produktion, og en samtidig afvikling af alt det prøvede for at satse på nye mere eller mindre uprøvede produkter, giver stor risiko for, at det går galt. Produktet er måske ikke gennemprøvet. Det er måske kun for en mindre udsøgt skare, eller det kan ikke i sig selv give den indtægt, de gamle produkter kunne. Også selv om et af disse nye produkter har en vis succes.

Fakta
HUSK!
Du kan også deltage i debatten.
Skriv til Hjalte Kragesteen:
[email protected]

Sådan ønsker en hel del politikere i Danmark, vores energipolitik skal udvikles. En total afskaffelse af de energibærere, der giver en billig, stabil og miljømæssig forsvarlig el og varme, skal stoppes.

Per Dalgaard (DF)
Energi- og klimaordfører

Venstrefløjen vil afskaffe stabile energibærere
Sådan ønsker en hel del politikere i Danmark, vores energipolitik skal udvikles. En total afskaffelse af de energibærere, der giver en billig, stabil og miljømæssig forsvarlig el og varme, skal stoppes. De skal nedlukkes eller omstilles til en anden energibærer, der allerede nu er mangel på. Jeg taler selvfølgelig om den vej, venstrefløjen har slået ind på med sin KlimaDanmark 2050, hvor al kul, olie og gas afskaffes som energibærer i 2035.

De forkaster med et slag Danmarks effektive energiproduktion, baseret på verdens mest effektive kulfyrede kraft- varmeværker, som giver både el og varme, til en meget billig pris. Det smides væk, og vi skal til at betale fire gange så meget for el fra vindmøller, hvad enten disse bliver placeret som monstre ved alle vore kyster eller på havet med også fire gange så dyre etableringer, som en tilsvarende produktionsenhed af både el og varme ville give fra et kraft-varmeværk. Det er halsløs gerning. Det er fantastisk at være vidne til. Det giver kuldegysninger, og hos erhvervslivet vil det i stort tal medføre et farvel til dansk produktion.

For at slå hovedet på sømmet vil de (S, SF, RV og EL) også indføre en kørselsafgift på alle nye biler på 50 øre pr. kørt km. Ja, I læste rigtigt. For hver kørt km. i en ny bil skal der betales en afgift på 50 øre. Det gælder også de biler, små håndværksvirksomheder skal købe for at kunne fungere.

En skat som sikkert får et eller andet fancy navn iklædt noget grønt, som skulle få denne skat til at glide lettere ned. Vil det fremme væksten i Danmark? Eller vil det føre til en given op over for alle de nye afgifter, rød stue med sin KlimaDanmark 2050 vil påføres samfundet? Det vil tiden vise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Dalgaard

Fhv. MF (DF) og byrådsmedlem, Syddjurs
datanom (1983), pladesmed (1964)

0:000:00