CO2-redningsplan er på plads, men hvad nu?
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentTil januar præsenterer EU-Kommissionen sine klima- og energimål for 2030. I værktøjskassen har Kommissionen fundet to mål frem. Et mål for CO2-reduktion og et mål for mængden af vedvarende energi, mens der sandsynligvis ikke kommer et bindende mål om energieffektivitet.
Dansk Energi mener, det er afgørende med et højt mål for CO2-reduktion.
"Vi vil gerne have et stramt kvotesystem, der bidrager til at skabe omstilling til vedvarende energi. Det betyder, at prisen på kvoter skal være højere, end den er i dag. Her er strammere mål altafgørende, hvor vi ønsker, at målet for 2030 er en CO2-reduktion på 40 procent," siger Charlotte Søndergren, afdelingschef i Dansk Energi.
Hun forklarer, at et højt CO2-reduktionsmål for 2030 allerede nu kan bidrage til at hæve prisen på kvoterne. Det er, fordi de kvoter, som er i markedet nu, også kan benyttes senere. Strammere mål vil betyde færre kvoter i fremtiden, og det vil få indflydelse på kvoternes pris i dag.
Man bør overflødiggøre kvotesystemet ved at vedtage nogle ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Det er de to målsætninger, der i den eksisterende periode faktisk er dem, der virker. Det er ikke kvotemarkedet, der skaber en forskel i adfærden i EU.
Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd
Råd: Kvotesystemet bør overflødiggøres
En reduktion af CO2 på 40 procent i 2030 er ifølge Det Økologiske Råd slet ikke nok.
"Det ligger lagt under, hvad man bør sætte af mål, hvis EU skal tage sin egen melding om 80 til 95 procent reduktion i 2050 alvorligt," siger Søren Dyck-Madsen, der er klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd.
Han peger på en reduktion på 55 procent. Men Det Økologiske Råd mener, at det slet ikke er kvotesystemet, som skal sikre den grønne omstilling, men derimod de andre mål om energieffektivisering og mål for vedvarende energi, som også kendes fra EU's 20-20-20-plan.
"Man bør overflødiggøre kvotesystemet ved at vedtage nogle ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Det er de to målsætninger, der i den eksisterende periode faktisk er dem, der virker. Det er ikke kvotemarkedet, der skaber en forskel i adfærden i EU," siger Søren Dyck-Madsen.
DI: Kvotemarkedet centralt
Industriens interesseorganisation, DI, har været kritiske over for backloading, men er dog positive over for langsigtede ændringer i rammevilkårene. Fremadrettet mener de, at kvotemarkedet skal spille en central rolle i EU's energi- og klimapolitik i årene frem mod 2030.