Regnvandsafgift skal få folk til at forebygge oversvømmelser

I sidste ende er det borgerne, der kommer til at betale, ligegyldigt hvad, og LAR er bare en dyrere løsning.

Karsten Arnbjerg-Nielsen
Lektor, DTU Miljø

Skybruddet 2. juli sidste år har for alvor sat gang i debatten om, hvordan man kan forhindre, at skybrud fører til massive oversvømmelser. En ting, man kan gøre, er at udvide kloaknettet og simpelthen lægge nogle større rør i jorden, men det er der ikke politisk opbakning omkring.

"Vi kan godt skyde en hvid pil efter at omkloakkere Danmark. Det kan vi ikke få råd til. Vi tror meget mere på LAR," siger formand for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt (R), til Altinget | Teknik.

LAR er alternativet til at udvide kloakkerne. Det står for Lokal Afledning af Regnvand og dækker over anordninger såsom regnbede, grønne tage, regnvandsbeholdere og faskiner, der er en slags underjordisk regnvandsbeholder, hvorfra vandet siver ud i den omkringliggende jord. Altsammen aflaster det kloaknettet.

Naturstyrelsen tænker tysk
Da der i starten af februar på Christiansborg blev afholdt den fjerde konference om skybrud siden sommerens store skylle, der kostede 6-7 mia. kroner, tegnede der sig en enighed om, at LAR var en nødvendig del af løsningen. Til gengæld var der fra de tilstedeværende politikere, eksperter og branchefolk ingen klare svar på, hvordan man får parcelhusejere og ehvervsdrivende til at investere i grønne tage og faskiner.

"Men hvorfor gør vi ikke bare som i Tyskland," opfordrede en sønderjysk tilhører.

Og nu viser det sig, at Naturstyrelsen faktisk er på vej med regler, der minder om dem, man finder syd for grænsen.

Incitament mangler i Danmark
I Tyskland er der, i modsætning til i Danmark, et betydeligt incitament til at investere i LAR. Det fortæller Patricia Göbel, geolog og regnvandsekspert ved Münster Universitet.

"I Tyskland betaler man både for at udlede regnvand og drikkevand (i Danmark betaler man alene for udledning af drikkevand, red.). Det har fået mange mennesker til at installere LAR-løsninger for på den måde at slippe billigere," forklarer den tyske geolog.

Og de danske myndigheder er allerede på vej med en tysk-inspireret løsning, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen, Kaare Jacobsen.

"Vi er ved at undersøge, om vi kan lave et regnvandsbidrag, og i den forbindelse kigger vi også på de tyske erfaringer. Vi satser på at sende det i høring i løbet af forsommeren og så have et lovforslag klar til efteråret. Hvornår det vil kunne træde i kraft, er for tidligt at sige," siger Kaare Jacobsen.

Tager hensyn til lokale forhold
Det er selvsagt svært at måle, hvor meget regnvand der løber fra en grund og ned i kloakken. Derfor fastsættes afgiften i Tyskland typisk ved en beregning, der tager hensyn til konkrete LAR-initiativer og til, hvor stor en del af grunden der er befæstet med for eksempel en bygning, fliser eller asfalt.

Geolog Patricia Göbel forklarer:

"Grundsatserne for, hvor meget man skal betale for afledning af regnvand, varierer meget fra kommune til kommune, mens mulighederne for rabat afhænger af, hvor god en løsning LAR er i netop det område, hvilket blandt andet afhænger af grundvandshøjden og sandindholdet i jorden. Hvor meget den enkelte så skal betale, afhænger af befæstningsgraden på hans grund og af de LAR-initiativer, han har taget."

"LAR er dårligt til ekstremregn"
Men er LAR overhovedet en god løsning på problemet med monsterregn og efterfølgende oversvømmelser? Det mener lektor på Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet Karsten Arnbjerg-Nielsen ikke.

"LAR er godt til mange ting, men det er dårligt til ekstremregn. Desuden er kloakker bare billigere end LAR rent samfundsøkonomisk. For kommunerne er LAR attraktivt, fordi man lægger investeringerne over på borgerne. Men i sidste ende er det borgerne, der kommer til at betale ligegyldigt hvad, og LAR er bare en dyrere løsning," siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Analyse: Kloakker bedst
DTU-lektoren henviser til en cost-benefit-analyse fra Skibhus-området i Odense. I analysen konkluderes det, at kloakudvidelse i det analyserede område vil være at foretrække frem for LAR. Karsten Arnbjerg-Nielsen har selv været med til at udarbejde analysen, der har været bragt i fagtidsskriftet Journal of Hydrology.

Af analysen fremgår det, at "udvidelse af kloakrørene har vist sig mere omkostningseffektivt end LAR (i det studerede område, red.)."

Det konkluderes desuden, at "de socio-økonomiske udregninger viser, at som tilpasning i forhold til klimaforandringer kan det anbefales at udvide kapaciteten på rørsystemet i Skibhus-området. LAR er mindre økonomisk attraktivt, når det kommer til håndtering af effekter fra klimaforandring i det studerede område."

Gode tyske erfaringer med LAR
Den tyske ekspert Patricia Göbel er uenig i, at kloakudvidelse bedre kan betale sig end LAR:

"Det er rigtigt, at der er to måder, man kan vælge at adressere problemet på: Den tekniske, kloakker og den økologiske, LAR. Og så handler det om at vælge den ene. Vi har resultater, der viser, at hvis man kigger på det store billede, samfundsøkonomisk, så kan det bedre betale sig at være økologisk og vælge LAR," fortæller Patricia Göbel i telefonen fra universitetet i Nordrhein-Westfalen.

Den tyske ekspert understreger dog, at man også må kigge på de konkrete lokale omstændigheder:

"Jeg baserer mig på nogle beregninger, som en ingeniør i Ruhr-området har foretaget. Men i sidste ende må hver enkelt kommune lave sine egne beregninger og modeller, der tager hensyn til de lokale forhold," siger Patricia Göbel.

LAR kan føre til pengeproblemer
Vælger man den tyske løsning, kommer man til at give rabat i vandafledningsafgiften til alle de mennesker, der tager LAR-initiativer. Det er et problem, mener Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU:

"Vandafledningsafgiften betaler for kloakkerne, så hvis vi vælger denneher løsning, får vi endnu færre penge at bygge kloakker for," anfører DTU-lektoren.

Og den tyske geolog erkender, at hvis mange husejere investerer i LAR, kan faldende intægter være en udfordring.

"Det er et problem. Så bliver man nødt til at sætte afgifterne op, hvilket igen får endnu flere til at investere i LAR og på den måde slippe for at betale. Hvordan vi skal løse den udfordring, vil vise sig i fremtiden," siger Göbel.

Er der noget til hinder for, at vi kan overføre den tyske model til Danmark?

"Det fungerer godt i Tyskland, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget til hinder for, at man kan gøre det på samme måde i Danmark."