Sådan kan landbruget reducere klimabelastningen
Ifølge regeringen skal de samlede drivhusgasudledninger reduceres med 40 procent i 2020. Det forudsætter, at landbruget bidrager til at reducere klimabelastningen.
Her kan du læse den af regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommissions anbefalinger til, hvordan landbruget kan hjælpe, så regeringens målsætning bliver realiseret:
Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner
Der mangler incitamenter, der fremmer klimaindsatsen i landbruget, og som samtidigt understøtter innovation og udvikling af ny teknologi. Det kræver en ny tilgang, hvor udledningen af drivhusgasser kan opgøres på bedriftsniveau, og hvor reguleringen målrettes drivhusgasemissioner frem for at lægge restriktioner på produktionens størrelse.
Der skal derfor udvikles en model, der på en simpel måde kan øge landmandens viden om de forskellige kilder til drivhusgasudledning på bedriften, f.eks. med udgangspunkt i oplysninger fra eksisterende gødningsregnskaber. Et nyt bedriftsregnskab for drivhusgasser vil give landmanden mulighed for at tilpasse produktionen og tage højde for belastningen af klimaet.
Regnskaberne skal være frivillige for landmændene, men der skal gives en tilskyndelse til reduktion af drivhusgasudledningerne via en udviklings- og demonstrationsindsats inden for teknologistøtteordningerne. Dermed understøttes også udviklingen af en ny samlet emissionsbaseret regulering, hvor der fastsættes grænseværdier for drivhusgasemissioner fra husdyrbrug.
Også når det gælder arealanvendelsen kan landbruget bidrage mere til klimaindsatsen. Derfor skal der, i samspil med hensynet til at skabe mere natur og et bedre vandmiljø, gøres en større indsats for reducerer udledningen af drivhusgasser gennem tilpasninger i arealanvendelsen.
Handlinger:
• Der skal udvikles en beregningsmodel for drivhusgasemissioner på bedriftsniveau. Bedriftsregnskaberne skal være frivillige for landmændene.
• Der skal være mulighed for tilskud til drivhusgasreduktioner via pilot- og demonstrationsprojekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser på den enkelte bedrift. Projekterne kan med fordel tage udgangspunkt i de nye bedriftsregnskaber.
• Emissionsgrænser for drivhusgasser skal indgå i udviklingen af en ny emissionsbaseret regulering for husdyrbrug.
• Det kommende danske landdistriktsprogram skal fortsat indeholde tilskuds- og
kompensationsordninger, som understøtter udtagning og ændret arealanvendelse,
herunder kompensation til lodsejere for udtagning af lavbundsjord, der kan reducere udledningen af drivhusgasser.
Regeringen har nedsat "en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen".
Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land
Klimaændringerne medfører større risiko for oversvømmelser af byer og boligområder som følge af kraftig regn og skybrud. Indsatsen i forhold til klimatilpasning er påbegyndt, men langt fra færdig.
Hverken når det gælder udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner i kommunerne eller implementering af EU's oversvømmelsesdirektiv. Det er i den sammenhæng ofte omkostningseffektivt at inddrage nye innovative klimatilpasningsløsninger i det åbne land. Det skal udnyttes bedre.
Når det gælder finansiering af klimatilpasning, kan der også gøres en yderligere indsats. F.eks. kan de nye regler for anvendelse af spildevandstakster udrulles og eventuelt videreudvikles til finansiering af bl.a. vådområder og tilsvarende projekter, hvis projekterne nedsætter risikoen for oversvømmelser i byer og boligområder. Stormflod- og stormfaldsordningen kan også, via en afgiftsforhøjelse eller via opsparede midler i ordningen, suppleres med en mulighed for finansiering af klimatilpasningsprojekter, der kan forebygge fremtidige ekstremvejrshændelser.
Samtidigt skal der skabes mere entydige lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af klimatilpasningsprojekter i det åbne land, som sidestiller hensynet til klimatilpasning med øvrig natur- og miljøbeskyttelse, herunder muligheden for ekspropriation såfremt frivillige aftaler ikke er tilstrækkeligt til at gennemføre projekter.
Hensynet til klimatilpasning skal også integreres bedre i de fremtidige natur- og kvælstofindsatser. Det kan ske ved, at hensyn til klimatilpasning integreres bedre i vandløbsforvaltningen samt i lokalisering og teknisk udformning af projekter, hvor der sker udtagning af landbrugsjord til vådområder, skovrejsning eller anden naturgenopretning. Konsekvenserne af klimaforandringerne bør desuden indgå i vurdering af mål og indsatsbehov i forhold til vand- og naturplaner og i forhold til beskyttelsen af arter og naturtyper.
Handlinger:
• Stormflod- og stormfaldsordningen udbygges, så der via en afgiftsforhøjelse eller via opsparede midler i ordningen gives mulighed for medfinansiering af forebyggende klimatilpasningsprojekter i det åbne land.
• De nye regler om udvidet takstfinansiering af klimatilpasningsaktiviteter skal sikre maksimal effekt i forhold til kommunernes mulighed for medfinansiering af bl.a. vådområder og tilsvarende projekter, hvis projekterne bidrager til at mindske risikoen for oversvømmelser.
• Lovgivningen skal ændres, så klimatilpasningsprojekter kan gennemføres ved ekspropriation på linje med eksisterende lovhjemmel for naturgenopretning og vandmiljøprojekter.
• For at håndtere udfordringerne for landbrug, natur og skove bør en kommende evaluering og opdatering af den nationale handlingsplan for klimatilpasning, udover nedbør og oversvømmelser, udvides til også at omfatte andre ekstremvejrshændelser, f.eks. tørke og stormvejr, som forventes at få stigende konsekvenser for både naturen og landbruget i Danmark.
• De kommende vand- og Natura 2000-planer bør tage højde for konsekvenserne ved kommende klimaforandringer i målsætninger og indsatsbehov. Det betyder bl.a., at beskyttelsen af arter og naturtyper bør tilpasses de forventede klimaforandringer.
Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer
Klimaforandringerne vil skabe ændrede dyrkningsbetingelser i planteproduktionen, hvilket både giver nye muligheder og udfordringer. En længere vækstsæson og stigende temperaturer er gunstig for afgrøder som majs, roer, græs, frugt og frilandsgrøntsager, idet en længere vækstsæson vil øge udbytterne. For etårige afgrøder som korn og raps vil højere temperaturer føre til en hurtigere modning, hvilket kan reducere vækstsæsonen og dermed udbytterne.
Samlet set forventes klimaændringerne at forbedre vilkårene for dansk landbrug, men de ændrede dyrkningsbetingelser vil kræve tilpasninger. Der er behov for at fremme forskning og udvikling inden for nye afgrødetyper og dyrkningssystemer, som kan sikre robusthed overfor klimaforandringerne og som udnytter de ændrede produktionsforhold.
