SF: Dyrt at sætte klimaindsats i bakgear

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand og klimaordfører

Hvis det nu var så vigtigt at gøre biler billigere, så kunne man i det mindste have brugt pengene på at gøre de ”grønne” biler billigere.

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand og klimaordfører

De fleste af de biler, vi køber næste år, vil stadig køre rundt på de danske veje i 2030.

Derfor er der en simpel sammenhæng mellem, hvilke biler vi køber, og hvor dyrt det bliver at opfylde den danske del af EU’s klimamålsætning for 2030: Hver gang vi køber en ”sort” bil, bliver det dyrere for samfundet, fordi der skal gøres mere for at kompensere for et højt CO2-udslip.

Kortsigtet og uansvarlig finanslov 
Den sammenhæng har Finansministeriet mærkeligt nok overset, da de skulle regne på økonomien i finanslovsaftalen. Tværtimod fremstilles det som en stor samfundsøkonomisk gevinst, at regeringen nu har gjort de sorte biler billigere. Besynderligt fordi Finansministeriet er ellers meget optaget af holdbarheden af dansk økonomi på langt sigt (og det bør de også være).

Men det må også være svært at være embedsmand, når man har en regering, der med søvngængeragtigt sikkerhed fører en kortsigtet og uansvarlig politik. For biler har man gjort elbiler dyrere og de biler, der bruger mest benzin eller diesel billigere. Hvis det nu var så vigtigt at gøre biler billigere, så kunne man i det mindste have brugt pengene på at gøre de ”grønne” biler billigere og sikret at afgiften på elbiler blev indfaset over en længere periode.

At tænke en lille smule frem – det magtede regeringen ikke. Det gjaldt bare om at købe Liberal Alliances stemmer. Og direktører i Saxobank og andre LA-støtter kører ikke rundt i små biler.

Grøn køreplan viser vejen
Der er andre, der har tænkt frem. Jeg skrev i et tidligere indlæg, at regeringen har droppet arbejdet med et grønt roadmap for trafikken, men en række organisationer er i mellemtiden kommet med et gennemregnet bud (se her). Det viser, at det vil koste samfundet ca. 400 millioner kroner om året at sikre, at klimaforureningen fra transporten er reduceret med 35 procent i 2030.

Det er cirka det, der skal til, hvis vi skal nå EU’s klimamålsætning for 2030 (som i parentes bemærket ikke er særlig ambitiøs i betragtning af, at vi helt skal frigøre os for fossile brændstoffer i 2050; de 35 procent betyder jo, at der er 65 procent tilbage, og vi når kun ned på 0 ved at sætte tempoet yderligere op efter 2030).

400 millioner kroner er en del penge, men det kan jo ses i forhold til danskernes årlige bilkøb, som ligger på 15 milliarder kroner, så det er en overskuelig opgave at løfte. Der er bare den pointe, at for hvert år, der går, uden at man gør noget, bliver det dyrere at løse opgaven. Og når man så endda som regeringen sætter tingene i bakgear, ja så bliver det endnu dyrere. Det er her regeringen og Finansministeriets regnemetoder svigter groft.

Omstilling i bakgear?
Roadmappet ser egentlig kun på to typer virkemidler – biler der kører længere på literen, herunder udbredelse af elbiler og så biobrændsler, der kan erstatte benzin og diesel. På begge punkter har regeringen sat udviklingen i bakgear. Ud over miseren med registreringsafgiften, har regeringen fjernet en række tiltag, der skulle udvikle alternative løsninger for tunge køretøjer – for eksempel elbusser og lastbiler på biogas. Det er helt systematisk bakgear.

Måske med en undtagelse. Regeringen har fremlagt en række vækstinitiativer, hvor af en del går ud på at ødelægge vores natur og skade vores helbred, men hvor der dog er enkelte fornuftige elementer. Et af dem er, at man vil overveje, hvordan man kan fremme produktion af biobrændsler i Danmark.

Man bliver helt glad, når denne her regering overhovedet overvejer noget. Jeg hjælper gerne – i Maabjerg i Vestjylland er man langt fremme med planer om at etablere et stort bioetanol-anlæg, som kan omdanne halm til et produkt, der kan erstatte benzin.

Projektet har fået EU-støtte; det mangler nu en offentlig garanti (som for eksempel kunne gives via varmeforsyningsloven) og en sikkerhed for et marked ved, at Danmark fastsætter et iblandingskrav i benzinen med virkning fra 2020. Det er bare at komme i gang – og det vil i øvrigt skabe 1.000 helt konkrete job, hvilket er en del mere end de helt teoretiske job, som den lavere registreringsafgift påstås at skabe.

Men Gud ved om regeringen overhovedet er i stand til at tage bare en langtidsholdbar beslutning?