SF'er: Rige lande skal gribe til handling efter anerkendelse af klimaflygtninge

DEBAT: Menneskerettighedsrådets anerkendelse af klimaflygtninge er ikke nok. Rige lande skal betale klimagæld, og EU skal retsligt anerkende, at klimaforandringer dræber, skriver Troels Stru Schmidt.

Af Troels Stru Schmidt
Formand, SF's Internationale Netværk

Det er en stor sejr, at FN's menneskerettighedsråd for nylig åbnede for at anerkende klimaflygtninge. I en sag fra New Zealand fastslog rådet, at havstigninger og ørkenspredning kan være ligeså livstruende som krig og bomber. Men det er ikke nok.

Om bare én generation kan vi ifølge FN stå med 200 millioner mennesker, som fordrives fra deres hjem på grund af klimaforandringer, og mange vil søge mod Europa.

Så det er i allersidste sekund, at vi begynder at tale om, hvilken retsstatus de skal have.

Hvis vi ikke tager debatten nu, vil millioner af mennesker drive "ulovligt" rundt i vores del af verden, fordi havet har slugt deres hus, ørkenen har overtaget deres mark, eller den sidste brønd i landsbyen er tørret ud.

Pres de rige lande til at betale
Der kommer klimaflygtninge fra hele verden. I Bangladesh mødte jeg en ung familie, som indtil nu havde boet ved de store mangroveskove, hvor floder fra Himalaya løber ud i den bengalske bugt.

Mangroveskovens træer var tidligere et naturligt værn mod voldsomme oversvømmelser, men træerne dør, og familiens hus blev skyllet bort i en storm. Nu lever de i et slumkvarter nær hovedstaden og prøver at komme til Europa. Netop derfor er Menneskerettighedsrådets beslutning ikke nok.

Vi må også bruge EU til retsligt at anerkende, at klimaforandringer dræber. Kun på det grundlag kan vi genstarte de kuldsejlede forhandlinger om, hvordan vi fordeler flygtninge i Europa, og kun på det grundlag kan vi forholde os realistisk til fremtiden.

Vi skal også bruge Menneskerettighedsrådets anerkendelse til at presse de rige lande til at betale deres klimagæld.

Danmark giver stadig mindre end en tredjedel af den klimabistand, som vi forpligtede os til ved klimatopmødet i København i 2009, og regeringen fortsætter sin elendige praksis med at skære i den generelle udviklingsbistand. Det skaber kun flere klimaflygtninge.

Danmark må se fremtiden i øjnene
Tænk, hvis vi i stedet lavede en seriøs indsats for klimatilpasning. Mens der – med rette – er meget fokus på global reduktion af drivhusgasser, er der slet ikke nok opmærksomhed omkring behovet for at hjælpe de mennesker, som allerede er ramt af klimaforandringerne.

Danmark har enorm viden inden for landbrug og kunne bidrage med vigtig viden om, hvordan man omstiller landbruget i verdens klimaudsatte områder. Vi kunne rådgive om, hvordan afgrøder skal tilpasses ændrede årstider og nedbør, tørke og nye plantesygdomme.

Det kunne være en dansk mission at vise, hvordan klimaforandringer også gør det muligt at dyrke nye afgrøder og kunne være en anledning til at genskabe ødelagte naturområder, som kunne skærme mod oversvømmelser, storme og andre ødelæggelser.

Med sin vigtige afgørelse har Menneskerettighedsrådet set fremtiden i øjnene. Nu er det op til Danmark at følge med.

Forrige artikel Danske Regioner: Anlægsloftet står i vejen for grønne investeringer Danske Regioner: Anlægsloftet står i vejen for grønne investeringer Næste artikel Business Danmark: Elbiler giver ingen mening for firmabilister Business Danmark: Elbiler giver ingen mening for firmabilister