Skaarup slår DF-linjen fast: Klimaforandringer er menneskeskabte

KLIMA: I Dansk Folkeparti er det et faktum og ikke et trosspørgsmål, at mennesket påvirker klimaet, fastslår gruppeformand Peter Skaarup. “Vi skal gøre noget. Og vi skal også gøre nogle ting, der ændrer hverdagen for danskerne af hensyn til miljøet og klimaet," siger han.

“Jeg taler på partiets vegne og siger, hvad vi mener: Mennesket påvirker klimaet,” siger DF-gruppeformand Peter Skaarup, der vil have, partiet skal være "fornuftens stemme" i klimadebatten.
“Jeg taler på partiets vegne og siger, hvad vi mener: Mennesket påvirker klimaet,” siger DF-gruppeformand Peter Skaarup, der vil have, partiet skal være "fornuftens stemme" i klimadebatten.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon LesselAnders Redder

Det kom lidt skævt ud. Interviewet med partiets klimaordfører, Mikkel Dencker, der til Information sagde, at menneskeskabte klimaforandringer er et spørgsmål om tro, og at tro hører til i kirken. 

Sådan er partiets holdning nemlig ikke helt, forklarer gruppeformand Peter Skaarup til Altinget.

“Jeg taler på partiets vegne og siger, hvad vi mener: Mennesket påvirker klimaet,” siger Peter Skaarup. 

Men klimaordfører Mikkel Denckers udtalelser til avisen er der også nogle rigtige ting i, forklarer gruppeformanden. For udtalelsen skal ifølge Peter Skaarup ses som et udtryk for en reaktion på en debat, der til tider er ramt af hysteri.  

Jeg taler på partiets vegne og siger, hvad vi mener. Og jeg mener, at mennesket påvirker klimaet.

Peter Skaarup
Gruppeformand, Dansk Folkeparti

Gruppeformanden forklarer, at partiet vil være “fornuftens stemme” i den klimadebat, der ifølge Skaarup kan blive overophedet, når der kæmpes om, hvem der kan være mest grønne. 

“Han reagerer jo på et hysteri, som man oplever i debatten. Hvor nogle siger, at nu skal vi kun have elbiler, eller at alle taxaer skal være elbiler i et bestemt år. Og det er dér, mange danskere slår fra,” siger Peter Skaarup.

Spørgsmålet om tro er et spørgsmål om procenter 
Gruppeformanden er ikke selv i tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Spørgsmålet for ham er snarere, hvor stor en del af klimaforandringerne, der kan tilskrives menneskelige handlinger, som man kan gøre noget ved politisk.

“Jeg tror, at der både er menneskeskabte og ikkemenneskeskabte klimaforandringer,” siger han og understreger, at klimaspørgsmålet har høj prioritet for Dansk Folkeparti.

Du siger, at klimaforandringerne har høj prioritet for jer. Hvordan hænger det sammen med, at jeres klimaordfører siger, at klimaforandringerne er et spørgsmål om tro? Gør I ikke på den måde jeres vælgere i tvivl om, hvorvidt I tager det alvorligt?

0:000:00