Solcelleaftale åbner vindslagsmål

AFTALE: Den nye solcelleaftale udsætter udbygningen af vind. Det er uklogt, mener Enhedslisten, der vil have, at udbygningstempoet igen bliver som i forårets energiaftale. Men udgiftsrammen ligger fast, lyder det fra DF.
Vi vil bruge forligskredsen til at finde økonomiske muligheder for få udbygningstakten af vindmøller op igen, siger Enhedslisten.
Vi vil bruge forligskredsen til at finde økonomiske muligheder for få udbygningstakten af vindmøller op igen, siger Enhedslisten.
Morten Øyen
Knapt er blækket tørt fra torsdagens solcelleaftale, før Enhedslisten gerne ser den ændret. Den nye solcelleaftale skal nemlig finansieres ved at udsætte idriftsættelsen af en havvindmøllepark og etableringen af kystnære havmøller. Og det er uklogt, mener Enhedslisten.

"Det er rigtig ærgerligt at udsætte CO2-reduktionen ved at vente med gå mere over til vedvarende energi. Og så er det uklogt, hvis al vindmølleudbygningen ligger samlet lige op til 2020," siger Per Clausen.

Også klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) havde gerne set udbygningen af vind forblev som i energiaftalen fra marts.

"Vi havde gerne set havmøllerne blev sat op tidligere, så det er her vi har givet os for at få det til at gå op," siger Martin Lidegaard, der understreger, at det på trods af udskydningen er lykkedes at bevare effekter og mål for 2020 fra energiaftalen.

Vil finde penge
Men det er ikke tilstrækkeligt for Enhedslisten, der ser flere problemer i at vente med udbygningen.

Fakta

I energiaftalen indfases havvindmølleparkerne Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, men nu udskydes Kriegers Flak - den skal dog stadig have fuld kapacitet i 2020. 

I energiaftalen er det desuden forudsat, at de kystnære havmøller blev etableret fra 2014 til 2020 med en årlig tilvækst på 71 MW. Nu antages en senere og mere komprimeret udbygning i periodden 2017-2020 med 125 MW om året.

Samlet vurderer ministeriet at opnå besparelser på 1,5-1,7 mia. kr. ud af solcelleaftalens 2,5 mia. De resterende besparelser findes ved at slanke kabelhandlingsplanen og effektivisering.


Kilde: kemin.dk

I energiaftalen indfases havvindmølleparkerne Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, men nu udskydes Kriegers Flak - den skal dog stadig have fuld kapacitet i 2020. Samtidig udskydes udbygningen af kystnære havvindmølleparker fra 2014 til 2017.

Men ved at forkorte tiden for udbygningen mod 2020, så risikerer udbuddene at blive dyrere, advarer Enhedslisten, der også ser en stor fordel i at have den fleksibilitet i udbygningen energiaftalen gav.

Vi er tilfredse med den udbygningsrate, vi får med den nye aftale.

Mikkel Dencker
Energiordfører, (DF)

"Oprindeligt var det tanken, at de kystnære møller skulle igangsættes hurtigt, så vi får mulighed for at indsamle erfaringer til senere udbud. Den mulighed for ændringer og fleksibilitet er blevet mindre nu," siger Per Clausen.

Han vil derfor tage finansieringsdelen op i forligskredsen igen.

"Vi vil bruge energikredsen til at finde økonomiske muligheder for at leve op til udbygningstakten i energiaftalen," siger Per Clausen.

0:000:00