Stigende bekymring for stilstand i klimaforhandlinger
COP21: Trods optimisme i spørgsmålet om tab og skader i de svageste lande er der ved at brede sig bekymring over den manglende fremdrift under klimaforhandlingerne i Paris. Vi er endnu ikke kommet videre med de største udeståender, fortæller Danmarks chefforhandler.
Morten Øyen
RedaktørEfter få dage med reelle forhandlinger under klimatopmødet i Paris er bekymringerne ved at melde sig.
COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020.
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris:
– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020. – det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning.
Der er for få fremskridt, mener de mest ambitiøse lande, der frygter det vil gå ud over mulighederne for, at det vil ende med en ambitiøs global klimaaftale, når topmødet slutter i næste uge.
”Fremskridtene har de første dage været begrænsede. Der er allerede en stigende frustration i EU og vores allierede ulande over den manglende fremdrift,” siger Mercan-Ellen Nielsen, der er Danmarks chefforhandler under klimaforhandlingerne i Paris.
Stadig mange spørgsmål
Helt konkret forhandles der ud fra et udkast til en global klimaaftale på 54 sider, som er fuldt med tekst i kantede paranteser. Parenteserne illustrerer, hvor landene er uenige, og kun meget få af dem er blevet hævet, siden forhandlingerne startede. Ingen af parenteserne er hævet omkring de store knaster i forhandlingerne.
Det er stadig forhåbningen, at vi kan blive enige om en aftale, men det er også ret klart, at der stadig er en stor risiko for, at den ikke bliver lige så ambitiøs, som EU, Danmark eller for eksempel østaterne ønsker det. Derfor er det vigtigt, at vi får forhandlet nogle håndtag ind i aftalen, så vi kan øge ambitionsniveauet på sigt.
Mercan-Ellen Nielsen
Kontorchef i Energistyrelsens center for global rådgivning og forhandling og Danmarks chefforhandler under klimaforhandlingerne
”Det kommer nok først for alvor til at ske, når ministrene kommer i næste uge. Men det er vigtigt, at vi på embedsmandsniveau kan bruge denne uge til at få en kortere og mere forståelig tekst med klare politiske optioner til ministrene. Ellers risikerer vi, at der er alt for mange spørgsmål, der stadig er åbne, når ministerne kommer,” siger den danske forhandler og fortsætter:
”Ministrene har kun tid til at tage sig af de største spørgsmål, og hvis der er for mange uafklarede spørgsmål på bordet, betyder det, at der en risiko for, at aftalen bliver uambitiøs”.
Bekymring breder sig
Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius forventes senere at adressere formandskabets bekymring over, at det går for langsomt frem i forhandligerne. Og der er det vigtigt, at et land som Danmark, der ønsker en ambitiøs aftale, bakker op, fortæller Mercan-Ellen Nielsen.
De klimaplaner, som 175 lande har sendt ind på forhånd, er ikke nok til at holde den globale opvarmning under to grader. Derfor har Danmark og EU gjort arbejdet for en revisionsmekanisme til en mærkesag. Med mekanismen skal landene hvert femte år se på, hvordan udledningerne nu ligger i forhold til målet – og give plads til, at landene kan komme med nye klimamål.
Ønsket er kontroversielt for en række lande, mener det vil medføre utidig indblanding i nationale forhold.
