Tekniq: Udgifter til materialer skal inkluderes i en grøn boligjobordning

DEBAT: Gennem relativt små offentlige støttebeløb kan vi støtte private borgeres investeringer i for eksempel solceller og efterisolering. Hvis udgifter til materialer også dækkes af Boligjobordningen, vil det give grøn gevinst for os alle, skriver Simon Rasmussen.

Af Simon Rasmussen
Underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne

Arbejdet med den kommende klimalov er netop skudt i gang. Arbejdet er en milepæl frem mod målet om at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent inden 2030 – og målopfyldelsen vil kræve fundamentalt nye vilkår for erhvervslivet, den offentlige sektor og almindelige borgere.

Klimaloven sætter kun de ydre rammer for den indsats, der skal gennemføres, og loven skal derfor følges op af en klimahandlingsplan, der introducerer de virkemidler, der skal bringe os til målet.

Men med høje mål og en begrænset årrække til at nå målene bliver det vigtigt at prioritere indsatserne – og det er vigtigt at komme hurtigt i gang.

250 ladestandere om dagen
Elektrificeringen af transportsektoren er blandt de indsatser, vi bør tage fat på med det samme. Elbiler kommer ikke af sig selv, og de vil først for alvor afløse benzin- og dieselbiler, når der er skabt en fornuftig ladeinfrastruktur, der dækker overalt i landet. Skal vi nå en million elbiler i 2030, er der brug for at opsætte omkring 250 ladestandere hver eneste dag frem til 2030.

Og vores kommuner bør spille en afgørende rolle i indsatsen. Kommunerne planlægger i forvejen store dele af vores infrastruktur fra vej-, vand-, kloakforsyning til byggeri og udendørsbelysning. Kommunerne bør på samme måde være ansvarlig myndighed for udrulning af en dækkende ladeinfrastruktur.    

Det er på samme tid nødvendigt, at vi sørger for, at ladestanderne er fleksible og kan bidrage til det intelligente forbrug, der bliver behov for i fremtiden, hvor elbiler dels kan lades op, men også kan levere el fra batteriet ind i energisystemet, når der er behov for det.

Derfor er der brug for, at vi stiller krav om, at de ladestandere, der fremover opstilles, er forberedt sådan, at de kan sende strømmen i begge retninger – det gælder langtfra alle ladestandere i dag.

Udviklingen kan ske gennem fastsættelse af standarder og mindre tilpasninger af Bygningsreglementets krav .

Prioriter borgernære tiltag
Men klimaindsatsens allervigtigste våben er den folkelige opbakning. Lige nu er tilslutningen til den grønne omstilling historisk god, og ved seneste folketingsvalg har danskerne sendt en klar og ambitiøs klimabesked til Christiansborg.

Den grønne omstilling finansieres i hovedsagen af private midler – og sådan bør det være. Men når forandringerne rammer, kan folkestemningen skifte. Derfor skal vi prioritere de borgernære grønne tiltag.

En stor del af omstillingen kommer til at foregå i el- og varmenettet, hvor vindmøller vil fortrænge olie og naturgas på kraftværkerne. Men den indsats sker langt fra borgerne, og for den almindelige borger kan være svært at tage del i indsatsen, før et oliefyr eller en benzinbil skal udskiftes. Og derfor skal vi gøre det lettere som borger at bidrage.

Gennem relativt små offentlige støttebeløb kan vi støtte private borgeres investeringer i solceller, efterisolering, varmepumper og smart styring af energiforbruget. Det vil give en stor samlet grøn gevinst til os alle. En måde at virkeliggøre det på er ved at bruge Boligjobordningen bedre end i dag.

Ordningen er født som et beskæftigelsesfremmende tiltag og giver derfor kun fradrag for udgifter til arbejdsløn. Men der er ikke længere behov for at holde hånden under beskæftigelsen, og derfor bør ordningen i stedet støtte flere grønne tiltag. Grønne investeringer indeholder ofte udgifter til materialer, og støtten bør derfor omfatte såvel arbejdsløn som materialer.

Forrige artikel Jørgen Henningsen: Energibranchen bør kigge indad efter TV 2-program Jørgen Henningsen: Energibranchen bør kigge indad efter TV 2-program Næste artikel Dansk Energi svarer på kritik: Biomasse gør varmen grønnere Dansk Energi svarer på kritik: Biomasse gør varmen grønnere
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.