V: Mere klimapragmatisme, tak!

DEBAT: Vi skal sikre en reel global klimaeffekt ved at samarbejde med de store vækstøkonomier og CO2-udledere i stedet for at lave en dyr og forhastet omstilling hjemme, der hverken gavner klimaet eller vores konkurrenceevne, skriver Venstres klima- og energiordfører, Thomas Danielsen.

Af Thomas Danielsen (V)
Klima- og energiordfører

Ved min deltagelse i klimaforhandlingerne COP21 i Paris bemærkede jeg, hvordan flere af mine kollegaer i oppositionen gerne ser, at Danmark og EU skruer yderligere op for sine klimamål.

EU har med et mål om 40 procent CO2-reduktion i 2030 ift. 1990 sat et af de mest ambitiøse klimamål i verden, og Danmark bliver et af de lande i EU, der skal påtage sig den største byrde for at opfylde målet.

Det føles sikkert godt i maven hos oppositionen og andre, når de siger, at vi bare skal skrue endnu mere op for klimamålene. De glemmer imidlertid at fortælle, at det kommer til at gøre ondt i pengepungen på de danske husholdninger og virksomheder.

Udleder kun 0,1 procent
Danske arbejdspladser risikerer at blive flyttet til udlandet. Vi skal ikke pålægge os selv – der i forvejen ligger helt i front – yderligere byrder og omkostninger med klimamål, der ikke flytter noget i det store, globale klimaregnskab.

Danmark udleder 0,1 procent af verdens samlede drivhusgasser. Vores udledninger er ubetydelige i det store billede. Uanset hvor meget vi end gerne ville, så kan vi ikke bremse klimaforandringerne alene. Der er brug for grøn realisme og en langt mere pragmatisk tilgang i vores arbejde med at nedbringe verdens CO2-udledninger.

Når jeg lytter til visse dele af oppositionen, virker det til, at det bedste, Danmark kan gøre for klimaet, er at lukke og slukke dansk landbrug og skifte hele vores bilpark ud med elbiler hurtigst muligt. Det er ikke ambitiøs klimapolitik. Det er dyrt og direkte meningsløst i forhold til at løse de globale klimaudfordringer.

De store udledere skal på banen
Hvis der for alvor skal tages fat på at bremse de globale klimaforandringer, kræver det, at de store CO2-udledere kommer på banen og leverer på de løfter, der blev afgivet i Paris.

Tag et land som Kina, der er verdens største energiforbruger og CO2-udleder. I dag udleder den gennemsnitlige kineser mere CO2 end en gennemsnitlig europæer. Kina vil i løbet af de næste fem år stå for knap 40 procent af al ny installation af vind-, sol- og vandkraft i verden. Det er mere end EU, USA og Indien tilsammen.

Alligevel vil over halvdelen af Kinas energi fortsat komme fra kul.

Kina-aftale er forbillede
Derfor var det udtryk for grøn realisme og klimapragmatisme, da Danmark for nylig underskrev en dansk-kinesisk samarbejdsaftale om at effektivisere kinesiske kulkraftværker.

Danmark har nogle af verdens mest effektive kraftværker, og ved at samarbejde med Kina kan vi nedbringe Kinas samlede CO2-udledninger med 30 millioner tons.

Det svarer til tre fjerdedele af vores egen energirelaterede CO2-udledning. Samtidig giver vi dansk erhvervsliv muligheder for at komme ind på det voksende kinesiske energimarked til gavn for eksport, vækst og danske arbejdspladser.

Vi skal skabe flere af disse succeshistorier. Vi skal sikre en reel global klimaeffekt ved at samarbejde med de store vækstøkonomier og CO2-udledere i stedet for at lave en dyr og forhastet omstilling hjemme, der hverken gavner klimaet eller vores konkurrenceevne.

Det er klimapragmatisme - og det skal vi have mere af.

Forrige artikel L&F og 3F: Bioøkonomi er en gylden genvej til mere vækst L&F og 3F: Bioøkonomi er en gylden genvej til mere vækst Næste artikel Borgmester: Frederikshavn træder grønne fodspor Borgmester: Frederikshavn træder grønne fodspor
  • Anmeld

    Lasse Jesper Pedersen

    Mon ordføren har glemt..

    Det har siden 70'erne været en fordel for Danmark at være i front i den grønne omstilling. Nu hvor det meste af verden så småt er begyndt at sadle om, virker det tåbeligt at sænke farten? I 2014 eksporterede Danmark, iflg., DI, grøn energiteknolog for 43,6 milliarder kroner. Det var en stigning på 15,4 procent i forhold til året før (til sammenligning steg den samlede vareeksport med 0,6 procent). Eksporten af energiteknologi udgjorde i 2014 12 procent af Danmarks samlede vareeksport.

    I 2015 berettede branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis, hvordan danske virksomheder har tilkæmpet sig en særlig position på netop dette område, og fortsætter: "der er tale om en imponerende vækst, som vil få selv kineserne til at blive misundelige. Men vi regner ikke med, at det stopper her. Vores ambition er, at eksporten af energiteknologi runder 100 milliarder kroner i 2020".

    Kan det virkeligt være regeringens alvor, at man mener det er det bedste for Danmark, at sætte farten ned nu? Nu, hvor vi bl.a. skal til at skære 400 millioner til forskning i grønne løsninger?

    Det virker uforståeligt, hvordan en regering, hvis mantra er vækst og arbejdspladser, i ramme alvor, kan mene, at vi skal sænke ambitionerne på dette område? Vores ambitiøse klimapolitik har bidraget til, at danske virksomheder står meget stærkt, og den position skal vi kæmpe for at bevare og udbygge i fremtiden.

    Lasse Jesper Pedersen,
    Klima- og Energipolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening