VedvarendeEnergi: Dansk atomkraft er spild af forskningsmidler

Af Gunnar Boye Olesen
Politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Vi har med Liberal Alliance (LA) fået et regeringsparti, der åbenbart ønsker at fremme atomkraft.

Det er baggrunden for en lidt usædvanlig sætning i regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier”.

Eftersom det svagt radioaktive grundstof thorium ikke har mange praktiske anvendelser i dag, kan sætningen kun forstås på den måde, at der ikke skal være barrierer for at forske i at omdanne thorium til uran og bruge uranen i et atomkraftværk, som det danske fritidsfirma Seaborg Technologies har foreslået.

Radioaktivt affaldsproblem
Men er det så en god idé at forske i atomkraft baseret på thorium?

Muligheden for at omdanne thorium til uran-isotopen U-233 har været kendt siden 2. verdenskrig.

Uanset om forsøget lykkes, vil vi i Danmark stå tilbage med en bunke radioaktivt affald, som vi skal skaffe af vejen.

Gunnar Boye Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi

U-233 kan ligesom den naturligt forekommende uranisotop U-235 spaltes med stor afgivelse af energi ved en fissionsproces i en atomkraftreaktor.

Da U-233 er temmelig radioaktivt, findes det ikke naturligt; alt hvad der måtte have været af U-233 ved jordens dannelse er for længst henfaldet til andre stoffer.

U-233 kan til gengæld dannes ved radioaktiv bestråling af thorium. Det er testet i USA, hvor der er produceret to tons U-233, og hvor det bl.a. har været anvendt til en atombombe.

I princippet kan det erstatte U-235 i atomkraftværker; men da der mangler sikkerhedsgodkendelser, anvendes USA's resterende U-233 ikke. Derfor er de resterende cirka 1,5 tons U-233 blevet et radioaktivt affaldsproblem i USA.

Teknologi forsøgt i Norge, Kina og Indien 
På det seneste er ideerne om thorium som basis for atomkraft kommet op igen.

I Norge har man i Halden-forsøgsreaktoren indsat nogle piller af thorium mellem uranbrændselspillerne for at undersøge omdannelsen af thorium til uran (reaktoren er dog pt. midlertidig standset på grund af uheld).

I Indien har man placeret thorium-plader i mindst en atomreaktor for at omdanne dem til uran ved reaktorens stråling, og Kina har planer om at lave atomkraftværker, som kan omdanne thorium til uran og producere energi, forventeligt om 20 år. 

Udsigt til radioaktivt affald
Så meget om historie og planer. Hvad er de danske muligheder? Eller mere konkret: Hvad er Seaborg Technologies forslag?

De foreslår at gentage et forsøg fra USA fra 1960'erne, hvor det i flere år lykkedes at drive en reaktor med smeltede salte, hvor uranmængden i de smeltede salte i en beholder kom over den kritiske masse, hvilket startede fissionsprocessor.

Dermed blev der produceret atomenergi. Efter nogle år var korrosion af tanken og tilhørende rør så kraftig, at forsøget blev stoppet.

Seaborg vil gentage forsøget med en anden saltblanding og håber på den måde at kunne styre korrosionen og samtidig både omdanne thorium til uran og få spalte uranet.

Reelt vil de bygge en forsøgsreaktor, som de nu nedlagte forsøgsreaktorer på Risø, men af en meget anderledes type end de tre, der stod på Risø. Hvis forsøget lykkes, vil det give mulighed for, at der i Danmark eller andre steder en gang i fremtiden kan bygges atomkraftværker efter samme model.

Sandsynligvis vil en kommerciel energiproduktion tidligst være klar om 20 år, ligesom de kinesiske planer.

Og uanset om forsøget lykkes, vil vi i Danmark stå tilbage med en bunke radioaktivt affald, som vi skal skaffe af vejen oven i det gamle radioaktive affald fra Risø, som der stadig ikke er fundet en løsning på.

Klimaet tillader os ikke at vente
Udsigterne ved Seaborgs forslag er så langt ude i fremtiden, at klimahensynet ganske enkelt ikke tillader os at vente. I stedet skal vi hurtigst muligt udfase fossil energi fra elproduktionen.

Alene af den grund giver det ikke mening at bruge de i forvejen kraftigt beskårne energiforskningsmidler til at støtte forslaget.

Energiforskningsmidlerne er blevet kraftigt beskåret ved de to finanslovsforlig, som LA har deltaget i.

Og uanset om Seaborgs forslag kunne støttes af andre midler, f.eks. grundforskningsmidler, virker det som en rigtig dårlig idé, at vi i Danmark skal åbne en ny forsøgsreaktor med alle de radioaktive forureningsproblemer, det måtte give.

Alt i alt må vi håbe, at regeringsgrundlaget ikke med referencen til thorium giver anledning til at fjerne forskningsmidler fra en hurtig udfasning af fossil energi eller at skabe endnu en radioaktiv hovedpine til vore efterkommere – oven i Risø-affaldet.