Verdens Skove og Ørsted: Her er fire bud på bedre regulering af biomasse

DEBAT: Forhandlingerne om de nye kriterier for træ-biomasse til energi nærmer sig deres afgørende fase. Her er det vigtigt at finde en balance mellem udnyttelsen af den grønne ressource og en ansvarlig skovdrift, skriver Gry Bossen og Peter Kofod Kristensen.

Af Gry Bossen og Peter Kofod Kristensen
Hhv. Politisk koordinator i Verdens Skove og Forstkandidat i Ørsted

I de kommende uger skal Folketingets partier forhandle om nye bæredygtighedskriterier for biomasse, der anvendes til energi i Danmark. Her er det afgørende at lande på faste og ambitiøse kriterier, som kan skabe tillid til, at Danmarks grønne omstilling også faktisk er grøn.

Verdens skovområder er en uundværlig del af jordens økosystem. Samtidig spiller de en central rolle i vores indsats mod klimaforandringerne. Skovene fungerer som store lagre af kulstof, der løbende optages fra atmosfæren.

Tømmer fra ansvarlig skovdrift hjælper vores klimaindsats på vej ved at erstatte andre klimabelastende materialer i byggeriet. Og endeligt kan resttræ fra skovdrift og savværker erstatte fossile brændsler i vores energiforsyning i et begrænset omfang.

Overudnyttelse
Hvis vi vil afværge klimakrisen i tide, kan det give god mening at bruge grønne fornybare ressourcer for at undgå mere skadelige fossilt baserede alternativer. Men vi kan heller ikke lade vores bestræbelser på at udfase kul og gas medføre, at skovene overudnyttes.

Derfor er det vigtigt at finde en balance: Vi skal på den ene side muliggøre anvendelsen af klart definerede restprodukter fra savværker og ansvarlig skovdrift til energi. Og på den anden side sikre, at anvendelsen også medfører reelle CO2-reduktioner. Samtidig skal vi værne om og tage hensyn til biodiversiteten i vores driftsskove – og skabe plads til skov, hvor alene naturen råder.

Det er et komplekst emne, med mange dilemmaer og mange interesser på spil. Men vi tror på, det er muligt at finde et grønt kompromis. Derfor tilbyder vi nu fire anbefalinger til vores forhandlende politikere:

1) Krav bør gælde for al træbaseret energi-biomasse.

De fleste tænker måske på kraftvarmeværker, når de hører ordet ”biomasse”. Men faktisk udgør privat forbrug, for eksempel i private træpillefyr, i dag cirka 40 procent af det samlede forbrug af træbaseret biomasse til energi i Danmark.

Den nye lovgivning bør sikre, at også den andel er ansvarligt produceret. Derfor bør de nye lovkrav omfatte både varmeproducenter og kommercielle leverandører af biomasse til private.

2) Gennemsigtig certificering og rapportering.

For at vi kan være sikre på, at den biomasse der anvendes i Danmark også er ansvarligt produceret, skal den være underlagt robust certificering. Der skal rapporteres detaljeret på, hvilken type biomasse, der er tale om (savsmuld, toppe, grene og så videre), oprindelsesland, mængder samt CO2-udledning i forsyningskæden.

Der bør udvikles en operationel model, som synliggør biomassens reelle samlede klimaeffekt og opstiller minimumskrav til den CO2-reduktion, der opnås, når man erstatter det aktuelle miks af fossile brændsler med biomasse.

3) Monitorering af kulstofniveauet skal sikre skove i vækst

Vi skal undgå at vores efterspørgsel efter biomasse bidrager til at skove overudnyttes. Faktisk skal vi sikre os at kulstofoptaget i danske og udenlandske skove bevares eller øges, og dermed bidrager til at vi når Parisaftalens mål.

Derfor bør det være et krav for, at biomasse kan anvendes til energi i Danmark, at det kommer fra områder, hvor det kan dokumenteres at kulstofoptaget bevares eller øges. Samtidig skal det kunne dokumenteres, at biomassen ikke kommer fra arealer, hvor skoven konverteres til landbrug.

4) Husk biodiversiteten

Udover kulstofbalancen handler bæredygtighed også om at sikre bedre forhold for biodiversiteten i vores skove. Derfor bør biomasse til energi ikke komme fra arealer, der er udpeget som urørt skov eller har høj biologisk værdi.

Grøn balancegang
Videre bør det sikres at der efterlades nok dødt ved i produktionsskove til at opretholde biodiversiteten. Derfor er der behov for kriterier i en biomasselov, som eksempelvis sikrer, at biomasseproduktionen ikke resulterer i, at biologisk værdifulde gamle træer ender som flis, men derimod bliver i skovene til gavn for biodiversiteten.

Også her er virkeligheden kompleks. Der er store nationale og regionale forskelle på, hvor meget – og hvilket – dødt træ, som bør efterlades. Hertil er der stor forskel på den biologiske værdi i at efterlade et dødt egetræ eller et væltet grantræ. Disse forskelle bør der tages højde for i formuleringen af konkrete kriterier, ligesom skovejere bør gives et økonomisk incitament til at efterlade dødt ved i produktionsskove.

Forhandlingerne om de nye bæredygtighedskriterier for træ-biomasse til energi nærmer sig deres afgørende fase. Vi håber, at det er muligt at finde den rigtige balance, som både tillader, at vi kan udnytte den grønne ressource, resttræ fra ansvarligt skovbrug udgør – og samtidig opstille rammer, der sikrer at vi ikke overudnytter skovene, og som beskytter biodiversiteten.

Forrige artikel Jørgen Henningsen: Grundig Eldrup-rapport overser EU's muligheder Jørgen Henningsen: Grundig Eldrup-rapport overser EU's muligheder Næste artikel FH: Borgerne skal løse klimakrisen – ikke kun teknologien FH: Borgerne skal løse klimakrisen – ikke kun teknologien
Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

FEATURE: Vindmølleøer og elbiler tager al rampelyset i den klimapolitiske debat, mens der sættes nye spørgsmålstegn ved CO2-effekten af energirenoveringer. Har byggesektoren været dårlige lobbyister, eller er energibesparelser et forældet redskab i en moderne grøn verden?