"Vi bliver ved med at udvide vores lossepladser, fordi vi har så meget giftigt byggeaffald, der ikke kan genbruges. Det kan ikke blive ved med at gå, vel?”
LAND OG BY: Den grønne dagsorden er for længst blevet mainstream. Men den har stadig ikke fået sit endelige gennembrud i byggebranchen. Sådan lyder det fra Lars Jørgensen, der har bygget økologisk siden 80’erne. Han håber, at storkapitalen snart begynder at stjæle hans grønne idéer om huse, der kan ånde.
Malte Bruhn
JournalistDa Lars Jørgensen 2. februar 1980 startede tømrervirksomheden Egen Vinding og Datter med en håndfuld kammerater, var der ikke noget, der hed økologisk byggeri.
Man havde set tendensen i landbruget, og gennem 1970’erne, hvor flere og flere flyttede til provinsen for at starte biodynamiske og sidenhen økologiske, selvforsynende landbrugskollektiver.
Men i byggeriet gik det ene og alene ud på at opføre mange kvadratmeter for få penge.
For arbejderklassen, der var i gang med at blive til middelklasse, skulle væk fra de små klaustrofobiske baggårdslejligheder i byerne og ud til den friske luft i parcelhusene og boligblokkene i forstæderne.
Rockwools internationale kommunikationschef Michael Zarin vil ikke udtale sig om Lars Jørgensens produkter og de eventuelle gavnlige virkninger ved at bruge hørfibre og papiruld som isolering i stedet for stenuld.
"Man skal overveje mange faktorer, når man vælger sit isoleringsmateriale. Vores produkt bliver ikke dårligere til at holde på varmen efter 60 år. Det mister heller ikke sine brandhæmmende evner," siger han og fortsætter:
"Det er fugtresistent, og det er uorganisk, så råd og bakterier kan ikke gro på det, og insekter og dyr kan ikke spise det."
Han påpeger desuden, at Rockwools produkter kan genbruges.
"Når en bygning bliver revet ned, kan man tage stenulden og gensmelte den, og det kan man blive ved med for evigt, uden at produktet mister sine evner."
"I løbet af dens levetid vil al isoleringen, vi solgte i 2018, spare energien og CO2’en, der blev brugt til at producere den, 100 gange."
I forhold til det sundhedsmæssige aspektet afviser Michael Zarin alle kritikpunkter.
"Alle undersøgelser viser, at stenuld er sikkert at producere, installere og bo i nærheden af."
Han giver derfor heller ikke meget for idéen om at sætte afgifter på Rockwools produkter.
"Vi tror på markedskræfterne, og vores produkter er ret konkurrencedygtige. Ud over det har jeg ingen kommentarer til individuelle konkurrenters skatteforslag," afslutter han.
Samtidig begyndte oliekrisen at rase, og det satte nye krav til bygningernes evne til at holde på varmen og spare på energien. Men de nye regler gik ud over byggeriets kvalitet.
"Da vi startede firmaet, kunne vi jo se alt det klamp, der var blevet bygget op gennem 1960’erne og 1970’erne. Det var hurtigt bygget, og det bestod af nye billige materialer, som man ikke kendte de skadelige effekter af," siger Lars Jørgensen og fortsætter:
"For eksempel var der et parcelhuskvarter i Ringsted, hvor man indsatte vinduer af det billigste træ, man kunne få. Man brugte plasticmaling, og så isolerede man med glasuld. Det samlede fugt, og så rådnede vinduet. Og udenfor fugede man med en giftig gummifuge. Det holdt ti år."
"Klamphuggeriet" blev en øjenåbner for Lars Jørgensen og hans "halv-røde halv-hippievenner."
De besluttede sig for at overføre filosofien fra det økologiske landbrug til deres lille, nye byggefirma, der i dag har 38 ansatte og et hovedkvarter i Ringsted på Sjælland.
