Vindmølleforening: Ny elforsyningslov kan underminere markedsmodellen

DEBAT: Regeringens forslag til ny elforsyningslov indeholder et opgør med elmarkedet, som vi kender det i dag. Man vil pålægge Energinet at indkøbe en ydelse, som allerede er tilstede i tilstrækkelig grad i elsystemet. Det vil forvride konkurrencen, skriver direktør for Danmarks Vindmølleforening, Christian Kjær.

Af Christian Kjær
Direktør, Danmarks Vindmølleforening

Fredag har Folketinget førstebehandling af regeringens forslag til ny elforsyningslov, som regulerer driften af det danske elsystem. Langt hovedparten af forslaget er implementering af EU’s lovgivning fra den tredje liberaliseringspakke. Det er fornuftige tiltag, der sigter mod at understøtte det indre marked for energi ved at ensrette vilkårene for driften af elnettene i hele Europa. Det er et langt stykke hen ad vejen både glimrende og nødvendig lovgivning.

Opgør med elmarkedet
Men godt skjult i en ministerbeføjelse til udstedelse af en bekendtgørelse indeholder regeringens forslag til ny elforsyningslov et opgør med elmarkedet, som vi kender det i dag. Regeringen vil med lovforslaget pålægge ministeren at afholde udbud til sikring af systemsikkerheden. Uden kendskab til de dybere tekniske egenskaber i vores elforsyningssystem lyder det umiddelbart som et godt, markedskonformt og omkostningsbevidst initiativ fra en liberal regering.

Forslaget er præcis det modsatte: Det er fordyrende, unødvendig og konkurrenceforvridende statsstøtte til de centrale danske kraftværker. Det er i strid med EU's konkurrenceregler og markedsødelæggende.

Kort fortalt indeholder regeringens forslag til ny elforsyningslov en beføjelse til ministeren om at afholde et udbud for levering af systemydelser. Det virker helt besynderligt i betragtning af, at der ikke er brug for ydelserne. Lovforslaget, som behandles fredag, indeholder med andre ord en bemyndigelse til ministeren om at købe et produkt, som elsystemet ikke har brug for, fordi ydelsen allerede leveres til markedet i rigelige mængder.

Danmarks Vindmølleforening indvendte i sit fælles høringssvar med Foreningen Slutbrugere af Energi og Vindmølleindustrien i december, at forslaget er spild af forbrugernes penge og forvrider konkurrencen på det danske elmarked. Ikke desto mindre er den unødvendige bemyndigelse fastholdt i det forslag, der behandles af Folketinget fredag.

Det store spørgsmål
Spørgsmålet om forsyningssikkerhed i et elsystem baseret på vedvarende energi har længe været et af de store uafklarede spørgsmål for den grønne omstilling. Forsyningssikkerheden omfatter primært to ting: Effekttilstrækkelighed, som er et mål for tilstrækkelighed af energileverancer; og systemsikkerhed, som er et mål for kvaliteten af den leverede energi, blandt andet i forhold til spændingskvalitet.

Indtil for nylig har forsyningssikkerheden i det danske elsystem været afhængig af de store centrale kraftværker til at sikre egenskaber som spændingsregulering og systembærende egenskaber. Energinet har derfor betalt kraftværkerne for også at køre i de perioder, hvor prissignalet i elmarkedet ikke berettigede dem til at producere. Omkostningerne til disse tvangskørsler har typisk udgjort et trecifret millionbeløb om året, som forbrugerne betaler over eltarifferne.

Men der er ikke længere brug for de centrale kraftværkers ydelser. I en analyse fra sidste år fastslår Energinet, at det danske elsystem ikke længere har behov for de såkaldte tvangskørsler af kraftværker for at sikre forsyningssikkerheden. Helt i tråd med den konklusion er Energinet ophørt med at gennemføre udbud til sikring af forsyningssikkerheden. Derfor er det aldeles uforståeligt, hvorfor regeringen nu vil øge omkostningerne til den grønne omstilling og genindføre de overflødige udbud.

Energinet påpeger endvidere, at behovet ikke genopstår i en overskuelig fremtid. Det skyldes, at den faktiske drift af elsystemet i 2017 viser, at nye komponenter i elnettet og ny teknologi indbygget i moderne vindmøller muliggør brug af ny teknologi i udlandsforbindelserne, som understøtter forsyningssikkerheden og overflødiggør tvangskørsler af kraftværker. Ifølge Energinets analyse er det en samfundsøkonomisk gevinst, at det ikke længere er nødvendigt at bruge ressourcer på at tvangskøre kraftværker alene af hensyn til forsyningssikkerheden.

Regeringens konkurrenceforvridende lovforslag
Regeringens lovforslag gør op med den ”energy-only”-markedsmodel, som er en af grundpillerne i vores elmarked – hvor det er elprisen, der bestemmer, hvilke aktører der leverer elektricitet. Man vil pålægge Energinet at indkøbe en ydelse, som allerede er til stede i tilstrækkelig grad i elsystemet. Udbuddet vil forvride konkurrencen, når de store centrale kraftværksblokke bliver holdt kunstigt i live på elmarkedet. Den skjulte statsstøtte vil forhøje tarifferne for de danske elforbrugere, som allerede en gang har betalt for komponenter i nettet, der understøtter forsyningssikkerheden.

Både Energistyrelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er blevet gjort opmærksom på problemet, men har indtil nu valgt at sidde kritikken overhørig. Ministeren svarer 29. februar på et spørgsmål fra Alternativets energiordfører Christian Poll om, hvorvidt der er behov for udbud til sikring af forsyningssikkerheden: ”I det omfang Energinet vurderer, at der er et behov for for eksempel systembærende egenskaber, mener jeg, at behovet skal opfyldes ved, at Energinet indkøber ydelser ved brug af markedsbaserede metoder.”

Udfordringen ved ministerens svar er, at behovet allerede er opfyldt af elnettet, og alligevel vil ministeren pålægge Energinet at fortsætte de unødvendige udbud.

Ministeren bør lytte til Energikommission
Ministeren bør lytte til sin egen Energikommission, som anbefalede, at forsyningssikkerheden fremadrettet skal opretholdes ved hjælp af ”energy-only”-markedet, hvor det er elprisen, der bestemmer, hvilke elproducenter der er aktive i elmarkedet, og ikke deres tekniske egenskaber.

Europæisk lovgivning tager allerede hensyn til vilkårene for varetagelsen af forsyningssikkerheden. Danmark er en del af EU's indre marked for energi, og der er ingen grund til danske særregler – og da slet ikke til betaling for produkter, der allerede er til stede i tilstrækkelig grad i elsystemet.

Det danske elsystem er et af de første i verden, som kan drives udelukkende med produktion på vindmøller, solceller, og decentral kraftvarme – uden store centrale kraftværker. Potentialet for et betydeligt bidrag til en omkostningseffektiv grøn omstilling er til stede, men det kræver en intelligent lovgivning og effektiv konkurrence – ikke en tilbagevenden til tiderne med skjult statsstøtte betalt af forbrugerne og de øvrige aktører på det danske elmarked.

Forrige artikel Dansk Fjernvarme: I nogle tilfælde er biomasse både bedst og billigst Dansk Fjernvarme: I nogle tilfælde er biomasse både bedst og billigst Næste artikel Greenpeace: Regeringens olie- og gas-stop gør ingen gavn for klimaet Greenpeace: Regeringens olie- og gas-stop gør ingen gavn for klimaet