Vismænd: EU's kvoteplan er bedre end ingenting

CO2: Det vil kun have en begrænset effekt, hvis EU-Kommissionen midlertidigt udtager kvoter fra det europæiske kvotemarked. Omvendt kan det sende et vigtigt signal til et marked i tillidskrise, lyder vurderingen fra Det Miljøøkonomiske Råd.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at EU må handle for at signalere, at kvotesystemet også eksisterer efter 2020.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at EU må handle for at signalere, at kvotesystemet også eksisterer efter 2020.Foto: Det Økonomiske Råd
Michael Hjøllund
Connie Hedegaards planer om at udtage kvoter for at presse prisen på det europæiske kvotemarked op, vil ikke have den store effekt på kvoternes pris. Det er analysen fra Det Miljøøkonomiske Råd, populært kaldet vismændene. Investorerne er nemlig ikke så nemme at narre.

"Markedet vil gennemskue øvelsen, og derfor vil et midlertidigt udtag af kvoter ikke have nogen varig eller stor virkning på prisen," siger Eirik Schrøder Amundsen, professor og vismand i Det Miljøøkonomiske Råd

Det betyder dog ikke, at politikerne blot kan sidde med hænderne i skødet. Tilliden til systemet er under pres, og der er behov for, at EU's ledere sender et klar signal om, at kvotemarkedet vil bestå lang tid fremover. Og her kan en midlertidig reduktion af kvoter være den løsning, som er politisk mulig, mener vismændene.

"At tilbageholde kvoter midlertidigt er ikke den bedste løsning, hvis man virkelig vil gøre noget ved prisen, men det er bestemt bedre end ingenting," siger Eirik Schrøder Amundsen.

Kvotesystemet har et troværdighedsproblem
For selvom vismændene mener, at kvotesystemet fungerer noget nært eksemplarisk, så anerkender de, at prisen på CO2-udledning lige nu er uforholdsmæssig lav. Ud over den økonomiske krise, der har sat en dæmper på produktionen, så er det også udtryk for en generel usikkerhed omkring systemet.

Fakta
EU's system for emissionshandel (ETS) har fået et stigende overskud af kvoter i de seneste år. EU-Kommissionen mener ikke det er klogt at fortsætte med at forsyne et allerede overforsynet marked. Derfor vil Kommissionen bane vej for en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne bortauktioneres. Med denne kortsigtede foranstaltning vil markedet komme til at fungere bedre, lyder argumentet.

I det nye år har Europa-Parlamentets industriudvalg stemt Kommissionens forslag ned, mens Miljøudvalget stemte for forslaget.

Europa-Parlamentet skal behandle Kommissionens forslag under plenarsamlingen fra 15.-18. april.

"En del af grunden til den exceptionelt lave kvotepris er, at der er begyndt at komme en forventning til, at systemet slet ikke er der om nogle få år," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand i Det Miljøøkonomiske Råd.

Egentligt burde lave kvotepriser få prisen til at stige, forklarer han. En lav pris burde nemlig motivere investorer til at opkøbe kvoterne for at sælge dem senere. Det ville så igen få prisen til at stige. Når det ikke sker, skyldes det, at der ikke er tilstrækkelig tillid til systemet.

En del af grunden til den exceptionelt lave kvotepris er, at der er begyndt at komme en forventning til, at systemet slet ikke er der om nogle få år.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Overvismand i Det Miljøøkonomiske Råd

"Hvis der er troværdighedsproblemer, handler det om at foretage sig noget, som overbeviser folk om, at systemet består," siger han.

Det bedste signal at sende ville være at udstikke målene for perioden efter 2020. Nye klare målsætninger ville skabe ro på markederne og stabilisere kvoteprisen, lyder vurderingen fra vismændene.

Der må gøres et eller andet
Klimakommissær Connie Hedegaards plan om midlertidigt at udtage en mængde kvoter kan altså vise sig at være den bedst mulige løsning. Det vigtigste er ifølge vismændene, at EU handler.

"Vi støtter, at der foretages et eller andet. Mange frygter, at Europa-Parlamentet vil blokere for udtagning af kvoter, og det ville være uheldigt," siger Eirik Schrøder Amundsen.

Parlamentet skal stemme om Kommissionens kvoteforslag i april.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eirik Schrøder Amundsen

Professor em., Universitetet i Bergen og Københavns Universitet (naturressource-økonomi), fhv. miljøøkonomisk vismand
Cand.polit. (Bergen Uni. 1976), dr.phil. (Sorbonne Uni. 1988)

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00