Om  
Dorthe Mathiesen

Arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi vinder pris for bæredygtighed

Simon McNair og Jonatan Møller Larsen, der er arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi, har vundet prisen ’Bæredygtig Betonarkitektur Idéen 2020.’

Jon Michelsen

Prisen ’Bæredygtig Betonarkitektur Idéen 2020’ går i år til to arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi.

Vinderne er Simon McNair og Jonatan Møller Larsen, der vinder prisen for deres ungdomsboligprojekt på Refshaleøen.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Med ’Hybridkonstruktionens vilje’ har Simon McNair og Jonatan Møller Larsen tegnet et projekt for ungdomsboliger på Refshaleøen.

Projektet indebærer en pladsoptimering af boligerne, hvori der demonstreres, hvordan beton som materiale kan understøtte brug af alternative byggematerialer.

Chef for Dansk Beton i Dansk Industri, Dorthe Mathiesen, overrakte prisen. Hun udtalte følgende om vindernes projekt:

”Det er super vigtigt, at vi i den grønne omstilling af byggebranchen bruger materialerne, der hvor de i sig selv har deres styrker. Vi kommer til at se flere hybridkonstruktioner i fremtiden, hvor betonen anvendes i samspil med andre materialer, og hvor betonen bidrager med det, den er god til f.eks. til at skabe styrke, stivhed, lang holdbarhed og brandmodstand, for bare at nævne nogle.”

Med prisen følger en sum på 15.000 kroner til de to arkitektstuderende.

0:000:00