Auken: Kun med EU kan vi bekæmpe skattesvindel

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Globaliseringen skaber utryghed hos masser af mennesker. Deres job forsvinder, folk flygter hertil fra krig og fattigdom.

Klimatruslen vokser som følge af hensynsløs omgang med vores natur, men den multinationale kapital kender ikke andre hensyn end de kortsigtede økonomiske, og gevinsterne fra dem kommer kun delvis fællesskabet til gavn. Fordelingen bliver stadigt skævere, og store summer forsvinder ligefrem – i skattefiflerier og skattely!

Mange oplever globaliseringen og EU som to sider af samme sag hvilket forstærkes af at kun få politikere vedkender sig politisk ejerskab for beslutningerne i EU. I stedet taler de om EU som et bureaukratisk monster der nærmest har taget magten fra dem. Det er på den baggrund forståeligt at mistilliden til EU gror.

Men ingen af EU’s medlemslande kan selv klare flygtningestrømme, klima, it-beskyttelse, fødevaresikkerhed, kemikaos – eller skatteunddragelse, hvor det er mere end nødvendigt at tage effektivt fat i fællesskab.

Et uoverskueligt spindelvæv af hemmelige skatteaftaler og skuffeselskaber lader almindelige borgere og vores samfund i stikken. Vi har brug for politisk lederskab! Mens Europa-Parlamentets flertal og Kommissionen er rimeligt klare i udmeldingerne, kniber det med regeringschefernes solidaritet med fællesskabet.

En fælles EU-sortliste er et vigtigt redskab som EU’s finansministre omsider, igen, har accepteret at bruge. Hvis landene selv kan bestemme hvem der skal listes, glipper det.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Fælles EU-sortliste
Men hvordan skulle Danmark for eksempel have en chance for at føre sager mod amerikanske multinationale selskaber alene? At sortliste de kendte skattely-stater kræver vilje og sammenhold. EU har faktisk tidligere haft en sortliste over skattely. Men her blev ’venner’ som USA og Schweiz behændigt udeladt, og listen skabte så stor politisk ballade at den måtte fjernes fra EU’s hjemmeside efter kun seks måneder.

Virksomhederne kan stadig flytte deres skjulte penge fra et skattely til et andet. EU’s regeringer skal turde at være konsekvente og prioritere skatte-samarbejde over skattekonkurrence. En fælles EU-sortliste er et vigtigt redskab som EU’s finansministre omsider, igen, har accepteret at bruge. Hvis landene selv kan bestemme hvem der skal listes, glipper det. For eksempel er Panama ikke på Danmarks sortliste.

Vi skal, selvsagt, insistere på fuld gennemsigtighed. Kun hvis virksomheder skal offentliggøre basale oplysninger om omsætning og skatteforhold i et åbent register, kan de kontrolleres. Det er ikke nok bare at udveksle oplysningerne mellem landes skattemyndigheder, for er presset fra de store virksomheder stærke nok, vil nogle medlemsstater stadig lukke øjnene for dem. Storbritannien er skræmmeeksemplet på et land der længe har modsat sig kravet om et åbent register.

Utilstrækkeligt med landeregister
Det nye forslag om land-for-land-rapportering – som EU’s regeringer begynder at forhandle næste uge – er utilstrækkeligt. Det er fint at virksomhederne skal oplyse om deres aktiviteter land for land inden for EU. Men skal aktiviteterne uden for EU kun oplyses som et aggregeret tal, får vi ingen gennemsigtighed overhovedet. Ifølge den internationale NGO Oxfam har 9 ud af 10 af 200 undersøgte store virksomheder ’en afdeling’ i et af de kendte skattely hvor alt udenfor EU bare kan gemmes af vejen.

Det bør også blive muligt at straffe banker og advokatfirmaer der hjælper virksomheder med at skjule oplysninger. Den Grønne Gruppe har opbakning fra de andre grupper i Europa-Parlamentet til at nedsætte en parlamentarisk komite der skal undersøge konsekvenserne af PanamaPapers. Kunne bankers og advokatfirmaers bistand til svindel være undgået hvis myndighederne havde levet op til forpligtelserne under det eksisterende hvidvaskningsdirektiv. Vi skal til bunds i hvor kontrollen fejler, og så må vi se på hvordan vi kan gå hårdere til værks over for bankerne.

Endeligt må vi beskytte de whistleblowers der har afsløret LuxLeaks og PanamaPapers der har skabt det historisk store pres på politikerne. De løber en kæmpe risiko. Vi Grønne presser derfor på for at få en effektiv EU-lovgivning der beskytter whistleblowers.