Løkkegaard: Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger

DEBAT: Det er bydende nødvendigt, at Brexit-krisen bliver omsat til reformer af EU-samarbejdet, der dels sikrer Danmarks og EU's fremtid og på samme tid er klare og letforståelige for borgerne, skriver Morten Løkkegaard (V).

Af Morten Løkkegard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet 

For en EU-politiker er den største kommunikative udfordring altid, at intet er nemt.

Udfordringerne for 28 nationer tilsammen er selvsagt større end for en nation alene, og svarene og løsningerne tilsvarende mere komplicerede og fyldt med de kompromisser, som er nødvendige og naturlige i forholdet mellem meget forskellige folkeslag og kulturer.

EU-billedet står derfor sjældent skarpt - og enhver politikers ønskedrøm om klare svar og ligetil løsninger er og bliver en illusion.

Ind imellem giver historien så en mulighed - nogle kalder det en krise - for at rydde op i bunkerne, få et renere bord og komme videre. Brexit er sådan en historisk mulighed.

Den gyldne middelvej
Politikere med et skarpt blik på vælgerhavet og hang til nemme svar benytter som altid sådan en mulighed til at producere den rene vare. I EU-terminologi er det enten snakken om at fjerne EU fra jordens overflade og gå tilbage til tiden før 2. Verdenskrig, hvor nationalstaten i sin reneste og mest kompromisløse form var idealet.

Eller for andre: Det endelige opgør med nationalstaten, som vi kender den, og skabelsen af Europas Forenede Stater.

Den politisk bedste løsning for os som europæere findes - som altid - et sted mellem disse to ‘rene’ og letforståelige løsninger. På den gyldne middelvej, med usexede budskaber og kommunikativt besvær til følge.

Kunsten er derfor at benytte en Brexit til at få skabt reformer, der er tilstrækkeligt klare og letforståelige - uden at slippe den gråmelerede virkelighed og de langtidsholdbare kompromisser. Ikke en nem opgave. Men det er nu i 2018, at det skal ske.

Der findes mange kreative bud på, hvordan EU bør udvikle sig over de nærmeste år.

En del af dem vil indebære en kraftig centralisering af magten. I mine øjne har Europa ikke behov for mere centralisering. Vi har ikke brug for en super-præsident, en super-regering i Bruxelles eller et super-parlament med to kamre.

Fortalerne for den løsning (mest central- eller syd-europæere) lever grundlæggende i en falsk (om end sympatisk) idealforestilling om en mono-kultur, hvor ensrettede løsninger glæder alle.

Farvel til den danske model?
Det gælder for eksempel udviklingen af et mere socialt Europa, som vores socialdemokratiske kolleger har købt ind på.

Meget sympatisk - og helt igennem urealistisk. Et spor, som er meget farligt, fordi det vil skabe endnu mere intern uenighed, splittelse og sammenstød i mange år frem. Og det på et tidspunkt, hvor der er brug for det modsatte.

For Danmark ville det betyde et farvel til vores særligt succesfulde danske arbejdsmarkedsmodel - og vores sociale samfundskontrakt, hvor alle bidrager med en relativ høj skat til gengæld for et generøst og solidarisk ydelsessystem.

I Venstre er svaret på de europæiske udfordringer ikke mere centralisering. Tværtimod.

Det liberale princip om decentralisering af ansvar og beslutninger er - mere end nogensinde - vejen frem. Det handler ikke om store forkromede traktatændringer, men snarere om større ærlighed om, hvor skoen trykker.

For eksempel med hensyn til de fælles regler. Hvorfor lave en masse (gode) regler, hvis kun de færreste overholder dem?

I stedet for at skabe et stort Bruxelles-bureaukrati til at kontrollere (og hvem tror på, at Bruxelles kan kontrollere hele Europa?), bør man arbejde benhårdt på at sikre, at medlemsstaterne rent faktisk gør det, de siger de gør.

Det handler om at skabe et slankere, smidigere og mere ærligt system ved at fordele kompetencerne bedre mellem EU’s institutioner og nationalstaterne. Her kunne man passende tage ved lære at velfungerende stater som Danmark - med decentrale løsninger.

Set fra et dansk perspektiv betyder det mere Danmark i EU.

EU’s to-do liste
En generel, institutionel centralisering af magten i Europa er en farlig utopi og forkert udvikling, der kan efterlade lande som Danmark i Europas politiske periferi. Opgaven bliver derimod at sikre et fremtidigt frit, rigt og trygt Europa med et EU-samarbejde, byggende på liberale principper, og bestående af selvstændige europæiske nationer.

Men - vel at mærke nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Et frivilligt, men også mere forpligtende samarbejde.

Hvad betyder det i praksis?

At samarbejdet bør fokusere på at definere og løse opgaver - i stedet for at fortabe sig i struktur-snak og sandslotte.

Alle klubmedlemmer skal forpligte sig selv stærkere til at skabe løsninger på de fælles og globale udfordringer. I praksis betyder det en yderligere styrkelse af det indre marked og af frihandel. En stærkere fælles forsvars-, sikkerheds-, udenrigs- og udviklingspolitik. En helt ny energipolitik, og en endnu tydeligere klima- og miljøpolitik.

EU’s vigtigste opgave bliver fremover blandt andet at sikre de ydre grænser og samtidig samarbejde om den interne sikkerhed i EU-landene gennem bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror.

Samtidig skal EU være bedre rustet til at afbøde fremtidige finanskriser. EU skal stå vagt om de fire friheder, det indre marked (også digitalt og for energi og transport), og sikre en løbende justering i forhold til frihedernes konsekvenser - socialt og for arbejdsmarkedet.

Indebærer det et mere centralt styre? Ikke nødvendigvis.

Mere Danmark i Europa og mere Europa i verden
Flere fælles regler på visse områder måske og bedre koordinering, men princippet om subsidiaritet - at beslutninger som udgangspunkt skal tages så tæt på borgerne som muligt - gælder mere end nogensinde.

Det decentrale, borgernære system er hele forudsætningen for et succesfuldt europæisk samarbejde. Kommunikationsopgaven bliver så at få fortalt, at når vi nu alle ønsker at passe på Danmark - ja, så er og bliver EU-samarbejdet den bedste ramme at gøre det i.

Det kræver mere Danmark i Europa - og mere Europa i verden.

Derfor skal vi også passe på EU. Vi skal indgå i det frivilligt forpligtende, men også mere folkelige og fleksible fællesskab.

Et rum med plads til kulturelle og regionale forskelle, men også et fællesskab, som kræver løbende verbal og skriftlig opbakning, fordi elefanten i rummet altid kan sparkes til ganske gratis fra sælgerne af de nemme løsninger.

Det skal de ikke slippe af sted med mere. Vi skal tale for et stærkt, decentralt styret Europa med fælles værdier. Et Europa med klarere regler, mere effektiv håndhævelse - og fokus på det vigtige i samarbejdet.

Venstre siger nej tak til et centralt styret Europa. Men ja tak til et Europa med styr på! Det er ikke nemt at opnå, men det er til gengæld nemt at forstå.

Forrige artikel Alternativet: Brug Brexit til at skabe et bedre EU Alternativet: Brug Brexit til at skabe et bedre EU Næste artikel Lave K. Broch: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær Lave K. Broch: Her er fem grunde til, at verden ikke har brug for et EU-militær