Margrete Auken: Whistleblowere er nødvendige i kampen mod skattesnyd

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund, skal vi betale skat. Hvis de største globale virksomheder og velhavende enkeltpersoner igen og igen ved hjælp af lidt for smarte revisorer placerer deres skattepligtige overskud i skattelylande som Cayman Islands og Panama, malker de vores velfærdssamfund. For eksempel ved at benytte velfærdsydelser, et troværdigt retsvæsen og infrastruktur til virksomhedernes ansatte som vi andre så betaler for.

Afsløringer af utallige skattesfiflerier og hvidvaskning af penge tjent på ulovlig vis som LuxLeaks og PanamaPapers, røber et systematisk snyd enten i en gråzone eller i direkte brud med national lovgivning.

Hver gang er det modige ansatte der har sat deres karriere på spil i skatteborgernes interesse for at afsløre skatteundragelser i deres virksomhed.

Offentlige myndigheder og virksomheder skal oprette interne kanaler hvor man som ansat kan lække eventuel snyd.

Margrete Auken (SF)

Vi er altså ikke bare afhængige af bedre skattelovgivning på EU- og internationalt plan, men også af at whistleblowere fortsat tør lække det metodiske snyd. 

Beskyttelse af whistleblowere
Mandag 23. april har Kommissionen langt om længe præsenteret et lovforslag til beskyttelse af whistleblowere.

Modige ansatte risikerer deres karriere, årevis i en retssag og aggressiv chikane mod sig selv og deres familie fra de virksomheder der får blotlagt deres snyd til skattemyndighederne.

Margrete Auken (SF)

Vi har i min Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet i flere år presset på for at Kommissionen skulle tage initiativ til at beskytte whistleblowere. Og vi offentliggjorde endda vores eget forslag til et direktiv i 2016 som vi kan se Kommissionen er blevet inspireret af.

Problemet er at de modige ansatte risikerer deres karriere, årevis i en retssag og aggressiv chikane mod sig selv og deres familie fra de virksomheder der får blotlagt deres snyd til skattemyndighederne.

Vi er derfor godt tilfredse med Kommissionens direktiv som beskytter alle ansatte der afslører snyd – om man så er selvstændig, praktikant eller i topledelsen.

Loven gælder for både offentlige institutioner – hvor man sidder eksempelvis advarsler om snyd overhørig – og i private virksomheder. Det dækker også samarbejdspartnere såsom leverandører der opdager at en anden virksomhed snyder med skattebetalingen.

Med loven vil vi ikke bare beskytte whistleblowere som afslører snyd med penge, men alle de områder hvor vi har EU-lovgivning og hvor befolkningen i alle EU-lande er afhængige af at tingene går korrekt til.

Det gælder for eksempel sundhedsområdet: hvis en medicin er langt farligere end den lover, hvis en virksomhed hælder kemikalier i vores drikkevand eller snyder med CO2-udledningen. Loven dækker offentlige indkøb, projekter der modtager statsstøtte og meget mere.

Bevisbyrden ligger hos virksomheden
Offentlige myndigheder og virksomheder skal oprette interne kanaler hvor man som ansat kan lække eventuel snyd. Det skal simpelthen være obligatorisk at ansatte ved hvem de fortroligt og trygt kan henvende sig hos hvis de har en begrundet formodning om at noget ikke går rigtigt til.

Jeg er i store træk tilfreds med Kommissionens forslag. Næste skridt bliver ikke bare at vi i Parlamentet presser på for at alle de gode takter bliver til lov, men også at der kommer flere vigtige elementer med.

For eksempel vil jeg og resten af min Grønne Gruppe og SF også have med at man kan rapportere snyd anonymt. Det vil få endnu flere til at turde vove pelsen. Bevisbyrden skal udelukkende ligge hos virksomheden eller den offentlige institution - det er urealistisk at en ansat kan samle alle de fældende beviser. For at undgå falske anmeldelser skal whistlebloweren dog have berettiget mistanke om påtænkt eller reelt lovbrud når anmeldelsen indgives.

Styrkelse af lobby-registret
Jeg har stor tillid til at mine kollegaer – også fra andre partier i Parlamentet – har forståelse for vigtigheden af den betydningsfulde lov. Men med Rådet (regeringerne) har vi desværre ofte set enkelte regeringer blokere for lovgivning som denne. Her gælder det så om at vi kan se hvilke interesser der har prøvet at påvirke ministre og embedsmænd både på deres repræsentationer i Bruxelles og i ministerierne i hovedstæderne.

På det punkt mangler vi helt overblikket. Vores EU-lobbyregister bliver brugt med stadig større omhu i Parlamentet og i Kommissionen men ikke hos regeringerne og de nationale ministerier. Det er et reelt problem fordi vi derfor ikke kan spore hvem der har indflydelse på de love vores politikere her vedtager. Lobbyregisteret skal derfor styrkes.

Vigtigst nu er det dog at whistleblower-loven bliver færdigforhandlet hurtigt – inden Parlamentsvalget i maj 2019.

Borgerne skal have en chance for at samfundet får fat i dem der snyder med deres skattepenge så vores velfærdssamfund kan blive ved at bestå – og finansieres retfærdigt af et troværdigt skattesystem.

...

Margrete Aukens indlæg er kommateret efter hendes eget ønske og følger undtagelsesvist ikke Altingets sproglige retningslinjer.