Brancheorganisationer: Nye fit & proper-regler risikerer at svække vores bestyrelser

Folketinget har netop førstebehandlet et lovforslag, der skal revidere de krav, vi stiller til direktører og bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor – også kendt som fit & proper-reglerne.

Den finansielle sektor spiller helt ubetinget en central rolle i vores samfund. Derfor giver det god mening, at vi har regler til at sikre, at ledelsen i selskaberne skal kunne stilles til regnskab, hvis den handler ansvarspådragende. Det gælder i særlig grad i de særdeles sjældne tilfælde, hvor der er tale om bevidst kriminelle handlinger.

Men det nye lovforslag risikerer at gå alt for langt, når det handler om at sætte regler og benspænd op for, hvordan bestyrelserne arbejder, og hvem en bestyrelse kan vælge som formand.

Manglende tillid

Det er dybt problematisk i et samfund som Danmark, hvor vi – heldigvis – har en stor mangfoldighed i vores bestyrelser i den finansielle sektor. Rigtig mange bestyrelser i for eksempel danske pensionsselskaber er sammensat med repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere – ofte også på formandsposten. Det er en helt ubetinget styrke, som vi ikke må sætte over styr.

Det er en fejlslutning at tro, at kvaliteten af bestyrelsens arbejde bliver bedre, hvis Finanstilsynet blander sig i formandsvalget

Lizette Risgaard og Kent Damsgaard
Hhv. formand, FH og adm. direktør, Forsikring & Pension

Derfor bør der også være tillid til, at en fit & proper-vurderet bestyrelse i fællesskab kan vurdere, hvem i lokalet der er bedst til at lede arbejdet og dermed er bedst egnet til at sidde i formandsstolen.

Det er unødigt formalistisk og kunstigt, hvis Finanstilsynet skal blande sig i dén beslutning – og det er en fejlslutning at tro, at kvaliteten af bestyrelsens arbejde bliver bedre, hvis Finanstilsynet blander sig i formandsvalget.

Finanstilsynet bør nøjes med at sætte rammen

Det er svært at se værdien af det nye forslag om, at den valgte formandskandidats "robusthed og gennemslagskraft" skal forelægges Finanstilsynet. Det er en meget subjektiv vurdering, som er vanskelig for virksomhederne at dokumentere – og som ikke lader sig efterprøve i praksis af Finanstilsynet.

Også her må det gælde, at det, der vanskeligt kan dokumenteres, heller ikke bør forsøges reguleret. Finanstilsynets rolle bør alene være at sikre sig, at virksomheden har taget aktivt stilling til de forskellige aspekter ved valg af formandskandidat. Tilsynet bør på ingen måde udhule bestyrelsens ledelsesret på bekostning af den mangfoldighed af kompetencer og brede perspektiver, som efter vores opfattelse kan og skal være til stede i stærke bestyrelser – også i den finansielle sektor.