Sekretariatschef for Snedkernes uddannelser

Vi søger en sekretariatschef til at stå i spidsen for Snedkernes Uddannelser.


Hvem er vi?

Snedkernes Uddannelser er et selvstændigt uddannelsessekretariat, der arbejder for at fremtidssikre træ-, møbel- og bygningsindustriens kompetencer. Området har en stærk profil, som spænder fra håndværk til højteknologi. 

Snedkernes Uddannelser bliver fremover en del af Industriens Uddannelser. Derfor bliver du som ny sekretariatschef for Snedkernes Uddannelser kollega med ca. 80 engagerede, kompetente medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser til hele området. Du kan læse mere om Snedkernes Uddannelser på snedkerudd.dk

Hvad bliver din rolle?

Du bliver sekretariatschef for Snedkernes Uddannelser, der betjener Snedkerfagets Fællesudvalg, Træindustriens Uddannelsesudvalg, Det faglige udvalg for Bolig og ortopædi og Træets Efteruddannelser. I tæt samarbejde med udvalgene har du ansvar for at udvikle og administrere de erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser samt projekter, der hører hjemme i udvalgene. Du kommer dermed helt tæt på udvalgene, uddannelserne, branchen og skolerne.

Din rolle indebærer personaleledelse, og du har ansvaret for at lede og inspirere dit team med fokus på professionalisme, faglighed, udvikling af uddannelserne, god udvalgsbetjening og høj arbejdsglæde. Du bidrager også i et vist omfang til den faglige opgaveløsning.

Fordi Snedkernes Uddannelser og de tilhørende udvalg overgår til at blive betjent af Industriens Uddannelser, vil der her og nu være en betydelig forandringsledelsesopgave.

Du refererer til afdelingschefen for ’Uddannelse og Udvalg’ og står for sekretariatsbetjeningen af Snedkernes Uddannelsers bestyrelse. I dagligdagen samarbejder du med, og får sparring hos, de øvrige teams i huset. Som sekretariatschef er du med til at øge vores samlede ledelsesmæssige båndbredde og skabe overskud til at lykkes i komplekse tider med mange opgaver. Vi forventer, at du har godt styr på dit ledelsesgrundlag og dine ledelsesværdier.

Din profil

  • Du har en relevant videregående uddannelse kombineret med en solid erhvervserfaring og dokumenteret talent for ledelsesopgaven

  • Du har stor interesse for - og gerne erfaring med - arbejdet i et paritetisk miljø, kendskab til branchens organisationer og til det danske erhvervs- og efteruddannelsessystem

  • Du har faglig indsigt i arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, og du kan forstå de tilhørende problemstillinger

  • Hvis du kender til branchen og de tilhørende uddannelser, vil det være en fordel

  • Du skriver sagsfremstillinger, beslutningsoplæg og lignende klart og dækkende

  • Du lykkes, fordi du har en stil og personlighed, der skaber tillid og respekt hos både medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og de organisationer, du kommer til at arbejde for

  • Du er skarp på både forandringsledelse, projektledelse, kommunikation og forhandling

  • Du kan holde styr på detaljerne og mange komplekse opgaver, og du kan arbejde analytisk, evaluerende, kvalificerende med relevant lovgivning, uddannelsesteknik, økonomistyring, koordinering og kontraktstyring

  • Du er god til at gribe en idé og kvalificere den – uanset om det handler om udvikling af en konference eller nye tekniske fag

  • Eksternt skal du være opsøgende og engageret i at skabe og opbygge værdifulde alliancer i virksomheder, uddannelsessektoren og relevante brancher

  • Du har stærke evner inden for planlægning, organisering, effektivisering af arbejdsprocesser, problemløsning samt evnen til at identificere udviklingsmuligheder, fastlægge retning, motivere og inspirere til forandringer.

Vi tilbyder

Som ansat hos Industriens Uddannelser bliver du en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode relationer. Vi har en mangfoldighed af opgaver og funktioner, som samlet sikrer, at vi udvikler og administrerer en lang række erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Vi administrerer tre kompetencefonde og håndterer over 100 projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter.  

Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Læs om os, vores vision, vores kerneopgaver og de organisationer, vi arbejder for på iu.dk.

Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme og høje arbejdsglæde. Vi tilbyder løn efter aftale, pensionsordning og personalegoder.

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 10. maj 2024 kl. 12.00. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Der er 1. samtaler i uge 20, 2. samtaler i uge 21 og en 3. samtale d. 23. maj om formiddagen.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til direktør Henrik Amdi Madsen på 2144 0765 eller afdelingschef Martin Liebing Madsen på 2121 8816.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen








0:000:00