Dansk Erhverv: EU's bæredygtighedslovgivning risikerer at gøre mere skade end gavn

Hvis der er én ting, der er vigtig, når det kommer til virksomheders bæredygtige omstilling, så er det at sikre sammenhæng i fremtidens bæredygtighedslovgivning. Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

Taxonomi for bæredygtig finansiering, pligter for virksomhedsdirektører, due diligence for virksomheder i forsyningskæder, revision af det ikke-finansielle rapporteringsdirektiv, europæiske ikke-finansielle rapporteringsstandarder. 2021 tegner til at blive et travlt år med hensyn til initiativer og lovgivning om bæredygtighed og virksomhedsansvar.

For at vi ikke ender i en situation, hvor danske virksomheder eksempelvis skal bruge flere kræfter på at rapportere end på at implementere, og for at vi ikke skaber et administrativt monster, der vil efterlade små- og mellemstore virksomheder på perronen, finder Dansk Erhverv det nødvendigt at sikre en sammenhæng mellem de mange initiativer fra Kommissionen. Målet må være at skabe effektiv regulering, hvor de forskellige bestemmelser for virksomheder frem for alt er enkle at anvende.

Det er nu, der skal sættes ind
Kommissionen er i øjeblikket ved at analysere resultaterne af den offentlige høring om blandt andet obligatorisk due diligence, som den har modtaget næsten en halv million svar på.

Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag i juni 2021. Navnlig overvejes det for øjeblikket, hvordan man afgrænser, hvilke virksomheder der skal være omfattet, herunder hvordan man definerer SMV'er med høj risiko.

Dansk Erhverv mener, at det manglende overblik og byrdeeffekten af de mange nye tiltag bør italesættes af de danske myndigheder.

Malene Thiele
CSR-chef, Dansk Erhverv

Revisionen af ​​det ikke finansielle rapporteringsdirektiv (NFRD) forventes inden udgangen af ​​april 2021. Direktivet vil definere de oplysninger, som virksomhederne skal videregive om deres arbejde med bæredygtighed i bred forstand.

Her er det igen utroligt vigtigt, at der skabes en kobling ikke alene til den virksomhedsrapportering, som omfattes af EU-taksonomien, men også til de forslag til produktrapportering, som kommer fra Kommissionen i form af retningslinjer for beregning af produkters miljømæssige fodaftryk i et livscyklusperspektiv, også kaldet Product Environmental Footprint eller bare PEF.

Det er med andre ord nu, der skal sættes ind, hvis vi skal sikre at fremtidens bæredygtighedslovgivning er sammenhængende, effektiv og egnet til formålet: At gøre EU's økonomi bæredygtig.

National og europæisk kortlægning
Kommissionens enheder for eksempelvis miljø, juridiske forhold og finansielle forhold fremsætter for øjeblikket både horisontale og sektorspecifikke lovforslag, der skal fremme bæredygtige investeringer og øge data og sammenlignelighed blandt virksomheder.

Det er ikke det individuelle tiltag, som er et problem, men derimod summen af de mange tiltag. Risikoen er blandt andet, at den nye lovgivning utilsigtet vil drive en øget konsolidering og skabe ulige konkurrencevilkår imellem store og små virksomheder, herunder imellem danske og europæiske selskaber.

Derudover skriger det til himlen, at der ikke er tilstrækkeligt samspil og koordinering imellem de ansvarlige enheder i Kommissionen. Dansk Erhverv mener, at det manglende overblik og byrdeeffekten af de mange nye tiltag bør italesættes af de danske myndigheder, som bør arbejde for, at der foretages en tværgående kortlægning, set med danske briller.

Kortlægningen bør ideelt set både finde sted på nationalt plan og på EU-plan.Nationalt kan vi bedst muligt sikre danske virksomheders interesser, mens vi på europæisk plan kan sikre effektiviteten og håndteringen af de konkurrencemæssige aspekter af de mange nye tiltag.