Flere eksperter vurderer, at kravet om at have styr på sine udledninger vil stige markant i de kommende år – og det gælder i hele værdikæden.

I international sammenhæng har Danmark en placering i førerfeltet, når det handler om miljøledelse, det vil sige en systematisk og dokumenteret samt oftest digitalt understøttet måde at håndtere virksomhedens miljøforhold på.

81 ud af de 100 største danske virksomheder har kvantitative performance data på klima- og energiområdet (for eksempel CO2 eller energiforbrug), dokumenterede en rapport fra SFR fra januar 2020. Det gælder blandt andet Grundfos, Danfoss, Ørsted, Novo Nordisk, LEGO, Velux, Vestas med flere.

Det vidner om et stort medansvar for samfundets grønne omstilling, men det stiller samtidig krav til, at også deres leverandører er bæredygtige og arbejder med at måle og sænke deres klimaaftryk.

Mindre virksomheder skal med på den grønne bølge
Når kravene til bæredygtighed i de store virksomheder stiger, så sendes en del af opgaven og regningen videre til den store underskov af mindre danske virksomheder, som leverer specialiserede komponenter, serviceydelser, kapacitet, fleksibilitet og kompetencer til de store virksomheder.

Vi har ikke råd til at lade det vækstpotentiale, der ligger i at få den store underskov af danske underleverandørvirksomheder med, gå tabt.  

Anders Thomsen og Lars Qvistgaard
Markedsdirektør i Dansk Erhverv og formand for Akademikerne

Alene Grundfos har cirka 4000 underleverandører, som kommer til at bidrage til, at Grundfos har styr på deres udledning af drivhusgasser i deres værdikæde. Og det samme gælder de 60.000 underleverandører til Novo Nordisk, som i 2030 alle skal køre på grøn strøm.

Det er hævet over enhver tvivl, at det vil styrke Danmarks konkurrencekraft, når vores virksomheder arbejder med den grønne omstilling og får styr på deres klimaaftryk.

Det forventer både kunder, ansatte og investorer – og de forventninger vil stige i fremtiden.

Det bliver ganske enkelt et grundvilkår og et konkurrenceparameter for både store og mindre virksomheder at skabe en grøn og bæredygtig produktion.

Der er bare den væsentlige forskel på opgaven i store og mindre virksomheder, at de mindre virksomheder typisk ikke har de kompetencer og den viden, som er nødvendig for at kunne løse opgaven.

Der er derfor behov for, at vi reserverer nogle af de mange EU-genopretningsmidler, som i disse dage afsættes til grøn omstilling og digitalisering til at hjælpe mindre virksomheder med at kunne levere på og dokumentere de mål til bæredygtig produktion, som bliver efterspurgt.

Hvis ikke vi foretager denne investering, risikerer vi, at den grønne omstilling bliver et anliggende for de få men meget store virksomheder, og at underleverandøropgaverne kommer til at gå til virksomheder i udlandet.

Vi har ikke råd til at lade det vækstpotentiale, der ligger i at få den store underskov af danske underleverandørvirksomheder med, gå tabt.  

Brug for it-specialister
Men det er ikke kun den grønne omstilling, der presser det store flertal af mindre virksomheder, som udgør ni ud af ti danske virksomheder. Kunder stiller krav til den måde service leveres på, og disse krav er blevet tydeligere og har accelereret under den store nedlukning.

Det har stillet krav til mindre virksomheder om på kort tid at skulle omstille sig og tilbyde digitale serviceydelser og produkter. Ikke alle har været parat til denne hurtige omstilling og sikre en digital infrastruktur eller har været klar til at indføre brug af kunstig intelligens (AI), Big Data og Internet of Things (IoT).

Manglen på it-specialister er fortsat en hæmsko for mange virksomheder, men det er lige så vigtigt, at allerede ansatte får den nødvendige opkvalificering til at kunne være med og løfte de nye opgaver, der uvægerligt følger med omstillingsopgaverne.

Anders Thomsen og Lars Qvistgaard
Markedsdirektør i Dansk Erhverv og formand for Akademikerne

Hver tiende virksomhed melder derfor også om stor risiko for at lukke de kommende tre måneder, viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Her er det særligt oplevelsesvirksomheder og detailhandlen, som er hårdest ramt.

Mange mindre virksomheder har travlt med at drifte deres virksomhed, og har ikke tid eller ressourcer at investere i digitalisering.

Selv om der på sigt kan være betydelige gevinster at hente, så vil det typisk også betyde, at det tager tid fra driften.

Denne tendens med fokus på driften er for mange virksomheder blot blevet forstærket under coronakrisen. Det er derfor afgørende, at virksomhederne enten kan se gevinsten ved digitalisering bliver tydelig inden for en relativt kort tidsperiode, eller at de får en ekstra håndsrækning til at klare både den tidsmæssige og økonomiske investering.

For at få mindre virksomheder til at øge deres investeringer i digitalisering, kræver det ikke nødvendigvis store IT-projekter. Det, de mindre virksomheder har brug for, er især, at deres rådgivere og underleverandører forstår deres behov og møder dem i øjenhøjde.

Der er rigtig god hjælp at hente i SMV:Digitals pulje til rådgivning i digital og grøn omstilling, der er etableret i forbindelse med Strategi for Danmarks Digitale Vækst.

Initiativerne har været meget populære blandt de små virksomheder og fortjener at blive fortsat. Herunder har små virksomheder brug for hjælp til CO2-beregning og fælles værktøjer til CO2-opgørelser.

Men selv om rådgivning er en rigtig god start for mange til at komme i gang, så er det sjældent tilstrækkeligt for at komme i mål med de digitale såvel som de grønne omstillingsopgaver.

Det kræver et langt sejt træk at få omlagt produktionen og forretningen, hvilket forudsætter, at der er den nødvendige viden og kapacitet til stede i virksomheden. Der kan for eksempel være behov for i en periode at ansætte nye folk, der kan hjælpe virksomheden med at få gang i den digitale omstilling.

Danmark har ikke råd til, at den grønne og digitale omstilling kun bliver et anliggende for de store danske industrivirksomheder. Alle virksomheder – også de mindre videns- og servicevirksomheder – skal ombord, hvis vi skal kunne øge produktiviteten og fastholde vores konkurrenceevne og sejle trygt i land oven på krisen.

Anders Thomsen og Lars Qvistgaard
Markedsdirektør i Dansk Erhverv og formand for Akademikerne

Manglen på it-specialister er fortsat en hæmsko for mange virksomheder, men det er lige så vigtigt, at allerede ansatte får den nødvendige opkvalificering til at kunne være med og løfte de nye opgaver, der uvægerligt følger med omstillingsopgaverne.

Alle skal med ombord
For når det handler om digital og grøn omstilling, er der desværre ikke et quick fix, en hurtig genvej til det daglige arbejde over længere tid med at få digitaliseringen og miljødokumentationen integreret og forankret i virksomheden.  

Men hvis servicevirksomheder ikke i tide får omstillet sig til nye digitale løsninger og klimakrav, bliver det noget, der kan mærkes og ses af andre end de direkte berørte virksomheder. For i dag arbejder over 70 procent af alle privatansatte i servicesektoren, og servicevirksomheder finder vi i hele landet, i mange sektorer og brancher.

Både den grønne og digitale omstilling rummer store muligheder men også store farer, hvis ikke alle virksomheder kommer med.

Danmark har ikke råd til, at den grønne og digitale omstilling kun bliver et anliggende for de store danske industrivirksomheder. Alle virksomheder – også de mindre videns- og servicevirksomheder – skal ombord, hvis vi skal kunne øge produktiviteten og fastholde vores konkurrenceevne og sejle trygt i land oven på krisen.

Den danske genopretningsplan og de mange midler, som er afsat til dette formål, kunne være et godt sted at starte til at få sikret midler til en grøn og digital omstilling i mindre virksomheder.