Hjort og Findsen i fælles opråb: Frygter lukket og snæver undersøgelse af FE-sagen
Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen har sendt et fælles brev til Folketingets Retsudvalg, hvor de rejser en række bekymringer for den undersøgelse af FE-sagen, som regeringen lægger op til i sit lovforslag.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørEn total lukkethed kombineret med et snævert kommissorium.
Det er stadig realiteterne i regeringens lovforslag, der skal udvide den igangværende kommissions mandat til at undersøge FE-forløbet, mener de to tidligere sigtede i sagen, tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og den hjemsendte FE-chef Lars Findsen.
De har sendt et fælles brev til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med lovbehandlingen af lovforslaget.
“Samlet set må det befrygtes, at vi med regeringens lovforslag ikke får en reel og fuld afdækning af det samlede faktiske forløb i FE-sagen, ligesom den totale lukkethed, som lovforslaget lægger op til, dels ikke harmonerer med Højesterets kendelser af 27. oktober 2023, dels ikke kommer til at tilgodese offentlighedens og Folketingets berettigede interesse i at få svar på, hvad der gik så galt i den tidligere regerings håndtering af FE-sagen,” skriver de.
Lukkede døre
Højesteret slog i sin kendelse fra oktober 2023 fast, at sagerne handlede om Danmarks kabelsamarbejde med USA, og at en straffesag havde betydelig offentlig interesse. Højesteret besluttede derfor, at sagerne skulle foregå for delvist åbne døre.
Samlet set må det befrygtes, at vi med regeringens lovforslag ikke får en reel og fuld afdækning af det samlede faktiske forløb i FE-sagen.
Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen i et fælles brev til Folketingets Retsudvalg
“På den baggrund giver den i regeringens lovudkast opstillede argumentation for de fuldstændigt lukkede døre ingen mening,” skriver Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen.
De fremhæver blandt andet “den yderst snævre adgang til afhøring af vidner".
“(...) det vil forekomme yderst sjældent, at der i et skriftligt materiale vil være sporbarhed for eventuelt usaglige hensyn i myndighedsafgørelser.”
En særlig paragraf
De to tidligere sigtede opremser desuden 22 punkter, som de opfordrer til, at kommissionen som minimum inddrager i deres undersøgelse.
Heriblandt beslutningen om under afhøringer at spørge ind til “politiske forhold og personlige sym- og antipatier” og beslutningen om at fremdrage og anvende straffelovens § 109 som grundlag for blandt andet PET’s efterforskning og de foretagne straffeprocessuelle skridt i efterforskningen mod Lars Findsen, men også de senere sigtelser og tiltalerejsninger i forløbet.
“Det bemærkes, at der af Justitsministeriet i efteråret 2020 blev udarbejdet et notat om ministeriets fortolkning af bestemmelsen og dens anvendelsesområde. Dette notat har ministeriet nægtet at udlevere til pressen, ligesom forsvarerne i de nu opgivne sager i hele forløbet er blevet nægtet adgang til notatet.”
En snæver afgrænsning
Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen kritiserer desuden, at kommissionen alene skal undersøge, om der er varetaget usaglige hensyn. De mener ikke, at det er i overensstemmelse med “den sædvanlige affattelse af kommissorier for undersøgelses- og granskningskommissioner men potentielt langt snævrere”.
Vi er bekendt med, at de pågældende blev behandlet usædvanlig hårdhændet og brutalt fra både FE og PET’s side, og at de to personer i dag flere år efter i både deres privat- og arbejdsliv lider under dette.
Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen i et fælles brev til Folketingets Retsudvalg
Og de finder det særligt problematisk i lyset af de lukkede døre, der ikke giver dem mulighed for indsigt i eller prøvelse af det materiale og de påstande, der måtte blive bragt ind i sagen fra de pågældende myndigheders side.
“Kommer kommissionen med en snæver læsning af det af regeringen opstillede kommissorium frem til, at der ikke har kunnet påvises at have foreligget usaglige hensyn bag myndighedernes optræden, indebærer det således en de-facto risiko for, at det på et ufuldstændigt grundlag kan komme til at fremstå, som om “alt er godt”, hvilket vil kunne udlægges som om, at kommissionen har forholdt sig til skyldsspørgsmålet i de nu opgivne sager,” skriver de og tilføjer:
“Dette er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt og bør i det mindste føre til, at undertegnede gives fuld indsigt og kontraditionsret i forhold til kommissionens fulde arbejde.”
Som et sidste punkt anfører de, at der alene er lagt op til at undersøge deres sager, og ikke to yderligere personer med nu tidligere tilknytning til FE, som pressen har omtalt blev anholdt den 8. december 2021.
“Uagtet at sagerne mod de to personer blev opgivet som grundløse, er vi bekendt med, at de pågældende blev behandlet usædvanlig hårdhændet og brutalt fra både FE og PET’s side, og at de to personer i dag flere år efter i både deres privat- og arbejdsliv lider under dette. Dette fortjener tillige at blive undersøgt.”