Iværksætterorganisationer: CO2-afgift og subsidier skal redde grønt iværksætteri

Danmark har igennem mange år været et foregangsland for grøn omstilling.

Det startede helt tilbage i 1970'erne, hvor man både fik verdens første miljøministerium og en på daværende tidspunkt ambitiøs vandmiljøplan.

Op igennem 1980'erne og 1990'erne fik Danmark en stærk position på vand og spildevand med førende systemleverandører og verdensledende underleverandører af alt fra pumper til filtre.

Den erhvervsmæssige styrkeposition blev etableret på baggrund af en offentlig sektor, der prioriterede disse områder og holdt fast i høje ambitioner for vores spildevand og drikkevand med store investeringer i den nødvendige infrastruktur.

Situationen omkring den danske vindmøllebranche er meget parallel med vandeventyret. Igen spillede staten en afgørende rolle for fremkomsten af en industri, der i sine tidlige år krævede massiv støtte og incitamenter til at blive, hvad den er i dag.

Begge initiativer førte til en skov af iværksættere, hvor nogle af dem voksede sig til store og blivende virksomheder med mange tusind ansatte.

Andre blev dele af multinationale selskaber, som så et stort potentiale i de teknologier, der blev udviklet af danske virksomheder ofte med en stor tilstedeværelse i Danmark.

Førerposition ryger ud med badevandet

Men hvordan står vi i dag? Forleden udkom Startup Genomes rapport om iværksætterøkosystemer indenfor miljøteknologi.

Her rangerer man de stærkeste økosystemer globalt. Desværre ligger København på pladsen 31 til 35 sammen med fire andre byer. Hvad værre er, bliver hele 11 byer i Europa vurderet til pladser over København med Stockholm på en tredjeplads.

Startup Genomes rapport er ikke eksakt videnskab, men det er alligevel bekymrende, at en tilsyneladende verdensførende position er ved at blive hældt ud med badevandet.

Et iværksætterøkosystem er et pejlemærke på, hvordan fremtiden kommer til at se ud indenfor et givent område, og derfor er rapporten her et tiltrængt opråb til at tænke mere offensivt, når det kommer til nye miljø- og klimaløsninger.

Overraskende mange danske iværksættere arbejder indenfor miljø- og klimaløsninger. I Dansk Iværksætterforenings årlige iværksætterundersøgelse svarer hele 81 procent, at de på forskellige niveauer arbejder indenfor det grønne.

Langt de fleste er født som internationale virksomheder, og mange af dem har unikke løsninger på globale problemer.

Nye teknologier reguleres stadig efter regelsæt fra 1970'erne. For eksempel behandles decentrale pyrolyseanlæg efter samme regler som centrale affaldsafbrændingsanlæg

Peter J. Kofler og Mads Váczy Kragh
Formand for Dansk Iværksætterforening og direktør i Erhvervshus Sjælland

Det offentlige er ikke længere et anker
Det er ikke hverken idéer eller virksomheder, der mangler. Men et af de helt store problemer for virksomhederne er, at den offentlige sektor ikke længere fungerer som et anker for deres videre udvikling og ikke er med til at stimulere vækst i en sektor, som hele verden har brug for. Helt grundlæggende er der seks problemer:

For det første er der manglende risikovillighed til at prøve nye løsninger. Indkøbspolitik, -regler og kompetencer udelukker iværksættere. For det andet kan der være ugennemskuelige incitamentsordninger til nye produkter og en lav sikkerhed for fastholdelse; for eksempel med biogas og solceller.

For det tredje er lovgivningen ikke blevet tilpasset til nye teknologier. Nye teknologier reguleres stadig efter regelsæt fra 1970'erne. For eksempel behandles decentrale pyrolyseanlæg efter samme regler som centrale affaldsafbrændingsanlæg. For det fjerde mangler lovgivning agilitet, der kan fjerne grønne barrierer – ideerne dør ofte på behandlingstid.

For det femte gør siloopdelte ordførerskaber, departementer og manglende samarbejde på forvaltningsniveauer tilpasning til nye løsninger meget svær.

Til sjette og sidst er det et problem, at foureneren ikke betaler, hvis den grønne løsning ikke er attraktiv. Derfor skal de grønne iværksætteres konkurrenceevne styrkes gennem en CO2-afgift.

Den offentlige sektor må tage mere af risikoen

Vi skal selvfølgelig ikke gøre tiltag alene for at subsidiere en industri, som ikke er bæredygtig på sigt – det er dårlig politik og skaber ikke gode resultater.

Men historien viser, at indenfor klima- og miljøteknologi er der behov for, at den offentlige sektor er med til at tage toppen af risikoen og dermed modne en industri til at konkurrere med de konventionelle og forurenende virksomheder.

En CO2-afgift vil motivere især de større energiforbrugere til at arbejde med den grønne omstillinger og netop benytte sig af grønne iværksætteres mange ideer, løsninger og teknologier

Peter J. Kofler og Mads Váczy Kragh
Formand for Dansk Iværksætterforening og direktør i Erhvervshus Sjælland

Incitamenter kan skabes enten gennem subsidiering af grønne løsninger (for eksempel carbon removal credits, prissubsidiering af grøn gas, med videre) eller gennem afgifter på for eksempel affaldsproblemer (for eksempel på spildevandsslam).

Ved fremkomsten af teknologier som Power-to-X, pyrolysering, carbon removal og biofermentering står Danmark ved en skillelinje, hvor man skal beslutte sig for, hvad og hvordan der skal støttes op om de teknologier.

CO2-afgift vil kickstarte grøn omstilling

Det er almindelig kendt, at økonomiske incitamenter virker.

Derfor hører der et svært spørgsmål med i diskussionen om at fremme iværksætteri og bæredygtige teknologier og løsninger. Det handler om afgifter, for vi kan ikke rokke ved det faktum, at for eksempel en CO2-afgift vil motivere især de større energiforbrugere til at arbejde med den grønne omstillinger og netop benytte sig af grønne iværksætteres mange ideer, løsninger og teknologier.

Derfor bør vi tage den svære diskussion og overveje at dreje på afgiftshåndsvinget. Iværksætteranalysen viser, at den største barriere for de grønne iværksættere desværre er at tjene penge på det.

Vi kan også vælge at fortsætte i det nuværende spor, men hvis man ser til nær- og fjernmarkeder, så er de allerede i fuld gang.

Det forspring skal Danmark sørge for at få indhentet i de kommende år, ellers risikerer vi at gå fra at være foregangsland til at forsvinde i glemslens mørke.

En ting er helt sikker: Vi løser ikke fremtidens problemer med fortidens løsninger, og alene derfor har vi behov for at støtte op om danske iværksættere og virksomheder, der arbejder med innovative grønne løsninger.

De findes derude i stort antal, men de har behov for en hånd i ryggen på hjemmemarkedet, før de kan indtage verden.