Peter Loft: Politikerne har forsøgt at reparere Skat uden at kende fejlen

Professor Grønnegaard har afdækket, hvordan statskassen allerede er blevet påført ganske betydelige udgifter til en enkelt bisidder i Undersøgelseskommissionen om Skat.

Selvom kommissionen har været i gang med sine afhøringer i omkring to år, er det indtil videre kun en ret lille og afgrænset del af det samlede kommissorium, der har været taget under behandling.

Den absolut største del, både hvad emner og hvad tidsmæssig afgrænsning angår, udestår fortsat, hvilket da også får Grønnegaard til at formode, at de samlede omkostninger bliver meget store. 

Dette skal ses i lyset af, at de fleste beslutninger er taget på forhånd uden at afvente kommissionens konklusioner, mens det absolut mest underbelyste aspekt i tilknytning til Skats problemer tilsyneladende er undtaget fra undersøgelsen.

Sisyfosarbejde
Der er derfor nærliggende at stille det spørgsmål: Hvad skal der komme ud af dette sisyfosarbejde?

Undersøgelseskommissionen har fået et ret langt og med hensyn til emner temmelig detaljeret kommissorium, men det er samtidig meget bredt og upræcist formuleret, og den periode, der ønskes undersøgt, strækker sig over 13 år – medmindre kommissionen finder grund til at undersøge en endnu længere periode.  

Den forløbne periode fra nedsættelsen i juli 2017 er medgået til at undersøge den såkaldte udbyttesag, hvor der blev fejludbetalt noget over 12 milliarder kroner i udbytteskatterefusioner. Et forløb, der strækker sig over tidsrummet 2010 til 2015.

Afhøringerne om denne del af undersøgelsen er indtil videre afsluttet, men kommissionen har ikke udarbejdet nogle konklusioner herom. Tilbage står den del af undersøgelsen, der vedrører centraliseringen og den statslige overtagelse af gældsinddrivelsesopgaven og af ligningsopgaven, som blev besluttet i forbindelse med strukturreformen i 2004.

Groft sagt vedrører denne del af undersøgelsen alle væsentlige organisatoriske og administrative beslutninger i relation til skatteområdet fra 2005 til 2017. Kommissionen skal for det første undersøge baggrunden for og gennemførelsen af sammenlægningen af den statslige og de kommunale inddrivelsesforvaltninger.

Det drejer sig altså primært om det grundlag, der forelå forud for beslutningen om at samle gældsinddrivelsen i én central myndighed, og om den måde sammenlægningen blev udført på. For det andet skal kommissionen undersøge, hvordan inddrivelsesområdet er blevet forvaltet siden centraliseringen.

I samme forbindelse skal det undersøges, hvordan digitaliseringen af gældsinddrivelsen blev gennemført. Det er især beslutningen om og udviklingen af inddrivelsessystemet EFI, der her er genstanden for undersøgelsen. 

Ministres roller skal undersøges
Som et yderligere hovedelement i kommissionens undersøgelser er angivet beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag, som blev gennemført i perioden. Denne del af undersøgelsen drejer sig om de vidtgående besparelser, der blev gennemført på Skats område i perioden fra 2005 til 2013 - besparelser som i vid udstrækning siden er blevet udlagt som den vigtigste årsag til Skats aktuelle problemer.

Man skrottede det eneste inddrivelsesværktøj, man havde, på grund af et meget afgrænset problem.

Peter Loft
Kommentarskribent

Kommissionen skal i denne forbindelse undersøge, hvilken rolle skiftende skatteministre eller andre ministre har haft i gennemførelsen af disse besparelser. Tilsvarende skal de involverede ministeriers rolle i denne forbindelse undersøges.

Og endelig skal det undersøges, om der var nogle i eksempelvis Skatteministeriet, der under forløbet blev gjort opmærksom på mulige kritisable forhold i forløbet, og om og i hvilket omfang ministre eventuelt fik kendskab hertil. 

I indledningen til kommissoriet er nævnt, at kommissionen også skal undersøge nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, men dette er ikke gentaget i den detaljerede og fyldige gennemgang af kommissionens enkelte opgaver. Dette må give anledning til forundring.

Samlingen af inddrivelsesopgaven udgjorde lige fra begyndelsen et problem; men den helt store eksplosion i den samlede gæld til det offentlige og især i den del heraf, der må anses for umulig nogensinde at inddrive, skete, da man i september 2015 besluttede at skrotte EFI.

Henstår i det uvisse
Denne beslutning førte til stigninger i det samlede udestående med omkring 50 milliarder kroner. Beslutningen blev truffet, fordi der opstod tvivl om en mindre del af de krav, som blev inddrevet via EFI; men hvorfor al inddrivelse blev stillet i bero, henstår i det uvisse.

Man skrottede det eneste inddrivelsesværktøj, man havde, på grund af et meget afgrænset problem. Man måtte derefter begynde helt forfra med udviklingen af et inddrivelsessystem – et system som endnu den dag i dag ikke er kommer fuldt ud i drift.

Rationalet bag denne disposition bør bestemt være genstand for kommissionens nærmere interesse – trods udeladelsen i kommissoriet. Da kommissionen i sin tid blev besluttet, var sagen om de fejludbetalte udbytterefusioner undtaget fra undersøgelsen.

Det skyldtes blandt andet, at der allerede pågik en advokatundersøgelse herom. Da denne undersøgelse var afsluttet, blev kommissoriet udvidet til også at omfatte denne del af det samlede sagskompleks. Men selv om udbyttesagen oprindeligt ikke var en del af undersøgelsen, var den sag formentlig den egentlige grund til, at kommissionen blev nedsat.

De mange mere eller mindre involverede partier i Skats talrige problemer var ellers blevet enige om, at "nu skulle der kigges fremad". Tidligere var Skat blevet stærkt kritiseret for at tilsidesætte grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper – blandt andet i sagerne om Kasi-Jesper og om fotomodellen Camilla Vest.

Disse sager gav anledning til interne undersøgelser foretaget af Skatteministeriets retssikkerhedskonsulent – uden at der dog kom noget ud af dette. Dernæst mødte Skat stærk kritik for ikke at have fulgt op på nogle fortrolige oplysninger, som det franske skattevæsen var kommet i besiddelse af - oplysninger som kunne have ført til afsløring af skattesvig i Danmark. 

I 2013 fremkom Rigsrevisionen med en voldsom kritik af ejendomsvurderingerne for at være misvisende i en sådan grad, at der opstod spørgsmål om lovligheden af ejendomsbeskatningen. Kritikken førte til nedsættelse af et sagkyndigt udvalg og efterfølgende til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem og en justeret ejendomsbeskatning, hvis ikrafttrædelse fortsat udestår.

Sideløbende med disse sager var hele komplekset med den mangelfulde gældsinddrivelse, der som nævnt fik en ekstra spand kul i 2015 med suspensionen af EFI. Det indtryk, man som udenforstående får, er, at den oprindelige politiske plan om at se gennem fingre med disse sager led skibbrud, da udbyttesagen kom oveni: Til sidst blev det nødvendigt med en samlet kommissionsundersøgelse, selvom udbyttesagen altså som nævnt oprindelig ikke var en del af denne. 

Har ikke haft forventet effekt
Hvad kan vi så forvente, at der i forhold til genopretningen af Skat kommer ud af denne store undersøgelse? Skiftende regeringen mener at have løst de mest påtrængende problemer i relation til Skat gennem tilførsel af meget betydelige ekstra bevillinger.

Skatteadministrationen er efterhånden blevet tilført ekstra midler på i omegnen af 20 milliarder kroner og mere er på vej. Man har altså ment – uden at afvente kommissionens konklusioner – at problemerne relaterede sig til manglende bevillinger og kunne løses med flere penge.  

Trods store, nye bevillinger, der flerfold overstiger de tidligere gennemførte besparelser, udestår en ret stor mængde af de problemer, som førte til beslutningen om at iværksætte en kommissionsundersøgelse.

Peter Loft
Kommentarskribent

Men trods store, nye bevillinger, der flerfold overstiger de tidligere gennemførte besparelser, udestår en ret stor mængde af de problemer, som førte til beslutningen om at iværksætte en kommissionsundersøgelse. Gældsinddrivelsen er langsomt ved at komme i omdrejninger, men målet er alene at undgå, at gælden til det offentlige stiger, og størsteparten af de udestående beløb er afskrevet og vil aldrig blive opkrævet. 

Det nye ejendomsvurderingssystem er efterhånden ved at kunne sættes i gang, men de ændrede ejendomsbeskatningsregler, som blev vedtaget som en direkte konsekvens af de nye vurderinger, er udskudt til et ukendt tidspunkt efter 2025. Om dette tidspunkt nogensinde indtræder, er et stort spørgsmål. 

Retssikkerheden på skatteområdet har udviklet sig i en direkte faretruende retning, siden sagerne om Kasi-Jesper med ventetider i klagesager på over tre år og en generel fornemmelse af, at skattevæsenet ingen midler skyr for at undgå at tabe sager mod skatteydere.

Trods den store og dyre igangværende undersøgelse, er der således allerede taget en række vidtrækkende beslutninger – indtil videre desværre uden den forventede effekt. Det er nok den risiko, man løber, når man reparerer, inden man har fundet fejlen. 

Peter Loft var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012.