Peter Loft: ”Samfundsbidraget” til Arnes pension er mere urimeligt end Mærsks skattebillet

Det er faldet Henning Hyllested (EL) og Lisbeth Bech-Poulsen (SF) for brystet, at Mærsk kun skal betale 4,5 mia. kr. i skat af et overskud på 117 mia. kr. En skatteprocent på lidt over 4 procent forekommer unægtelig også gunstig.

Den aktuelt lave beskatning skyldes, at rederier kan betale skat efter den særlige tonnageskatteordning, hvorefter skatten beregnes – ikke på grundlag af indkomsten – men på grundlag af rederiets samlede tonnage. Altså en slags vægtafgift i stedet for en indkomstskat.

Tonnagebeskatning er ikke uretfærdig

Rederier betalte – også før tonnageskatten - sjældent særlig meget i skat. Det er ikke udtryk for en speciel gunstig behandling fra skattemyndighedernes side, men et resultat af, at der er bundet meget stor kapital i skibe. Retten til at afskrive på skibene vil som regel betyde, at skattebetalingen heller ikke efter de almindelige regler ville blive ret høj. Indtjeningen modsvares af meget store investeringer.

Mærsk ville i syv af de seneste ti år have betalt mindre i selskabsskat, end rederiet aktuelt gjorde efter tonnageskattereglerne.

Peter Loft
Advokat og fhv. departementschef i Skatteministeriet

De fleste større rederinationer har udskiftet den traditionelle selskabsskat med en tonnageskat. Når det går rederierne godt, vil de ofte kontrahere nye skibe, og det får værfterne til at hæve priserne. Med en tonnageskat kan rederierne kontrahere, når værfternes rater er lave, og dermed købe skibene – ikke når det skattemæssigt kan betale sig - men når priserne er lave.

Modstykket til den usædvanlig lave skattebetaling i år er en høj skattebetaling i dårlige år. Hvis et rederi et år har underskud, ville det med en selskabsbeskatning ikke skulle betale skat, men tonnageskatten er upåvirket heraf. Mærsk ville i syv af de seneste ti år have betalt mindre i selskabsskat, end rederiet aktuelt gjorde efter tonnageskattereglerne.

Arnepension finansieres med uigennemtænkt særskat

Mens det således er muligt at fremføre realøkonomiske grunde til en tonnagebeskatning, forholder det sig anderledes med den særskat på banker, som regeringen og dens støttepartier er ved at introducere.

Lisbeth Bech-Poulsen har udtalt, at den særlige rederiskat "er urimelig over for andre dele af erhvervslivet". Man skulle tro, at det samme så måtte gælde for den nye særbeskatning af banker og forsikringsselskaber. 

Peter Loft
Advokat og fhv. departementschef i Skatteministeriet

For at finansiere Arne-pensionen vil regeringen nu introducere et "samfundsbidrag" – guderne må vide, hvad vores andres skattebetaling går til, hvis det ikke er et bidrag til samfundet – som er en særskat på finansielle virksomheder. Samtidig skal der også indføres et loft over skattefradraget for særligt høje lønudbetalinger.

Baggrunden for disse fiskale nyskabelser er næppe et længe næret ønske om netop at ændre beskatningen på disse to felter. Et sted i regeringen har man udviklet ideen om Arne-pensionen, hvorefter man traditionen tro har ringet over i Skatteministeriet og sagt "find lige på en eller anden ny skat, som kan betale Arnes pension". Det i forvejen hårdt belastede skattesystem bebyrdes således med yderligere knopskydninger, således at bankers indkomst fremover skal "multipliceres med en faktor, der udgør 26/22".

Hvorfor netop finansielle virksomheder skal særbeskattes, og hvorfor skattereglerne skal bruges til at regulere løndannelsen, indeholder lovforslaget ingen forklaring på. De feststemte udtalelser som behovet for forenkling af skattesystemet er for en stund forstummet.

Lisbeth Bech-Poulsen har udtalt, at den særlige rederiskat "er urimelig over for andre dele af erhvervslivet". Man skulle tro, at det samme så måtte gælde for den nye særbeskatning af banker og forsikringsselskaber.