Regeringen vil forlænge særlov om forudbetaling af virksomheder
LIKVIDITET: Regeringen vil forlænge covid-19 særlovgivningen, som giver kommuner og regioner mulighed for at forudbetale private leverandører.
Kim Rosenkilde
RedaktørBåde stat, regioner og kommuner skal have mulighed for at fortsætte med at forudbetale private leverandører ind til sommer.
Det mener regeringen, der vil forlænge de særlige muligheder for at foretage forudbetaling af varer og undlade at opkræve misligholdt gæld fra virksomheder.
Det fremgår af et aktstykke, som er under behandling i Folketingets finansudvalg. Aktuelt står kommunerne og regionernes særlovgivning på området til at udløbe til marts.