Debat

Samvirkende Købmænd: Grænsehandlen eksploderer, hvis regeringen ikke griber ind

Årtiers fælles kamp mod den på alle måder skadelige grænsehandel kan være forspildt om få måneder, hvis der ikke gribes ind, advarer John Wagner, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

Grænsehandlen vil fortsat stige - især efter de tyske afgiftslempelser og prisstigningen på tobak, mener adm. direktør i De Samvirkende Købmænd
Grænsehandlen vil fortsat stige - især efter de tyske afgiftslempelser og prisstigningen på tobak, mener adm. direktør i De Samvirkende KøbmændFoto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
John Wagner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg ved godt, at vi har større problemer – på grund af den ekstremt farlige mand i Moskva – men jeg er nødt til at hejse advarselsflaget: Grænsehandlen eksploderer de kommende måneder og år, hvis ikke regeringen griber ind.

Med den tyske afgiftslempelse på brændstof (som er klimapolitisk og dermed også sikkerhedspolitisk uforståelig) vil benzinen i Tyskland foreløbig i tre måneder være næsten fire kroner billigere end i Danmark.

Grænsehandlende vil altså alene på benzin spare 100-300 kroner afhængig af benzintankens størrelse ved at tanke syd for grænsen.

Med de stigende tobakspriser i Danmark (som er helt og aldeles forståelige ud fra en sundhedspolitisk synsvinkel) vil der – med den seneste afgiftsforhøjelse – allerede nu være næsten 600 kroner at spare for rygerne, når de samtidig køber kvoten på 800 cigaretter syd for grænsen.

Og besparelsen stiger, hvis eller når Folketinget formentlig snart som led i sundhedspolitikken vedtager endnu en forhøjelse af tobaksafgifterne.

Årtiers kamp kan være spildt

Kære skatteminister, regering og folketing: Den går simpelthen ikke!

John Wagner
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Kære skatteminister, regering og folketing: Den går simpelthen ikke!

Årtiers fælles kamp mod den på alle måder skadelige grænsehandel kan være forspildt om få måneder, hvis der ikke gribes ind. 

Ifølge Boston Consulting Group er grænsehandlen på mindst 5,5 milliarder kroner om året. Den koster statskassen to milliarder kroner i provenu, 4800 danske arbejdspladser og indebærer desuden cirka 400 millioner aluminiumsdåser ikke bliver genanvendt.

Dertil kommer klimabelastningen som følge af bilturene sydpå, det sundhedsskadelige merforbrug som følge af ”lagereffekten” med mere.

Ifølge Skatteministeriet vil den aktuelle prisstigning på cigaretterne til cirka 60 kroner pr. pakke medføre, at antallet af grænsehandlede cigaretter stiger til cirka 1,1 milliarder stk. En eventuel yderligere afgiftsforhøjelse til 80 kroner pr. pakke vil indebære en stigning til 1,9 milliarder cigaretter årligt.

Skræmmende tal – ikke bare for detailhandlen, men også for statskassen og sundheden. Cigaretter fra grænsehandel er ikke mindre usunde!

Det er og bliver altså landsskadelig virksomhed, hvis man fra politisk hold ikke griber ind for at undgå en stigende grænsehandel. Og mulighederne er faktisk til stede

John Wagner
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Det er og bliver altså landsskadelig virksomhed, hvis man fra politisk hold ikke griber ind for at undgå en stigende grænsehandel. Og mulighederne er faktisk til stede.

For det første afgiftslettelser på de grænsehandelsfølsomme varer (som nordmændene allerede har gennemført på chokolade, øl og vin) og - ikke mindst - pant på dåserne købt i grænsebutikkerne syd for grænsen. Det skylder tyskerne – og EU – os!

Men der er også en tredje mulighed, som burde ligge lige for her og nu, kære ansvarlige politikere: Gør som franskmændene og sæt kvoten af tobak, der må tages med hjem fra grænsehandelsbutikkerne, ned fra de nuværende 800 til 200. Og gør det nu! Frankrig gjorde det i sommeren 2020 - og EU har ikke gjort anskrig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

0:000:00