Om  
Louise Saabye Høst
Ane Halsboe-Jørgensen
Cristina Lage

Tidligere direktør i Metroselskabet skal stå i spidsen for Arbejdsmiljørådet

Louise Høst er ny formand for Arbejdsmiljørådet, der rådgiver beskæftigelsesministeren om aktuelle arbejdsmiljøpolitiske spørgsmål. Hun er tidligere direktør i Metroselskabet og har en fortid fra Socialdemokratiets sekretariat.

Fra onsdag 6. december tiltræder Louise Høst stillingen som administrerende direktør i Fjernvarme Fyn.
Fra onsdag 6. december tiltræder Louise Høst stillingen som administrerende direktør i Fjernvarme Fyn.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Efter mere end ni år fra det politiske maskinrum skal Louise Høst igen til at omgås politikere.

Den forhenværende sekretariatschef i Socialdemokratiet er nemlig ny spids i Arbejdsmiljørådet.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Arbejdsmiljørådet fungerer som bindeled mellem arbejdsmarkedets parter, beskæftigelsesministeren og de øvrige politiske beslutningstagere i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Det består af 20 medlemmer samt en formand.

"Jeg glæder mig utrolig meget til at tiltræde som formand for Arbejdsmiljørådet. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere meningsfyldt end at bidrage til, at alle kommer sikre og sunde hjem fra arbejde," udtaler Høst. 

Louise Høst har i ni år været direktør i Metroselskabet & Hovedstadens Letbane. Hun tiltræder i december stillingen som administrerende direktør i Fjernvarme Fyn.

Før sin tid i metroen har Høst blandt andet haft poster som sekretariatschef hos Socialdemokratiet og kommunikationschef hos LO (nuværende FH).

"Louise Høst har en dyb indsigt i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Med hendes faglige og personlige kompetencer er hun i høj grad kvalificeret til posten, og jeg glæder mig til samarbejdet," siger beskæftigelsesministeriet Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Louise Høst overtager posten fra Cristina Lage, der ikke har ønsket at fortsætte i stillingen. Hun tiltræder formandsrollen mandag 1. januar 2024.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Saabye Høst

Formand, Arbejdsmiljørådet, administrerende direktør, Fjernvarme Fyn
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Cristina Lage

Formand, Arbejdsmiljørådet

0:000:00