Analyse af 
Paula Larrain

Hvem skal undvære velfærd, og hvorfor kan det alligevel ende med en diskussion om tørklæder?

Regnestykket for velfærdsstaten går ikke op, siger statsministeren. Det sætter prioriteringerne og dermed etikken under pres. Og det gør det også svært at føre valgkamp, for borte er mulighederne for at give konkrete løfter uden at pege præcist på, hvem der så må undvære. Derfor kan debatten om et tørklædeforbud i grundskolen gå hen og blive den lette debat at tage.

Demonstration mod ny EU-dom om tørklædeforbud på Christiansborg Slotsplads. Debatten om værdispørgsmål giver hurtig opmærksomhed for politikere og skaber engagement på sociale medier. Derfor kan tørklæder ende med at tage fokus i den kommende valgkamp.
Demonstration mod ny EU-dom om tørklædeforbud på Christiansborg Slotsplads. Debatten om værdispørgsmål giver hurtig opmærksomhed for politikere og skaber engagement på sociale medier. Derfor kan tørklæder ende med at tage fokus i den kommende valgkamp.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Paula Larrain

Nu er valgkampen i gang og uanset, hvem der skal i regering, vil der skulle træffes benhårde beslutninger, der skal fremtidssikre velfærdsstaten.

Og det kræver ikke kun økonomiske beslutninger, men rummer i sig selv svære etiske overvejelser, uanset hvem der sætter sig på ministertaburetterne efter valget.

Der skal prioriteres hårdt indenfor både sundhed og velfærd i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor eksempelvis psykisk syge eller handicappede ikke får den hjælp, de har krav på. Politiske prioriteringer rummer i sig selv store etiske dilemmaer, for hvis der ikke er nok til alle, hvem skal man så prioritere først? 

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00