Hvem skal undvære velfærd, og hvorfor kan det alligevel ende med en diskussion om tørklæder?

Nu er valgkampen i gang og uanset, hvem der skal i regering, vil der skulle træffes benhårde beslutninger, der skal fremtidssikre velfærdsstaten.

Og det kræver ikke kun økonomiske beslutninger, men rummer i sig selv svære etiske overvejelser, uanset hvem der sætter sig på ministertaburetterne efter valget.

Der skal prioriteres hårdt indenfor både sundhed og velfærd i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, og hvor eksempelvis psykisk syge eller handicappede ikke får den hjælp, de har krav på. Politiske prioriteringer rummer i sig selv store etiske dilemmaer, for hvis der ikke er nok til alle, hvem skal man så prioritere først?