Sognepræst: Når krigstrommerne lyder, rykker de europæiske kirker sammen

Efter Anden Verdenskrig talte Winston Churchill om et jerntæppe, der delte Europa midt over i to blokke. Det europæiske kirkefællesskab, Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), blev grundlagt på Hotel Nyborg Strand i 1959 for at modarbejde jerntæppet og fremme forsoning, dialog og venskab mellem kirker.

Det var med til at bane vejen for mange venskabsforbindelser og venskabsmenigheder mellem Vest og Østeuropa, som særligt blomstrede op efter Murens fald.

KEK arbejder fortsat for at fremme forsoning, dialog og relationer på tværs af landegrænser og har etableret sig som en organisation, der bliver lyttet til i Bruxelles.

Som der står i artikel 17 i EU-traktaten, skal der i EU være en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med trossamfund, og KEK har mange møder med EU-ledelsen og parlamentsmedlemmerne om blandt andet religionsfrihed, menneskerettigheder og kirkers bidrag til fred og forsoning i Europa.

Generalforsamling i Tallinn

Der vil også blive lyttet med i disse dage, hvor KEK holder generalforsamling i den estiske hovedstad Tallinn. Nok er fortegnene anderledes i dag, men kampen om Europas grundlæggende værdier fortsætter, og bestræbelserne for at fremme fred og forsoning og dialog trods krig og polarisering er de samme.

Historien viser os, at europæiske kirker rykker sammen, når krig og kriser truer kontinentet

Anders Gadegaard
Sognepræst og hovedbestyrelsesmedlem, Konferencen for Europæiske Kirker

KEK, som er en sammenslutning af 113 kirker fra protestantiske, anglikanske og ortodokse kirketraditioner, mærker krigen i Ukraine helt tæt på i medlemskredsen, naturligvis særligt blandt de ortodokse og østeuropæiske kirker, men også i Vesteuropa, fordi mange kirker bidrager aktivt til modtagelsen og inkluderingen af ukrainske flygtninge i lokalsamfundene.

Der er derfor ingen tvivl om, at krigen i Ukraine vil fylde meget på det internationale kirkelige topmøde.

KEK vil præsentere en ny strategi for ”Pathways to Peace”, som har et særligt fokus på situationen i Ukraine. Men også kampen om den armenske provins Nagorno-Karabakh spiller en betydelig rolle.

Det er tydeligt, at i krigen i Ukraine spiller de religiøse forhold en betydelig rolle både for den russiske legitimering af invasionen og på det praktiske plan på grund af eksistensen af to store ortodokse kirker i Ukraine, den ene Moskva-tro og den anden uafhængig ukrainsk.

KEK har i år besluttet at optage den ukrainske ortodokse kirke som medlem, blandt andet støttet af den ortodokse patriark Bartolomæus i Istanbul, hvilket har skabt uro blandt andre Moskva-tro kirker.

Baner vejen for fred og frihed

Alting er i bevægelse kirkepolitisk, og Patriark Bartolomæus I er ikke sen til at indlemme og ”overtage” præster og kirker, som taler imod krigen i Ukraine og løsriver sig fra Moskva-patriarkatets krigsromantiserende linje. Der vil derfor blive lyttet grundigt til patriarken, når han taler til topmødet søndag.

Om end mødet ikke finder sted på et skib, er topmødet i Tallinn et tilstrækkelig neutralt sted til, at den belarusiske oppositionspolitiker Sviatlana Tsikhanouskaya kan optræde. Hun vil levere en af hovedtalerne på topmødet.

Der vil blive spidset ører i forsamlingen, når hun vil tale om, hvordan kirker kan bidrage til fred og frihed i Europa.

Som Nobelpris-modtager og Sakharovpris-modtager taler hun med stor vægt, og nu hvor den hviderussiske autokratiske præsident Lukasjenkos helbred skranter, er der mange forhåbninger til, at Tsikhanouskaya som fremtrædende oppositionskandidat måske kan erobre præsidentposten, hvilket også vil bringe kirkerne i Belarussia i en helt ny situation med mulighed for at deltage aktivt i KEK.

Historien viser os, at europæiske kirker rykker sammen, når krig og kriser truer kontinentet og bliver betydningsfulde aktører i indsatsen for at bringe mennesker sammen på tværs af grænser og blokke og bidrage til at bane vej for fred og frihed.