Theresa Berg Andersen
 svarer 
Louise Schack Elholm

Theresa Berg Andersen (SF) spørger kirkeministeren, Louise Schack Elholm, om ministeren vil udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der øger det maksimale bindende stiftsbidrag til 2 % af den lokale ligning, som det var muligt i høringsudgaven af lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 18, Spørgsmål 1
Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der øger det maksimale bindende stiftsbidrag til 2 % af den lokale ligning, som det var muligt i hørings­

udgaven af lovforslaget? Det skal være frivilligt, om stiftsrådene vil hæve stiftsbidraget til 2% eller fortsætte med 1 % som i dag.

Svar fra tirsdag den 7. marts 2023
I afsnit 3.7.2. i de almindelige bemærkninger til forslag om lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i folkekirken (L 18) fremgår følgende om forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag:

”Arbejdsgruppen anfører i sin afsluttende rapport, at der i praksis er forskel på, hvorledes stiftsrådene i de enkelte stifter vælger at arbejde og herunder særligt at igangsatte fælles projekter på stiftsplan finansieret af et bindende stiftsbidrag.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at variationen i udnyttelsen af muligheden for at opkræve et bindende stiftsbidrag i vidt omfang må betragtes som et positivt udtryk for, at betydelige forskelle såvel i lokale vilkår som i lokale tilgange til organiseringen af samarbejder på tværs af niveauer og geografi kan rummes inden for den samme folkekirke.

Arbejdsgruppen finder, at der kan være grund til at øge frihedsgraden i forhold til denne lokale beslutning. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det maksimale bindende stiftsbidrag sættes op til 2 % af den lokale ligning.

Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der er tale om en mulighed, og ikke en opfordring til at opkræve et højere stiftsbidrag. Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at stiftsrådsrepræsentanterne er valgt af menighedsrådene og kan udskiftes ved næste valg, hvis der er utilfredshed med fastsættelsen af stiftsbidraget.

Kirkeministeriet vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar, at arbejdsgruppens anbefaling om at indføre mulighed for at forhøje det bindende stiftsbidrag til 2 % ikke på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig bred støtte i folkekirken, idet en stor del af høringssvarene på tværs af alle stifter var negativt indstillet over for denne ændring. Forslaget indgår derfor ikke i nærværende lovforslag.” Det bemærkes, at forslaget om forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag var det eneste, som Kirkeministeriet modtog flere negative end positive høringssvar om.

Kirkeministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post [email protected] Akt nr.: 277187 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 7. marts 2023 Kirkeministeriet modtog i alt 238 høringssvar. Af disse var 133 imod forhøjelsen af det maksimale bindende stiftsbidrag. Der var kun 68 høringssvar, som støttede forhøjelsen af det maksimale bindende stiftsbidrag.

Forslaget om at kunne forhøje stiftsbidraget til 2 % (eller eventuelt højere) var sendt til arbejdsgruppen af stiftsrådet i Københavns Stift. Jeg kan dog også af de indkomne høringssvar konstatere, at der ikke var bred opbakningen blandt menighedsrådene i Københavns Stift. Der er således indkommet 28 høringssvar fra høringsparter i Københavns Stift. Af disse var 15 høringssvar (hvoraf 12 var fra menighedsråd) imod muligheden for forhøjelse af stiftsbidraget, og 13 høringssvar (hvoraf 6 var fra menighedsråd) var for.

Det er en væsentlig målsætning med lovforslaget, at den lokale selvbestemmelse i menighedsrådene ikke svækkes. Forslaget om at forhøje det maksimale bindende stiftsbidrag blev af mange høringsparter set som en centralisering, som ville flytte ressourcer væk fra det lokale niveau. Der var ikke bred opbakning til at give denne mulighed.

Regeringen ønsker derfor ikke at fremsætte ændringsforslaget.

Med disse bemærkninger kan jeg oplyse, at et ændringsforslag, hvorefter det maksimale bindende stiftsbidrag øges fra 1 % til 2 % af den lokale ligning, kan affattes på følgende måde:

“Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [Theresa Berg Andersen (SF)]:

Til § 2 X) I § 23 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »1« til: »2«.

[Mulighed for forhøjelse af stiftsbidraget]

Bemærkninger Til nr. X Det følger af § 23 a, stk. 1, 2 pkt., i lov om folkekirkens økonomi, at det bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet ikke kan overstige 1 pct. af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Det foreslås at ændre § 23 a, stk. 1, 2 pkt., i lov om folkekirkens økonomi, så det maksimale stiftsbidrag ændres fra 1 til 2 procent.

Forslaget vil indebære, at de stiftsråd, som ønsker at øge stiftsbidraget op til maksimum 2 procent af den lokale ligning, får mulighed for dette. Det vil dog stadig være en forudsætning, at det lokalt besluttes af det enkelte stiftsråd at øge bidraget.

Akt nr.: 277187 Side 2 Forøgelse af den maksimale grænse for det bindende stiftsbidrag vil medføre en mulighed for at anvende mere af den lokale kirkelige ligning til arbejdet på stiftsrådsniveau. Der er ingen automatik i dette, men kan give en efterspurgt fleksibilitet – særligt i perioder med afvikling af ekstraordinære arrangementer.” Akt nr.: 277187 Side 3 Louise Schack Elholm / Johanne Schilling
0:000:00