Historiker: Vi har lært for lidt af folkedrabet i Rwanda

30 år efter folkedrabet i Rwanda er folkedrab og etniske udrensninger stadig en del af virkeligheden og en reel risiko flere steder i verden. Hvis det skal forhindres, må vi lære at forstå, hvad der foregår i hovedet på de mennesker, mener historiker.

Foto: Guillem Sartorio/AFP/Ritzau Scanpix
Mikala Satiya Rørbech

”Vi er simpelthen nødt til at tage ideologi alvorligt. Vi kunne lære meget mere af at lytte mere til de overlevende og til gerningsfolkene for at forstå, hvad der får dem til at gøre, som de gør.”

Ordene kommer fra historiker Matthias Bjørnlund. Han har speciale i folkedrabsforskning og har igennem flere år beskæftiget sig med folkedrab og etnisk udrensning som historisk fænomen. Lige nu arbejder han hos Dansk institut for internationale studier (DIIS) med at opdatere sitet folkedrab.dk.

Mere viden om, hvad der ligger bag de folkedrab, man kender til, er en af nøglerne til at undgå dem i fremtiden, er logikken.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024