svarer 
Louise Schack Elholm

Kirkeudvalget spørger kirkeministeren, Louise Schack Elholm, om ministerens kommentar til henvendelse af 1/4-2023 fra Bibliariet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 18, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere henvendelse af 1. april 2023 fra Bibliariet om L 18, jf. L 18 bilag 8?

Svar fra tirsdag den 11. april 2023
Bibliariet anfører i henvendelsen af 1. april 2023, at:

”Bibliariet er et samarbejde mellem provstier i København, Frederiksberg Provsti og Amagerland Provsti med henblik på at etablere et oplevelsescenter om bibelen.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at:

”Samarbejderne kan oprettes som selvstændige juridiske enheder, hvis de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi. Selvstændige juridiske enheder kan ikke benytte en fællesbestyrelse, jf. kapitel 8 a.” Vi skal bede bekræftet, at dette også gælder for samarbejder mellem provstier som fx Bibliariet, der er omfattet af menighedsrådslovens § 43 b.” Det fremgår af de almindelige bemærkninger om Kirkeministeriets overvejelser vedrørende ”Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed” (pkt. 3.3.2.), at:

”Evalueringen af forsøgsordningerne har vist stor opbakning til muligheden for at organisere samarbejder mellem menighedsråd som selvstændige juridiske enheder.

[…]

Arbejdsgruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovforslaget, foreslår med udgangspunkt i evalueringen, at muligheden for at oprette samarbejder som selvstændige juridiske enheder gøres permanent. Muligheden bør ifølge arbejdsgruppen som under forsøgsordningen være forbeholdt samarbejder mellem menighedsråd, da provstiudvalg ikke bør kunne indgå i samarbejder som selvstændige juridiske enheder, som provstiudvalget fører tilsyn med og evt. selv bevilger penge til.” Jeg har tilsluttet mig disse anbefalinger, der danner udgangspunkt for det fremsatte lovforslag. På den baggrund fremgår det af de almindelige bemærkninger om den foreslåede ordning (pkt. 3.3.3.), at:

Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post [email protected] Akt nr.: 285180 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 11. april 2023 ”Samarbejder, en måde at organisere de formelle rammer for samarbejder mellem menighedsråd ud fra de beføjelser, som er tillagt menighedsrådene i den folkekirkelige lovgivning.

[…]

Endelig foreslås det, at det i de eksisterende bestemmelser om samarbejder mellem menighedsråd i kapitel 8 i lov om menighedsråd tilføjes, at samarbejder efter § 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som selvstændige juridiske enheder. Muligheden for oprettelse af selvstændige juridiske enheder gælder kun for samarbejder efter disse to bestemmelser, dvs. når samarbejder udelukkende består af menighedsråd. Samarbejder mellem menighedsråd og andre kirkelige myndighedsniveauer kan ikke oprettes som selvstændige juridiske enheder.” Det fremgår tilsvarende af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, at:

Side 2 ”Muligheden for at oprette et økonomisk omfattende samarbejde som en selvstændig juridisk enhed vil kun gælde samarbejder mellem menighedsråd efter § 42 a og § 43 i lov om menighedsråd. Muligheden kan således ikke anvendes ved samarbejder, hvor der samarbejdes på tværs af folkekirkelige myndighedsniveauer, af hensyn til den tilsynsopgave, som provstiudvalg har med de selvstændige juridiske enheder.” Samarbejder i henhold til § 43 b i lov om menighedsråd som i tilfældet med Bibliariet, der er et samarbejde mellem et menighedsråd og flere provstier, vil således ikke være omfattet af lovforslagets bestemmelser om muligheden for at oprette samarbejder mellem menighedsråd som selvstændige juridiske enheder.

Louise Schack Elholm / Klaus Kerrn-Jespersen
0:000:00