Advokat: Europæisk lov om mindsteløn kan blive en fordel for Danmark

Danmark har stemt nej til lov om fælles, europæisk mindsteløn. Argumentet lyder, at forslaget vil skade "den danske model". Men det argument holder ikke, skriver Ole Østergaard, advokat og juridisk chef, Frie.

Placeholder image
Det danske svar virker nok mærkeligt på de fleste, skriver Ole Østergaard, advokat og juridisk chef, Frie.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den 21. oktober fremsatte EU-Kommissionen et lovforslag om indførelsen af en mindsteløn i hele EU, og nu har forslaget været til afstemning blandt unionens medlemslande.

To lande stemte imod en fælles mindsteløn, nemlig Ungarn og Danmark, og mens Ungarns svar nok ikke kan undre så meget, eftersom landet er fattigt og muligt frygter, at mindstelønnen bliver for dyr, så virker det danske svar nok noget mere mærkeligt på de fleste.

To lande stemte imod en fælles mindsteløn, nemlig Ungarn og Danmark

Ole Østergaard, Advokat og juridisk chef, Frie

Loven tager hensyn til "den danske model"

Men både den danske regering og arbejdsmarkedets parter er enige om et ”nej tak” til forslaget, og argumentet lyder enstemmigt, at det sker med baggrund i en frygt for, at den nye lov vil underminere den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og ansættelsesvilkår.

Vi hylder også den danske model, men alligevel synes jeg det er et besynderligt argument. Dette siger jeg, fordi der allerede i forslaget er taget højde for ”den danske model” og andre lande med tilsvarende ordninger.

Der står således direkte at direktivet ikke medfører en mindsteløn ”for de medlemsstater, hvor lønfastsættelsen udelukkende sikres via kollektive overenskomster.” Kravet er at mindst 70 procent af arbejdstagerne skal være dækket af en overenskomst, og ifølge 3F's egne tal, er det tal 80 procent for det danske arbejdsmarked.

Dette siger jeg, fordi der allerede i forslaget er taget højde for ”den danske model”

Ole Østergaard, Advokat og juridisk chef, Frie

Hertil kommer at EU ikke har kompetencen til direkte lønfastsættelse, ligesom EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit under en høring har lovet, at forslaget fra Kommissionen ikke vil underminere den danske model. 

Et løfte Lizette Riisgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ifølge en fælles udtales offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, vil holde Kommissionen op på.  

Lad os gøre som svenskerne og påvirke processen

Jeg vil altså mene, at frygten for, hvad en mindsteløn kan gøre ved det danske arbejdsmarked, er overdrevet, og det er altså heller ikke en frygt, der har fået lov til at bestemme i andre lande med systemer tilsvarende vores.

Det gælder blandt andet i lande som Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern, hvor der i dag heller ikke eksisterer en lovbestemt mindsteløn. Disse lande kunne godt se fordelene i at stemme solidarisk med resten af Europa, mens Danmark som sagt var det ene af bare to lande, der stemte imod.

Det er altså heller ikke en frygt, der har fået lov til at bestemme i andre lande med systemer tilsvarende vores

Ole Østergaard, Advokat og juridisk chef, Frie

Særligt skal nævnes Sverige, som vi ynder at sammenligne os med i andre sammenhænge, og som har et arbejdsmarked system lig det danske, går ind for de nye regler.

Således har den svenske arbejdsminister Eva Nordmark udtalt: ”Jeg føler mig meget tryg ved, at det med den nuværende tekst ikke vil komme til at indebære, at Sverige bliver nødt til at indføre en lovbestemt mindsteløn”.

Tværtimod indtager ministeren den holdning, at: ”Det her spørgsmål er så vigtigt for Sverige, de svenske lønmodtagere, arbejdsgiverne og hele vores model, at vi må sidde med ved forhandlingsbordet.”

Loven kan blive en fordel for Danmark

Som det er nu, har 21 ud af EU's 27 medlemslande en lovbestemt mindsteløn, men der er meget store forskelle på niveauet. Således er mindstelønnen i Luxemburg på 2142 euro om måneden næsten syv gange højere end i Bulgarien, hvor mindstelønnen er 312 euro om måneden. Hvis man omregner mindstelønnen til købekraft, er lønforskellene noget mindre, men de er stadig relativt markante, fortæller Folketingets EU Oplysning.

Der er ingen tvivl om, at vi i Frie også vil beskytte den danske model. Vi kan bare ikke se, hvordan en fælles europæisk mindsteløn, der ovenikøbet tager hensyn til lande der, som Danmark, hvor lønnen aftales via kollektive overenskomster, skulle kunne underminere denne model.

Blandt andet fordi forslaget som sagt slet ikke vil ramme det danske arbejdsmarked, som det ser ud i dag, og hvis det danske arbejdsmarked ændrer sig, så færre er dækket af overenskomster, så er det jo netop en god idé med en mindsteløn.

(...) og hvis det danske arbejdsmarked ændrer sig, så færre er dækket af overenskomster, så er det jo netop en god idé med en mindsteløn

Ole Østergaard, Advokat og juridisk chef, Frie

Og så er der jo også en anden god grund til at indføre fælles EU-regler om mindsteløn, nemlig at dette forhåbentlig kan medvirke til at modvirke social dumping.

For hvis en bulgarsk lastbilchauffør på den måde bliver garanteret en minimumsløn, uanset om han kører i Bulgarien, Tyskland eller Danmark, så betyder det ikke kun bedre levevilkår for ham og hans familie, det betyder også, at der er bedre chance for fair konkurrence på det indre marked og for at undgå ulykkelige scenarier, hvor mennesker fra fattige lande bliver udnyttet af skruppelløse vognmænd i Danmark og EU generelt.

 


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser