3F og HK: Wolt og Ubers lobbyisme risikerer at køre EU-direktiv af sporet

Strammes kravet til tre eller flere kriterier, eller formummes kravet i en nørdet, matematisk formel, vil det være en alvorlig svækkelse af direktivet og undergrave formålet om øget tryghed og bedre vilkår for platformsarbejderne.

I EU-sammenhænge ligger djævlen altid i detaljen. For lige netop lønmodtagerdefinitionen gennem færrest mulige kriterier er central i direktivet. Det er den, fordi den kan bidrage til en mere fair platformsindustri med:

1. Fair arbejdsvilkår for de platformsansatte gennem lønmodtagerdefinition- og tilhørende beskyttelse af de platformsansatte
2. Fair konkurrence for virksomhederne med arbejdsgiverforpligtigelse for platformsvirksomhederne på lige vilkår med ikke-platformsvirksomheder
3. Fair spillebane for forbrugerne, der tryggere kan bestille madleverance, rengøring eller anden service via en platform med overenskomstdækning.

For os er det åbenbart, at det er i alles interesse med en fair regulering af denne nye type arbejdsplads med færrest mulige kriterier.

Platformsdirektivet

I Danmark har Skattestyrelsen for nylig erklæret, at alle Wolt-bude skal betragtes som lønmodtagere i skatteretlig forstand.

Og generelt – både i Danmark og de andre medlemslande og i EU-sammenhæng – er der en række initiativer i gang, der på samme tid skal skabe vækstmuligheder for de nye platformsvirksomheder og samtidig sikre ordnede og fair vilkår.

Man skal ikke lade sig forvirre af kompleksiteten i de forskellige initiativer

Henning Overgaard og Anja C. Jensen
Hhv forbundsformand, 3F og forbundsformand, HK

Det skal være måden, man arbejder på, der afgør, om man skal betragtes som lønmodtager eller selvstændig, og ledelsesretten bliver ikke mindre ansvarspådragende, blot fordi den er algoritmebaseret og styret af kunstig intelligens.

Indsatsen for at kombinere platforms-vækst og ordnede arbejdsvilkår omfatter både arbejdsret, konkurrenceret, social sikring af og tryghed for medarbejderne, muligheden for kollektiv-aftaler og -forhandlinger for soloselvstændige og så videre.

Men man skal ikke lade sig forvirre af kompleksiteten i de forskellige initiativer.

Forvirring er absolut ikke nødvendig i slutspillet om platformsdirektivet og Danmarks indsats for fair arbejdsvilkår: Gør det enkelt for medarbejderne at få den ret til social tryghed og ordnede løn- og arbejdsvilkår, der gælder for kollegaer i samme arbejdssituation i en traditionel virksomhed.

Altså, stå klippefast på et krav om max to kriterier for at få lønmodtagerstatus. Det vil være både fair og til stor gavn for de 28 millioner platformsarbejdere i EU. Og de 15 millioner flere EU-platformsarbejdere, der forventes at komme til de næste to år.

Hvis SVM-regeringen og Folketinget derimod svigter de tusindvis af primært unge, der i Danmark knokler for platformsvirksomheder, underminerer man ikke bare deres rettigheder.

Man stiller de analoge virksomheder ringere end platformsvirksomhederne og forpasser muligheden for at sikre en fair og bæredygtig udnyttelse af de nye innovative digitale måder at organisere arbejde på.