Kommentar af 
Rasmus Nielsen

Rasmus Nielsen: EU-valget og Folkemødet er tiltrængte sejre for det hårdt prøvede demokrati

Det trængte demokrati er tilbage i storform med et vellykket Europa-valg og udsigten til endnu et stort folkemøde, skriver Rasmus Nielsen.

Kira Marie Peter-Hansen er en ægte europæisk politiker, der sætter kontinentets fremtid over nationale hensyn – prisværdigt, skriver Rasmus Nielsen.
Kira Marie Peter-Hansen er en ægte europæisk politiker, der sætter kontinentets fremtid over nationale hensyn – prisværdigt, skriver Rasmus Nielsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Rasmus Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Juni er en fantastisk måned for det ellers hårdt prøvede demokrati. Grundlovsjubilæum, Europa-valg og nu Folkemødet. 

Grundlovslovens 175 års jubilæum gik mere under radaren end det store og folkelige jubilæum for 25 år siden, hvor der var mere stemning for en modernisering af grundloven. Det er de færreste, der tør det i den tid, vi nu lever i.

Men EU-valgkampen og valghandlingen var en stor succes. Der var ægte valgkamp gennem flere uger, partierne og deres kandidater adskilte sig fra hinanden, og der var stort medietryk. Alle kunne få besked om, hvem de kunne stemme på, og hvad det nationale kandidatfelt står for.

Læs også

Blandt andet gennem Altingets kandidattest, vi har introduceret og leveret siden 2001. Vi har via testen fået kontakt med titusindvis af nye læsere, der fremover modtager vores uafhængige, professionelt redigerede nyheder. Uden unødig udskamning og polarisering. Velkommen også til jer.

Valgkampen og valgdagen var gode for EU. Det er tydeligt, at flere forstår værdien af det europæiske projekt, nu der er krige tæt på unionens ydre grænser. På europæisk plan steg den vigtige valgdeltagelse en anelse - fra 50,7 procent i 2019 til 51,0 procent i år. Lige akkurat nok til politisk legitimitet for de 720 nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det er velbeskrevet, hvordan valget sætter den franske og tyske politiske ledelse under betydeligt pres. Men set under ét er det centrale flertal i Europa-Parlamentet intakt. Man kan sige, at medlemslandenes vælgere med deres krydser til dels udligner hinanden, og dermed sikrer stabilitet.

Herhjemme gav valget nogle ganske overraskende resultater. Det var uhørt, da SFs medarbejder Kira Marie Peter-Hansen i 2019 kom i Parlamentet som 21-årig, og det er lige så overrumplende, at den nye rød-grønne stjerne på den blå-gule Europa-scene fik hele 178.438 stemmer og toppede stemmesedlens personlige resultat. Vildt for en SF'er, som det i sin tid var for en DF'er.

Kira Marie Peter-Hansen gæstede flittigt Altingets gård til debatter før og efter valget. Hendes personlighed er direkte, tillidsfuld, ukompliceret, vindende og positiv. Hun roser gerne andre kandidater som nu Socialdemokraternes spidskandidat, Christel Schaldemose, som hun overgik både i personligt stemmetal og tilslutning til sit parti. Anerkendelse af andre kan de fleste lide.

Hun er en ægte europæisk politiker, der sætter kontinentets fremtid over nationale hensyn – prisværdigt.

Rasmus Nielsen

Hun er dertil en ægte europæisk politiker, der sætter kontinentets fremtid over nationale hensyn – prisværdigt. Born European. Som en Schlüter er hun ikke så ideologisk, at det gør noget. Hun tænker i resultater. Det kommer man også længst med i Europa-politikken, bare man er tålmodig. Og man har ikke travlt med at nå det, man vil, når man er 26.

SF-stjernen med det lange og svære navn var i det gamle parlament en af de syv næstformand i den grønne gruppe. Hun lod det under Europa-Parlamentets og Altingets velbesøgte arrangement morgenen efter valget klart fremgå, hvad hun går efter: Hun forventer, at SFs tre medlemmer af den nye gruppe fra starten skal have mere plads i konstitueringen.

De grønne partier i de andre lande er jo dog gået tilbage – samlet med 18 mandater – i kontrast til SFs mandatfremgang. Det vidner om en folkevalgt, som også har blik for magtspillet, der er en uafvendelig del af politik. Men Kira Marie Peter-Hansen som grøn gruppeformand er nok ikke plukkemoden. Endnu.

Der er også andre personlige valgresultater, der gør indtryk. Valgets måske allermest imponerende resultat er de 73.493 personlige stemmer til Danmarksdemokraternes spidskandidat, 35-årige Kristoffer Storm, med en stærk DF-fortid i nordjysk politik som rådmand i Aalborg. Sikken co-branding med partileder, Inger Støjberg. Intuitivt, solidt og vellykket politisk håndværk.

Læs også

Vil du vælges til Europa-Parlamentet? Stil op i Nordjylland, hér er vælgerne bare så loyale overfor deres 'egne' kandidater. PR- & kommunikationschefen er enhver svigermors drøm med sit skærmtække. Gad vist hvor langt Støjbergs Storm kan nå i sit europæiske arbejde for et EU-skeptisk parti. 

Det samme kunne siges om Stine Bosse ovre hos den anden frafaldne Venstremand med eget parti, Moderaterne. 86.888 flotte stemmer til den gennem mange år højtprofilerede erhvervskvinde, der allerede havde taget en europæisk tørn som frivillig formand for Europabevægelsen.

Så er der vores allesammens kramme-isbjørn, forhenværende SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal. Gudskelov han blev valgt. Det tør jeg nok skrive uden at tage politisk stilling. For det fortjente han efter mange års slid i dansk toppolitik samt før og efter i Kolding og omegn.

Men skuffede hans stemmetal på 60.510? Ja, det må man nok sige – især som opstillet på valgets mest scorende liste. Selv håbede han at få i hvert fald ligeså mange stemmer som til regionsrådsvalget i 2017, hvor 69.841 i Syd- og Sønderjylland satte kryds på manden bag de desværre fortsætte gældende ord om at 'the ice is melting at the pøules'.

Knapt har vi pustet ud oven på valget, før Folkemødet kalder det politiske Danmark sammen igen.

Rasmus Nielsen

Det nåede han knapt nok – og burde have kunnet samle over 100.000 stemmer. Men alt kører hurtigere i samfundet i dag – medietryk og så videre. Nye kandidater rykker hurtigere frem i bussen end dengang, man kunne være en levende legende i politik i flere årtier.

Endelig er det en ærgerlig skuffelse for forhenværende minister, MF og MEP Ulla Tørnæs (V), at hun kun blev første-suppleant i et parti, der ikke var så langt fra sit tredje mandat. Men Europa-Parlamentet har fået sine egne danske stjerner kun kendt fra Bruxelles. Som manden der slog hende, en anden Kolding-profil, gårdejer Asger Christensen eller som fagforeningskvinden Marianne Vind (S), der blev genvalgt med stabile stemmetal.

Overordnet er det positivt, at det ikke kun er mangeårige folketings-politikere, der søger aftægt i Bruxelles/Strasbourg, men at vi vælgere også tilbydes at stemme på profiler, der søger en politisk karriere direkte på europæisk plan med afsæt i for eksempel kommunalpolitik eller civilsamfunds-indsats.

Knapt har vi pustet ud oven på valget, før Folkemødet kalder det politiske Danmark sammen igen. Det er fantastisk, at stævnet kan blive ved med at vokse lidt. 3.400 planlagte arrangementer mod 2.800 sidste år. Imponerende opbakning til den politiske debat.

Der er trods alt flere og flere folkemøder ud over det øvrige Danmark. Og mon ikke der er flere borgmesterkandidater, der op til kommunalvalget næste efterår vil love deres vælgere et nationalt folkemøde til kommunen, hvis de vinder valget? Der må være i hvert fald 10-20 yderligere politikområder, der kan trække deres eget folkemøde. Borgmester – tiltræk dit eget folkemøde med frit lejde for arrangører. Og sæt din jord på medie-landkortet.

Så konkurrencen er kommet for at blive. Det burde skærpe de bornholmske værter. Sig, hvad I kan tilbyde gode medborgere 'ovre' fremfor at stille krav til og begrænsninger for de mulige tilrejsende. Øen, hvor Venstre sammen med bøndergårde og kuttere er udraderet, og Enhedslisten stormer frem, oplever igen kun befolkningsafvandring. Andelen af borgere på overførselsindkomst er rekordhøjt, og den gennemsnitlige indkomst tilsvarende helt i bund. Så der er nok at arbejde med for det bornholmske samfund. Vores folkemøde-magasin har cover-story om Venstres deroute som spejl på hele øens situation.

Forhåbentlig får vi et folkemøde, hvor alle respekterer hinandens ytringsfrihed, og hvor mange forskellige stemmer kan blive hørt - uden at blive overdøvet af demonstranter.

Rasmus Nielsen

For henved 30 år siden, da jeg erhvervede fast ejendom i Gudhjem og bidrog til at åbne Oluf Høst Museet, havde Venstre – som jeg husker det – absolut flertal i både amtsråd og den lokale Allinge-Gudhjem Kommune. Horisonten lå højt og var blå som kornblomsten i land. Nu er Venstre ikke engang repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Sådan noget er ikke bare partihistorie. Det forandrer et samfund.

Forhåbentlig får vi et folkemøde, hvor alle respekterer hinandens ytringsfrihed, og hvor mange forskellige stemmer kan blive hørt - uden at blive overdøvet af demonstranter. Så skal det nok blive et skønt folkemøde som altid. 

Programmet er igen overstrømmende. Skal du til Allinge, så er et godt råd, alle garvede deltagere bruger, på forhånd at gøre op, hvad man ikke vil gå glip af, og hvad man eventuelt også kan se, hvis tiden tillader det. For at ikke tale om de arrangementer, man måske selv tager aktiv del i. De skulle jo nødigt glippe.

Altinget og Mandag Morgen har som altid et omfattende program på vores scener på og ved Grønbechs Hotel. Sundhed, medicin, AI, fødevaremoms og fondes samfundsansvar er blandt årets emner. Dertil er flere af vores redaktører moderatorer rundt omkring hos andre arrangører. En af de ganske populære er vores mangeårige sundhedsanalytiker Ole Toft, der om muligt får endnu mere travlt i år i kølvandet til udspil til en sundhedsreform. Han forener seriøsitet, substans og fakta med lune og vid. Helt som et folkemøde-arrangement skal være.

De senere år har redaktionen ligefrem åbnet en podcast-scene foran hotellets personalebolig. Selv om radio ikke er så scenevendt som tv, er det altid sjovt at overvære en optagelse. Mød blandt andet afgående EU-kommissær Margrethe Vestager, der velsagtens kommenterer Europa-valget, og hvad hun selv satser på i fremtiden. Det er torsdag kl. 11.

Og så en lille royal nyhed: Mary Fonden debuterer på demokratifestivalen med emnet "Hvem tager ansvar for unges ensomhed på ungdomsuddannelserne?” Det er fredag kl. 11.15 i vores telt Vinklen ved Grønbechs Hotel i Vinkelstræde, hvor Altinget for tiende år holder til.

Overgangen fra en institution til en anden er blevet svær for mange børn og unge. Når de forlader en klasse og skal i en anden med nye jævnaldrende, bakker flere og flere ud. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan især være svær. Netop dette emne er det såre sympatisk at sætte til debat. Så universielt et menneskeligt anliggende, at det er en dronning værdig.

Ses vi?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024