Bendt Bendtsen: Anti-demokratiske tilstande i EU bør straffes økonomisk

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det socialdemokratisk ledede Rumænien er som det seneste land kommet på listen over de central- og østeuropæiske EU-lande, der er under beskydning for at underminere EU’s værdigrundlag. Herunder et af de fundamentale principper i magtens tredeling – domstolenes uafhængighed.

Vi kender i forvejen diskussionen om retssystemets indretning fra de konservative regeringer i Polen og Ungarn, der ofte sættes under lup af Europa-Kommissionen, og hvor diskussionen om at anvende traktatens artikel syv – fratagelsen af stemmeretten i Rådet – jævnligt dukker op i Europa-Parlamentets resolutioner om de to lande.

Man kan føje flere nye EU-lande til listen over problembørn – for eksempel Slovakiets socialdemokratiske regering og Tjekkiets liberale regering. I Slovakiet har mordet på en undersøgende journalist afdækket svindel, coverup og mafia-forbindelser, hvilket har tvunget premierministeren til at gå af.

I Tjekkiet er den liberale premierminister – fem måneder efter valget – fanget i en sag om svindel med EU-midler for 12 millioner kroner og klamrer sig til magten med stemmer fra både kommunister og fascister.

EU har brug for flere virkemidler
Udviklingen i disse lande er bekymrende, men jeg tror, man skal se udfordringerne som en del af en større forandring, der i gang i den centrale og østlige del af EU. De rider på en nationalistisk bølge, der mere handler om national identitet end klassisk partipolitik.  

Helt konkret bør Europa-Kommissionen og Rådet i fællesskab have mulighed for at trække de EU-medlemslande, der overtræder klart definerede fælles EU-værdier i demokratiet og retsstaten, i deres tilskud fra samhørighedsmidler

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europaparlamentet

Som vi har set, giver det hovedbrud for EU. Især for Europa-Kommissionen, der som traktatens vogter har til opgave at gelejde de medlemslande, der er på vej ud ad en tangent, tilbage på en holdbar fællesskabskurs.

Tidligere har den dialog fået Ungarn tilbage på rette kurs, men det ser sværere og sværere ud, som situationen i Polen vidner om. Situationen kompliceres af, at det i dag er et kor af (mere eller mindre tilfældige) NGO’er, nyhedsmedier og politiske modstandere, der udpeger skurkene i Øst og kræver afstraffelse.

Problemet er, at EU’s ultimative våben – artikel syv og fratagelse af stemmeret i Rådet – er et meget stumpt og uhensigtsmæssigt våben. At fratage medlemslande stemmeretten vil efter min mening føre til opløsningstendenser i EU, hvis det nogensinde skulle komme i anvendelse.

EU mangler simpelthen flere virkemidler. Vi har brug for en mellemting mellem den bløde dialog og den hårde de facto-eksklusion.

Ram dem på pengepungen
Jeg mener, at vi skal sende EU på banen med midler, der virker. Økonomiske virkemidler.

Helt konkret bør Europa-Kommissionen og Rådet i fællesskab have mulighed for at trække de EU-medlemslande, der overtræder klart definerede fælles EU-værdier i demokratiet og retsstaten, i deres tilskud fra samhørighedsmidler – altså de penge, der går til projekter og udvikling i EU-lande med lavere indkomster såsom de central- og østeuropæiske.  

Ud af de 2.600 milliarder kroner, der er afsat til EU’s samhørighedspolitik i perioden 2014 til 2020, vil for eksempel Polen alene modtage 470 milliarder kroner – knap en femtedel af de samlede midler!

Det bør blive en dansk prioritet at koble tilskud fra samhørighedsmidlerne sammen med overholdelse af fundamentale, klart definerede demokratiske værdier og retsstaten i EU, når vi snart skal til at forhandle den næste flerårige ramme for EU’s budget 2021 til 2027.

Kan vi koble demokrati og retsstat sammen med pengepungen, vil det give os et passende instrument i forhold overholdelse af EU’s traktater og det vil (forhåbentlig) gøre op med den politisk betingede pegen fingre ad lande og regeringer, man ikke sympatiserer med.