Cecilia Bonefeld-Dahl: Dette er Europas fem vigtigste tiltag til at kickstarte det digitale årti

Europa er stadig i gang med at vikle sig ud af pandemien lange fangarme, og mange lande kæmper med tredje bølge.

Digitale teknologier har vist sig essentielle i krisen og bliver med rette betragtet som nøglen til genstarten af den europæiske og danske økonomi efter covid.

Den europæiske kommissionsformand Ursula Von Der Leyen taler om det kommende ti år som ”det digitale årti”, og Kommissionen og Rådet har sat 150 milliarder euro af til den digitale transformation af vores samfund.

Hvordan sikrer vi, at vi i 2030 har et digital stærkere samfund som helhed? Det er temaet til Digitaleuropes event ”Masters of Digital 2021”, der afholdes 3. og 4. februar.

Her er min top fem over tiltag, der kan kickstarte det digitale årti:

1. Invester i vores digitale fremtid
Europa har sat et historisk højt beløb af til at håndtere konsekvenserne af krisen og til at sikre, at vi står i en stærkere position bagefter.

Digitale teknologier har vist sig essentielle i krisen og bliver med rette betragtet som nøglen til genstarten af den europæiske og danske økonomi efter covid. 

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

150 millarder af stimulus-pakken, kaldet European Recovery Fund, er øremærket til digital transformation af samfundet. Medlemslandene er forpligtet til at fremlægge planer og klare målsætninger for investeringer til Kommissionen inden 30. april.

Her tre måneder før deadline er kun indleveret 11 planer.

De investeringer, der laves nu, kommer til at definere Danmarks og Europas digitale udvikling og konkurrencedygtighed, men er regeringerne klar? Og har de den fornødne viden?

Desværre er den danske plan en af dem, vi endnu har til gode.

Der er dog gode takter i nogen af planerne. Spanien har lagt en detaljeret plan og afsat 27 procent af EU-midlerne til blandt andet investeringer i digital uddannelse og infrastruktur.

I Rumænien er der fokus på modernisering af sundhedssektoren, mens Frankrig fokuserer på digitaliseringen af SMV-segmentet. De bedste af planerne har én særlig ting til fælles: nemlig engagement mellem regeringen og den private sektor.

2. Digitaliseringen af ”EUs Green Deal”
Forud for den næste store klimakonference i Glasgow senere i år, har EU sat sig endnu en række ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledning under den såkaldte Green Deal, og hele 37 procent af EU's Recovery Fund er afsat til grønne investeringer.

Digitale teknologier er den største driver for at opnå klimamålene, og Danmark har store kompetencer og gode muligheder for booste allerede eksisterende virksomheder og innovationer indenfor vand, vind og genbrug.

Teknologi kan bidrage med mere effektiv vand- og elforbrug, monitorere forurening og forbedre luftkvaliteten.

Med de rette reformer og investeringer kan man opnå 20 procent reduktion i de globale CO2-udledninger i 2030 på tværs af sektorer, såsom fremstillingsindustri og landbrug.

Det kræver, at digitale teknologier bygges ind i alle Green Deal-investeringer, for eksempel som ”bygningsrenoverings-bølgen” og strategien for smart trafik og mobilitet.

3. Støtte til digital innovation of SMV’er
EU har desværre indtil videre udvist ringe evne til at pleje vækstvirksomheder. Blot seks procent af verdens unicorns kommer fra EU.

Vi mener, tallet skal være 30 procent i 2025. For at sikre finansiel stabilitet over tid er Europa nødt til at kunne fastholde en andel af store virksomheder, der svarer til økonomiens størrelse.

Vi ved, at de innovative virksomheder er der. Hvert år kårer vi Europas mest lovende SMV med vores ”Fremtidens Unicorn Award”.

Sidste års vinder var den danske virksomhed Corti, som blandt andet anvender kunstig intelligens til akut diagnosticering af patienter via dataanalyse af stemmeinput, når folk ringer 112. Tre danske virksomheder er i øvrigt nomineret til dette års pris.

I år har vi interviewet de nominerede fra de sidste tre år for at høre, hvad de mener det offentlige skal investere i for at tage et digitalt hop.

Første prioritet var investering i at gøre offentlige data tilgængelige samt opbygge data-spaces, der sikre at både store som små virksomheder og forskninginstitutioner, har adgang til data, der opfylder EU-lovkrav.

SMV’erne har modsat store virksomheder ikke råd til en hær af advokater, der kan sikre de opfylder alle krav.

Nummer to var investering i digital uddannelse, der klæder den næste generation på til nutidens job.

Den største væksthinding identificeret var fagmenteringen på det Europæiske marked, og den store administrative byrde i hver land, og der var et stort ønske om én EU businessadministration i stedet for 27.

4. 2021 – dataens år
2021 bliver afgørende for skabelsen af rammerne for, hvordan virksomheder i Europa skal tilgå og dele de store mængder af data, vi har til rådighed.

Vi venter et forslag til en europæisk AI-lovgivning i løbet af de næste få måneder og en data-forordning senere på året. Sideløbende er man i Gaia-X regi i gang med at bygge en europæisk cloud-infrastruktur, og store investeringer i data-spaces er på vej.

EU skal udnytte den rigdom af industrielle data, vi har til rådighed; 80 procent af dem ligger p.t. uudnyttet hen.

Dette er især et problem for mindre selskaber, kun 12 procent benytter data i deres produkter og service, og resten går glip af en stor vækstdriver, for digitale virksomheder vokser 2,5 hurtigere end ikke digitale virksomheder.

Så vi mener, der skal investeres i at booste data- og digitaltransformation for vores vækstvirksomheder, og vi ønsker at se de 12 procent blive til 30 procent inden 2025.

5. Digitalt går globalt
Det digitale kender ingen grænser, og nye teknologier er i stigende grad viklet ind i spørgsmål om udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed.

Vores verden blev for blot en måned siden radikalt forandret: Storbritannien forlod den Europæiske Union, og vi har nu en ny amerikansk administration med en ambitiøs digital dagsorden.

De globale digitale udfordringer kræver et tættere samarbejde mellem privat og offentlig sektor som aldrig før, og mit arbejde med NATO og G20/B20 bliver stadigt mere vigtigt for at skabe en sikker digital verden.

I det transatlantiske forhold vil det være af allerstørste vigtighed at finde svarene på de store regulatoriske spørgsmål om for eksempel kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Vi præsenterede for nylig seks prioritereringer for samarbejdet mellem EU og USA. Mest presserende er det at finde en løsning på det transatlantiske dataflow; det er helt nødvendigt for vores digitale økonomi og p.t. i fare.

Hvis du er interesseret i digitale investeringer og politik, så log på den 3. og 4. februar til ”Masters of Digital 2021”, hvor vi taler med kommissionsformand Ursula von der Leyen og formanden for Rådet Charles Michel om Europas digitale transformation.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.