Concito: Dansk energi- og klimapolitik bygger på et sort analysefundament

Danske politikeres energi- og klimapolitik besluttes ud fra en konservativ antagelse om, at andre lande ikke kommer til at leve op til Parisaftalen, hvilket afspejles i analyser og beregninger. Man bør ændre denne grundantagelse, ellers risikerer man at træffe mange dårlige beslutninger, skriver Karsten Capion.

Placeholder image
Hvis regeringen tror på, at Danmark kan gå forrest i den grønne omstilling og inspirere resten af verden, bør det afspejles i det grundlag politikken bygger på, skriver Karsten Capion.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når danske politikere træffer milliardstore energi- og klimabeslutninger, sker det på et konservativt grundlag, der antager, at verdens lande langt fra lever op til Parisaftalen. Sagen er, at de analyser, der ligger bag beslutningerne, undervurderer tempoet i den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at prisen på fossile brændsler overvurderes, og at behovet for grøn strøm i Europa undervurderes.

De skæve antagelser er udgangspunktet, når Folketinget for eksempel diskuterer energiøer og udfasning af olie i Nordsøen, eller når Energinet skal investere i ny eltransmission eller gasrør. Således planlægger vi Danmarks grønne fremtid under antagelse om, at verden ikke omstiller sig sammen med os. Det fører til en række fejlslutninger. De antagelser, der lægges til grund for analyserne, fortjener derfor meget mere politisk fokus.

Den globale grønne indsats bør indgå i vores beregningsgrundlag
Hele rationalet for Danmarks klimaindsats er, at vi inspirerer omverdenen til at gå med, og at vi dermed løfter vores del i en verden, der løfter i flok. Hvis regeringen tror på, at det lykkes, burde de anerkende det i det beregningsgrundlag, de anvender.

Det Internationale Energiagentur (IEA) sendte for nyligt deres årlige World Energy Outlook på gaden. Rapporten indeholder som altid bud på, hvordan prisen på fossile brændsler udvikler sig i forskellige fremtidsscenarier. Det mest konservative scenarie hedder Stated Policies og antager, at verdens lande alene indfrier de kortsigtede mål, de har vedtaget, hvilket bringer os mod 2,6 grader opvarmning. Det mest ambitiøse hedder Net Zero Emissions by 2050 og fortæller, hvordan verden ser ud, hvis vi skal holde os under 1,5 grader.

den danske regering bør sikre, at forudsætningerne for dansk energi- og klimapolitik er i overensstemmelse med en omverden, der også går den grønne vej.

Karsten Capion, Senioranalytiker, Concito

Olieprisen i Stated Policies er 77 dollars per tønde i 2030 stigende til 88 dollars per tønde i 2050. I 1,5 grader-scenariet kollapser olieefterspørgslen, og priserne falder til henholdsvis 36 og 24 dollars per tønde. Det gør selvsagt en væsentlig forskel på økonomien i fortsat olieudvinding, om man tror på det ene eller det andet scenarie.

På trods af en del kritik gennem årene fra blandt andet Klimarådet har regeringen fastholdt brugen af Stated Policies som grundlaget for analyser af dansk energi- og klimapolitik. Det er uholdbart, og der er brug for at skifte forudsætninger. Som minimum burde man anvende Sustainable Development-scenariet, der holder verden under 1,7 graders temperaturstigning, hvilket er ”well below two degrees”, som er minimumsambitionen i Parisaftalen. 

Energistyrelsen har netop sendt deres samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i høring. Disse lægger op til igen at bruge Stated Policies, uden nærmere begrundelse end at det flugter med, hvad Finansministeriet bruger, og at det er IEA's centrale scenarie med henvisning til rapporten. IEA definerer dog ikke selv Stated Policies som et centralt scenarie.

For meget fossil elproduktion for at nå EU's klimamål
Energinet har fået nye analyseforudsætninger fra Energistyrelsen i oktober. Disse forudsætninger danner grundlag for Energinets investeringsbeslutninger i el- og gasinfrastrukturen.

Den måske mest centrale detalje i de forudsætninger har ikke fået meget plads. Det er antagelserne for, hvad der sker i udlandet. Her dikterer Energistyrelsen, at der i udgangspunktet skal regnes på det scenarie fra Energinets europæiske hovedorganisation ENTSO-E, der hedder National Trends. Problemet med National Trends er, at det langt fra flugter med EU's 55 procents mål. Der er væsentlig mere fossil elproduktionskapacitet og mindre elektrificering i dette scenarie end, hvad der er nødvendigt for at indfri EU's klimamål.

Højere klimaambitioner hos Tyskland
Scenariet flugter heller ikke med Tysklands mål om 65 procents CO2-reduktion. For eksempel er der 17 gigawatt kulkraft i 2030 i dette scenarie. Tyskland diskuterer på nuværende tidspunkt en fuld udfasning i 2030.

Der er grund til at tage et opgør med brugen af beregningsforudsætninger, der ikke flugter med en grøn fremtid, og det haster.

Karsten Capion, Senioranalytiker, Concito

Danmark er gennem flere elledninger rimelig solidt forbundet til det tyske elmarked. Derfor har det ganske stor betydning for det danske energisystem, hvad vores store nabo mod syd foretager sig. De højere tyske klimaambitioner åbner for et meget stort marked for grøn strøm fra Danmark. Det vil derfor med al sandsynlighed være attraktivt for Danmark at etablere væsentligt mere vindkraft med eksport for øje og formentlig også at udbygge transmissionskapaciteten.

Problemet er, at modellerne, der regner på økonomi i mere dansk havvind og flere eksportkabler, risikerer ikke at vise dette. Det skyldes, at de ikke er blevet informeret om, at Tyskland og resten af Europa har øget tempoet i sin grønne omstilling gevaldigt. Konsekvensen er, at mere havvind fremstår som en tvivlsom idé i det beslutningsgrundlag, de folkevalgte bliver præsenteret for, når de skal diskutere, om vi skal have mere havvind.

Gør op med konservative forudsætninger
CONCITO har opfordret til, i sit høringssvar til analyseforudsætningerne, at den danske regering bør sikre, at forudsætningerne for dansk energi- og klimapolitik er i overensstemmelse med en omverden, der også går den grønne vej.

Samtidig bør der arbejdes på, at andre lande gør det samme. Det kan blandt andet ske ved at presse på for, at europæisk elnetplanlægning sker ud fra scenarier, der flugter med EU's 55 procents mål. Hvis den europæiske netplanlægning sker efter konservative bud på fremtiden, så ender elnettet med at blive en flaskehals for den nødvendige grønne omstilling.

Der er grund til at tage et opgør med brugen af beregningsforudsætninger, der ikke flugter med en grøn fremtid, og det haster. Vi risikerer at træffe mange dårlige beslutninger, indtil det er kommet på plads.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser