Dansk Erhverv: Ny EU-lovgivning skal frem i lyset

DEBAT: En ny aftale om bedre lovgivning i EU er et skridt i den rigtige retning. Men der er stadig brug for mere åbenhed, når EU-institutionerne forhandler nye love på plads, skriver Kasper Ernest, EU-chef i Dansk Erhverv.

Af Kasper Ernest
EU-chef, Dansk Erhverv

Siden Jean-Claude Juncker blev formand for EU-Kommissionen i 2014, har han svoret at prioritere bedre lovgivning for EU højt.

Som en del af sin ”better regulation package” foreslog Kommissionen i maj 2015 en ny aftale mellem EU-institutionerne om bedre lovgivning. Forslaget var til forhandling mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, indtil parterne nåede til enighed i december 2015. Tirsdag 15. marts blev den færdigforhandlede interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning så formelt vedtaget i Rådet, og den er nu næsten klar til at træde i kraft.

På vej mod bedre EU-lovgivning
Dansk Erhverv er positiv overfor, at EU-institutionerne arbejder på at forbedre lovgivningsprocessen, og overfor det fremskridt, aftalen samlet set vil skabe mod et bedre regulatorisk klima i EU. Der har været brug for at revidere måden, hvorpå EU-institutionerne spiller sammen – og mod hinanden på – i form af blandt andet mere åbenhed og mere inddragelse af samfundets parter. Aftalen er uden tvivl et skridt i den rigtige retning.

For at forbedre lovgivningsproceduren i EU har EU-Kommissionen blandt andet oprettet REFIT-platformen, som er et forum for dialog mellem Kommissionen, medlemslandene og samfundets parter. Dansk Erhverv har her én af 20 pladser i gruppen af interessenter, som skal give anbefalinger til at forbedre lovgivningen. REFIT (Regulatory Fitness and Performance Programme) vil have fokus på at evaluere, hvordan eksisterende lovgivning kan forbedres, før man udsteder nye love. Dermed bliver REFIT mere inkluderende end den hidtidige indsats for at forbedre EU-lovgivningen.

Ny lov bag lukkede døre
Trods fremskridtene i aftalen havde Dansk Erhverv gerne set, at man var gået videre og havde adresseret flere udfordringer i lovgivningsproceduren.

Det er vigtigt for Dansk Erhverv at få belyst konsekvenserne af de ændringer i lovgivningen, som sker, når Parlamentet og Rådet for alvor begynder at rykke rundt på teksterne. Det er nødvendigt med mere åbenhed i forhandlingerne mellem institutionerne, hvor de såkaldte trialogforhandlinger som ofte benyttes, i dag foregår i hemmelighed bag lukkede døre. Når først Kommissionen, Parlamentet og Rådet går i gang med at forhandle, er det så godt som umuligt for interessenter at kende status, før dørene igen åbnes, og støvet har lagt sig – og en ny lov er vedtaget. Her er der brug for mere åbenhed.

Regulering skal være af en sådan kvalitet, at det ikke får unødige konsekvenser for borgere og erhvervsliv. I dag foretager Kommissionen en indledende konsekvensanalyse, inden den fremsætter lovforslag. Ofte bliver Kommissionens forslag dog ændret markant i løbet af Parlamentets og Rådets behandling af lovforslaget og under trialogforhandlingerne. Derfor er det centralt for Dansk Erhverv, at konsekvensanalyser bliver obligatoriske også efter, at EU-systemet har omarbejdet forslaget og er nået til et kompromis. Ifølge den nye aftale bliver efterfølgende konsekvensanalyser kun udarbejdet, hvis Parlamentet og Rådet finder det hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen.

Klarhed om konsekvenser af lovgivning
For Dansk Erhverv vil endnu et skridt mod bedre lovgivning være oprettelse af flere implementeringsgrupper til at sikre ensartet implementering af ny lovgivning. Implementeringsgrupper er vigtige for at sikre, at gennemførelsen af lovgivning i medlemslandene ikke sker ifølge en national praksis, men inddrager bidrag fra samfundsparter fra hele EU.

Dansk Erhverv ønsker ikke, at der vedtages forhastet lovgivning, og at regningen for uforudsete konsekvenser sendes til borgere og virksomheder. Der skal arbejdes mod en lovgivningsproces, der er åben og transparent, hvor der foretages efterfølgende konsekvensanalyser, og hvor flere af samfundets parter inddrages i implementeringen.

Det vil på langt sigt styrke virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelsen og økonomien. Og det er opskriften på bedre lovgivning fra EU.

Forrige artikel Dansk Energi: Hvad vil COP21 betyde for EU? Dansk Energi: Hvad vil COP21 betyde for EU? Næste artikel S: Terror øger behov for samarbejde S: Terror øger behov for samarbejde