Dansk Erhverv: Virksomheder kan få milliarder for øget samarbejde med EU

KOMMENTAR: Et nyt partnerskab mellem EU’s erhvervsliv og Kommissionen kan sørge for milliardbesparelse ved at fjerne regulatoriske handelsbarrierer. Det kræver mindre bureaukrati, og at virksomheder deler deres viden med Kommissionen, skriver Dansk Erhverv.

Af Michael Bremerskov Jensen
Chefkonsulent for international handel, Dansk Erhverv

I en tid med voksende toldmure, handelsrestriktioner og uigennemskuelighed på vigtige eksportmarkeder er der mere end nogensinde brug for, at danske og europæiske virksomheder får øjnene op for forretningsmulighederne i EU’s handelspolitik.

Langt de fleste tror, at frihandelsaftaler kun handler om at få nedbragt tolden, og nogle virksomheder mener ligefrem, at aftalerne ingen praktisk betydning har for dem, men mest er til ære for politikerne.

Frihandelsaftaler fjerner dyre regelbarrierer
Det er en skam, for sådan behøver det ikke at være. De største gevinster ved frihandelsaftaler er ikke toldnedsættelser, men strømlining af regulatoriske barrierer mellem EU og tredjelande.

Det viser de konsekvensanalyser, som bliver lavet, når en ny frihandelsaftale er på vej.

Duplikerende rapporteringskrav, overflødige certifikater, protektionistisk brug af produktstandarder, unødige kontroleftersyn med mere koster på virksomheders bundlinje i form af ekstra omkostninger til compliance, når de gerne vil ind eller gerne vil ekspandere på et eksportmarked.

Omkostninger, som aftalerne netop har til formål at mindske. Vi taler ikke om besparelser på et par millioner, men på flere hundrede millioner kroner årligt for danske virksomheder.

Virksomheder nyder godt af EU-aftaler
Gennem de sidste 10 år har EU med succes forhandlet frihandelsaftaler på plads med store økonomier som Sydkorea, Singapore, Canada, Mexico og Japan, og det kan være tæt på at lykkes med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay).

Der forhandles også om en investeringsaftale med Kina, og de første spadestik i forhold til en aftale med Australien og New Zealand er også taget.

Mulighederne for virksomheder til at drage fordel af et regulatorisk samarbejde mellem EU og myndigheder i tredjelande via aftalerne vokser derfor år for år.   

EU-firmaer skal underrette Kommissionen
Hvorfor er EU-virksomheder så ikke opmærksomme på mulighederne, og hvad kan der gøres?

Det virker på Dansk Erhverv, som om EU-Kommissionen bruger alle sine kræfter på at få aftalerne i hus og ikke ser det som sin opgave efterfølgende at få europæiske eksportører til at anvende aftalerne til regulatorisk strømlining.

For at det kan ske, er det nemlig nødvendigt, at virksomhederne leverer data til Kommissionen om, hvor grelt det står til for netop deres varer på et eksportmarked, og hvad deres ekstra compliance-arbejde koster.

Det er først, når Kommissionen er blevet forsynet med den slags faktuel ammunition, at dialogen med de relevante udenlandske myndigheder kan gå i gang.

Uden dette konkrete og detaljerede input fra virksomhederne kommer bolden simpelthen ikke til at rulle hen imod regulatorisk strømlining. Kommissionen besidder ikke selv den type information.

Milliardbesparelser overses hvert år
Denne ”disconnect” mellem Kommissionen og europæiske eksportører medfører, at EU-virksomheder samlet set går glip af milliardbesparelser på international compliance hvert år.

I et studie fra 2013 om samhandlen med Japan påpegede konsulenthuset Copenhagen Economics, at Japans regulatoriske barrierer eksempelvis over for importeret medicinsk udstyr fra EU indebar meromkostninger svarende til 30 procent af vareværdien for de europæiske eksportører.

Disse barrierer forsinkede også introduktionen i Japan af nyt medicinsk udstyr fra EU-virksomheder med op til tre år. Der er således meget at hente her.

Nyt partnerskab skal sørge for forenkling
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at Kommissionen etablerer et nyt, praktisk orienteret partnerskab med europæiske eksportører, der er aktive både på de markeder, hvor EU allerede har frihandelsaftaler, hvor EU er ved at få en frihandelsaftale eller sågar på de markeder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er forhandlinger i gang om en frihandelsaftale.

Sagen er nemlig, at hvis der eksisterer tilstrækkelig kommerciel appetit for regulatorisk forenkling mellem to handelspartnere inden for en given varegruppe, er det ikke nødvendigt, at de har indgået en frihandelsaftale med hinanden.

Det nye partnerskab skal have til formål at gøre det nemt for virksomhederne at forsyne Kommissionen med den nødvendige dokumentation.

Når virksomhederne har leveret deres input, er det derpå Kommissionens opgave at få sat gang i dialogen med de relevante udenlandske myndigheder.

Bureaukratisk bøvl bremser
Det kan godt være, at EU-virksomhederne teoretisk set allerede har denne mulighed i dag, men i praksis benytter ingen sig af den enten på grund af manglende viden eller på grund af for meget bureaukratisk bøvl med Kommissionens nuværende arbejdsgange. Og heri ligger hele miseren.  

Hvordan partnerskabet konkret kan udformes – for eksempel som et regelmæssigt mødeforum i Bruxelles, en særlig hotline-telefon til Kommissionen, besøg af relevante kommissionsfolk i medlemslandene eller noget helt fjerde – kan altid diskuteres.

Men at der er brug for et nyt, brugervenligt og effektivt bindeled mellem europæiske eksportvirksomheder og Kommissionen for at få realiseret ambitionerne på det regulatoriske område i de mange frihandelsaftaler til gavn for væksten og beskæftigelsen i EU, er åbenlyst.

Dansk Erhverv står i hvert fald klar til at trække i arbejdstøjet med hensyn til at få inddraget danske virksomheder i dette arbejde.        

Forrige artikel L&F: Britiske misforståelser tager danske virksomheder som gidsler L&F: Britiske misforståelser tager danske virksomheder som gidsler Næste artikel Magistre: Regeringen skærer i det internationale udsyn Magistre: Regeringen skærer i det internationale udsyn
Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

PARLAMENTET LOCKDOWN #11: Coronakrisen har skabt endnu større behov for socialt samarbejde, siger EU-Kommissionen, der trods dansk modvilje nu tror endnu mere på en europæisk mindsteløn. Hør om det i denne uge, hvor vi også taler om, hvordan det bliver dyrere for danskerne at være med i Unionen.